Mandag går hun til arkitektur, onsdag til poledance og fredag til hockey

Sad lige og læste om et nyt tilbud på Dansk Arkitektur Center. De starter børne akitektur hold op, så børn 9-16 år kan gå til arkitektur om eftermiddagen, ligesom andre fx går til fodbold.
Det synes jeg lyder som en fantastisk god og interessant ide.
Hvis Bjørn var 9 år, ville det helt klart være noget for ham, som bygger løs i Minecraft så snart han får chancen. Læs mere og de nye hold her.

http://www.dac.dk/da/dac-life/boern-og-familier/gaa-til-arkitektur-i-fritiden/
Det ser altså rigtig sjovt ud, hvis du spørger mig.
Det fik mig til at tænke på alle de sjove og ikke helt gennemsnitlige aktiviteter efter institution eller skole som børn med/uden forældre kan deltage i.

Lige i øjeblikket går vi til svømning og gymnastik. Svømning fordi begge børn elsker at svømme og gymnastik fordi det er det mest fysiske udfordrende som Bjørn samtidig synes er sjovt.
Vi går på et hold hos Familieidræt, som er en forening, hvor det både er børn og voksne der er med på lige fod i alle aktiviteter, hvilket er super sjovt!

3 årig Bjørn til familieidræt :)
Det allerførste Cleo gik til var poledance. Som det kan ses på billede herunder synes Cleo (i gul/brunt), at det var vældig sjovt! Selvom hun (heldigvis) mest lå og sov, mens mor lavede ganske krævende og vældig sjov i-form-efter-fødslen-træning på Mamapole hold hos POLEFreestyle.


Lige nu kigger vi på forskellige muligheder for at få Cleo på noget rytmik-agtigt (som også passer ind i vores ok fyldte kalendre) og noget dans eller klatring til Bjørn.

Det er rigtig hyggeligt at gå til noget - fortæl gerne i kommentarerne hvis du er støt på noget sjovt, anderledes, nyt eller bare godt som børn kan gå til.

Se mit indlæg med ideer til fysiske aktiviteter indenfor og udenfor - lige her