I håb om at nogle andre kan få noget ud af det og redskabet samtidig det på den måde kan blive endnu bedre for os alle.
Til nogle børn med udtalevanskeligheder bruger jeg i interventionen minimale par både ved lytteøvelser og/eller i forbindelse med produktionsøvelser.
Hvis du vil læse mere om intervention med minimale par (eller andre interventions metoder ved udtalevanskeligheder) så er Lynn Williams "Interventions for Speech Sound Disorders" altså bare en super god bog (for logopæder), jeg har købt min over Amazon.co.uk til 6-700 kr ca.
Man kan vælge at bruge non-ord, men ønsker man at bruge rigtige ord som sine minimal par, synes jeg det til tider kan være svært at finde på nogle eller finde på nok par. Især hvis det skal være ord, der er chance for børn kender betydningen af i forvejen - hvis de ikke kender dem kan man ligeså godt bruge non-ord.
Når det skal gå hurtigt kan selv en lille tidsbesparelse være afgørende - mange bække små gør... osv.
Samtidig kan jeg nemt falde i fælden ved at have have gang i lidt for mange ting på én gang eller liiige skulle nå at sætte noget sammen inden jeg skal ud af døren og så kan både koncentrationen og/eller opfindsomheden ryge.
Derfor har jeg langsomt lavet et excel ark med en matrix af ord, der kun har en enkelt konsonant eller konsonantklynge til forskel mellem hinanden.
Det er ikke alle ordene som er oplagte "børn-genkendelige-ord", men med nogle fonemer kan man jo af og til blive desperat ;-)
Hver gang jeg støder på et minimalt par har jeg skrevet det ind i matrixen, så efterhånden har jeg samlet RIGTIG mange.
Jeg har lavet en kopi af mit originale excel ark, som jeg har lagt ud i et Google Docs dokument så alle kan få adgang til det. Du kan få linket til det ved at hente dokumentet HER i min butik.
I videoen herunder kan du se hvordan du bruger dokumentet og finder frem til de minimal par du har brug for:
Som sagt er det et levende arbejdsdokument, så jeg har ikke læst korrektur osv (også fordi der er så mange ord), så hvis du møder en stavefejl, en rigtig fejl eller har en ide til et minimal par jeg kan tilføje, så må du meget gerne skrive til mig via kommentar muligheden i GoogleDocs.
Herunder kan du se hvordan du bruger kommentar funktionen:
God fornøjelse med matrixen, håber den kan gøre livet bare en smule lettere for dig!
Jeg har også en matrix jeg bruger til at finde på/huske/holde styr på mine Multiple Oppositioner.
Jeg er lige ved at finde ud af den bedste måde at sætte det op - hvor det ikke kun er mig selv der kan forstå systemet. Og så skal jeg nok også lægge dette ud (update: den er nu klar se indlægget her).
Men hvis du har nogle gode multiple oppositioner, som du bruger skal du allerede nu være mere end velkommen til at sende dem til mig, så kan jeg putte dem ind i matrixen, hvis jeg ikke allerede har dem.
Jeg har 3 forskellige matrix