2015 har faktisk været et super godt luse-år for os.
Vi har kun haft lus 2 gange så vidt jeg husker. Hvilket er er rigtig godt, for øv hvor jeg hader de små kryb, ca ligeså meget som møl.
Faktisk har vi aldrig fundet nogle levende lus hos hverken Cleo, Franka eller Adam.
Når vi har lus er det altid mig det går ud over. Bjørn har måske et par stykker, mens jeg er en regulær lusemagnet. Min teori er at det må være lidt ligesom nogen mennesker bare tiltrækker myg - hvilket jeg så slet ikke gør. Da jeg arbejdede i institution var jeg også ofte den eneste voksen der fik lus, selv hvis lusene var på nabostuen fik jeg dem suget til mig.
Det er efterhånden også laaang tid siden vi har haft møl. Efter vi fik alt (og jeg mener alt) i køkkenskabene i lufttætte bøtter og tøjskabene fulde af cedertræ's dimser, har det bare kørt for os.
Mod lus har jeg desværre ikke fundet noget forbyggende der virker.
Jeg har læst flere steder at både rosmarin, tea tree olie m m.
Men der er simpelthen for mange variabler der ikke er til at kontrollere, til at jeg kan teste det ordentligt og foretrækker at vaske hår i noget duft neutralt, så jeg har holdt mig fra det indtil videre. Hvis det går ned af bakke med vores luse-held og jeg bliver desperat, gir jeg det (og hvad somhelst) et forsøg.
Læs lidt om lus i indlægget her.
Den metode jeg stoler mest på, til at sige farvel til lus, er stadig kæmning. Læs hvordan du kæmmer for lus i indlægget her.
Der er kun én måde at være sikker på ikke at få lus.
Og jeg er ikke så god til stam hestehale og armslængde fra andre menneske.
Problemet er, at folk ikke altid opdager de har lus, før de har haft det et stykke tid, eller ikke kan overskue at fjerne lusene fuldstændigt. Så det kan godt være du lige har fjernet alle dine lus, men så snart du er tilbage i skole/børnehaven bliver du smittet igen af din sidemand som i mellemtiden har fået lus.
Derfor synes jeg Store Lusedag, som er hvert år d.31 januar er et super initiativ.
Hvis vi allesammen kæmmer vores børn grundigt denne dag (og i ugerne efterfølgende, hvis vi finder nogle lus) også selvom vi ikke tror de har lus, så er der håb.
Se indlægget om Store Lusedag 2015 her og del Facebook begivenheden og brug #StoreLusedag til at gøre folk opmærksomme på eventen.
Se også apotekets Farvel Lus hjemmeside her og læs mere om Store Lusedag her.