Det er faktisk noget af det allerbedste ved denne blog. At jeg kan give noget af den viden der opstår af nørderiet til andre, som så slipper for at bruge den tid det tager at sidde og prøve 30 forskellige tegne apps af for at finde den bedste og lignende :-)
En af de ting jeg har leget med fornylig er at redigerer videoer samt sætte talebobler, kommentarer og andet ind på videoer. Både ved at bruge youtube's egen nye editor (som vist i dette indlæg) og via app udgaven af Pinnacle.
En anden ting jeg over en længere periode har udforsket er billederedigerings programmet Gimp.
Det korte forklaring er; at Gimp er ligesom Photoshop, som flere mennesker kender, men open source og derfor gratis.
Jeg har så småt lært at bruge programmet, ved at klikke rundt og se hvad der skete, læst tutorials på forskellige blogs rund omkring og set youtube tutorial videoer.
Jeg synes programmet har været ok at lære og selvom mange ting har givet mig panderynker at finde ud af, er der endnu ikke noget der ikke er lykkedes mig med programmet.
En af de ting jeg leget med, for at lære programmet at kende er, at fjerne forskellige dele af vores feriebilleder. Her er 2 fra vores ferie i Thailand i vinter:
Cleo i solnedgang med og uden romantiske turister. |
Cleo og iPad trylles væk fra seng |
Ofte er det også Gimp jeg bruger når jeg skal sætter ting sammen til undervisningsmaterialer.
Derhjemme i Gimp lavede jeg først det hvide pap helt hvidt og så fjernede jeg resten af baggrunden og tilsidst også den lilla minion. Altså det er ikke smukt lavet, men det virker og er sjovt :)