Nej - det var ikke det jeg mente

Forleden så jeg videoen herunder hvor Vine-faren Josh Darnit give sine børn en Excat Instructions Challenge. Hvor børnene skal forsøge at skrive fuldstændige instruktioner til at smøre en penutbutter and jelly sandwich ned til ham. Som han herefter følger til punkt og prikke - og til børnenes store frustration.

I videoen bliver legen kørt hele vejen ud, hvor den lille dreng er lige ved at hive håret ud på sig selv. Men en mindre udfordrende og mere venlig version tænker jeg bestemt kunne blive en god aktivitet til at øge bevidsthed og opmærksomhed på sekvens, inddeling af forløb i trin, detaljeringsgrader, præcise og fuldstændige instruktioner samt kommunikationens mange mulige faldgruber generelt. Både som en skriftlig og/eller en verbal leg, for børn med og uden vanskeligheder.


Afhængig af barnets niveau kan  man lade dem selv lave instruktionen, finde ud af hvor i instruktionen det gik galt og forsøge at rette op disse steder. Eller hjælpe dem med at bryde en sekvens ned i mindre dele, skabe visuelt overblik over trinnene, finde frem til hvor det går godt og hvor det går galt, finde ud af hvad det er der går galt og afprøve forskellige andre instruktioner inden der findes en endelig løsning som afprøves.

Sammen med sin familien har han fx også lavet denne her whisper challenge, der også er ret sjov og en god ide til en leg. Måske især for børn når det er forældrene der ikke kan høre og siger noget forkert.