Flere apps til bevægelse og fysisk udfoldelse

Jeg har tidligere skrevet om apps til fysisk udfoldelse (HER).
Men det er efterhånden ved at være længe siden, så her kommer lige lidt yderligere inspiration - mens vi venter på den officielle DK release af Pokemon GO! For man behøver ikke sidde stille med låst nakke når man "har iPad tid".

Læs med herunder...

400x40000bb.pngDen første er Clapper - a rythmth and clap game (25 kr)
Dette er et 2-player spil, hvor man starter med at sætte sig overfor hinanden og placere iPadden i midten. Herefter gælder det om at klappe i hinandens hænder i forskellige mønstre på det helt rigtige sted og tidspunkt i forhold til rytmen der spilles.

Spillet bruger iPaddens kamera til at "se" om man gør det rigtigt. Det kræver både rytme, koordinering og samarbejde og det er altså overraskende sjovt!

Cleo er lidt for lille til at holde styr på hvilke hænder der skal klappe, rytmen og korrekte afstand til iPad på én gang og appen er også målrettet børn på 9-11 år. Bjørn skal jeg nærmest tvinge til at lege klappe-leg med mig i mere end 2 min. Så det er faktisk mig og Adam der har leget mest med den :-D
Men hvis man har et mere klappe-villigt barn tror jeg også det vil fungere super godt.

Har du lidt svært ved at forestille dig det? Det er også lidt svært at forklare. Det er nok lettest at forstå ved at se videoen herunder:


Den nye Yoga breaks - ro i klassen (gratis)
https://geo.itunes.apple.com/dk/app/yoga-breaks-ro-i-klassen/id1000583332?at=10lPzD&mt=8&uo=6&ct=YogaBreaks Er en guidet afspænding/meditation/yoga session for børn i et app-format med små animationer (fra Perlefilm) og en roligt guidende kvindestemme. Se fx stillingen Ulven HER.

Der er 4 forskellige yoga-serier "Broen", "Skoven", "Floden" og "Bjerget" der hver varer mellem 11 og 18 minutter. Disse serier har forskelligt fokus og er på den måde målrettet forskellige børn, som man kan læse meget mere om i appen.

En rigtig smart funktion er, at man ved at tappe på "Alle Stillinger" kan sammensætte sit eget yoga-program med de stillinger og det tidsforbrug man ønsker.

Appen har undertitlen Ro i klassen og er målrettet indskolingen med lærervejledning og oplagt mulighed for afspilning via ex smart board.


https://itunes.apple.com/dk/app/sneak-hd/id577430861?mt=8&at=10lPzD&ct=sneakSneak (16 kr) er en super god ide til en app, der desværre ikke fungerer helt godt, men som sagtens kan bruges alligevel.

Det handler om at afsløre monstre og fange dem ved at tage billeder af dem. Først vælger man først et stykke slik til at lokke dem frem med. Og så løber man væk om gemmer sig - sådan helt fysisk i stuen eller hvor man nu spiller. Monsteret kommer frem og begynder at spise og så gælder der om at snige sig langsomt og lydløst tilbage til iPadden, uden at monstret opdager det. For tilsidst at trykke på iPadden og på den måde fange monsteret.

Appen bruger både iPaddens mikrofon og kamera til at se om der er nogen monsterjagere der nærmer sig. Men mit problem er at uanset hvor langsomt jeg sniger mig så opdager monsteret mig - også hvis jeg sætter den på 'easy'. Og hvis man ikke vinder bare engang imellem er det jo knap så sjovt.
Man kan også sætte den til kun at bruge enten kamera eller mikrofon. Og det jeg har gjort når jeg har spillet med børn er at sætte den på kun mikrofon og så bare ikke sagt det til børnene. Selv det med at løbe, gemme og snige sig er sjovt nok i sig selv til de ikke tænker over mekanikken.

https://itunes.apple.com/dk/app/rend-og-hop-med-ida/id991344783?mt=8&at=10lPzD&ct=rendoghopmedida
Rend og hop med Ida (gratis) er udviklet af KFUMs og Danmarks idrætsforbund, med støtte fra Nordea fonden og er del af et inspirationsmateriale til motorisk udvikling og bevægelsesglæde for ½-3 årige børn ('s voksne).

I appen vælger man en bevægelseskategori og så kommer man til den første, ud af 4 øvelser, indenfor denne kategori. Hver øvelse har 3 forskellige 'sværhedsgrader', som passer med alderen på de børn man leger med. Kategorierne i appen er: Balancetossen, Tumletossen, Rundtossen og Føletossen. Men appen er kun en del af det materiale der findes i hele inspirationsmaterialet, som er gratis for institutioner m m.

På hjemmesiden rendoghop.dk, er der masser af yderligere information og inspiration. Både for forældre, institutioner og kommuner. 
Der findes også en udgave for de 3-6 årige, her er der bare ingen app tilknyttet - se mere her.

https://itunes.apple.com/dk/app/dgi-tr-nerguiden-hd/id919090686?mt=8&at=10lPzD&ct=dgitraenerDen sidste app for i dag er også målrettet børn, men via de voksne.
I DGI træner HD (gratis) starter man med at vælge en sportsgren (ex svømning, gymnastik eller fodbold) og så kan man via søgning og filtre finde ideer til træningsaktiviteter med forskelligt fokus og behov. Ved hver aktivitet, kan man nemt se ca hvor lang tid den tager at lave, hvor mange der kan være med og hvilken aldersgruppe den er henvendt. Man kan markere favoritter og hvis man logger ind lave lektionsplaner og bruge kalender m m.

Husk hvis appen crasher eller du ender i en blindgyde, hvor du ikke kan komme frem eller tilbage (det er sket for mig flere gange) så tryk på home-knappen så du kommer til skrivebordet. Dobbeltklik på homeknappen så du kommer til multitasklisten og luk appen ved at swipe den op.

God fornøjelse!

Find disse og flere apps på min liste over anbefalede 'apps der få dig til at bevæge dig'.
dfdf

fddf