Børn er glade for at hjælpe. Når man hjælpe nogen med noget, føler man at der er brug for én som menneske, at man er vigtig og at man kan noget af værdi.
Vi forsøger at få Bjørn til at hjælpe med så meget som muligt derhjemme. Han er nu 3 år og det er stadig begrænset hvormeget hans hjælp rent faktisk hjælper os, men det bliver langsomt bedre og det hjælper os helt sikkert på sigt at han er vant til at hjælpe, kan li at hjælpe og tænker om sig selv at han er et menneske som kan hjælpe andre.
Og så er samarbejde en oplagt situation at tale sammen i!
Derfor laver vi tit mad sammen med Bjørn (det sker også at noget han ellers ikke ville ha spist bliver smagt fordi han har været med til at lave det det).
Både i vuggestue og børnehave har Bjørn også været med i køkkenet og er som mange andre børn rigtig glad for det. Det er sjovt at lave noget sammen.
Børn er gode til at hjælpe med at:
- handle ind efter indkøbsliste ("nu skal vi finde noget mel...")
- finde ingredienser frem (skåle, skeer, mel, smør og mælk fx)
- måle ingredienser af; afhængig af beholderen og præsisionen det kræver enten hælder Bjørn eller holder fx decilitermålet jeg hælder op i, eller holder øje på vægten hvornår der står 150g
- tælle ingredienser
- hælde ingredienser i en skål
- blande ingredienser eller rører rundt; hvis det ikke er noget der kræver for mange kræfter
- forme ting (boller fx)
- pannere ting (vende fiskefilletter i æg og rasp fx)
- pynte (kager fx, men også smukke pizzaer)
- skære lette grøntsager ud (hakke bønner over med en sløv kniv eller hive salat i 1000 stykker)
- og selvfølgelig også dække bord, bære ud, skylle af, sætte i opvaskemaskine og på plads i skabene
Tit lyver jeg også og finder på en arbejdsgang, som han kan finde ud af, men som måske ikke gør den store forskel for måltidet.
Det kan være at glatte noget mel ud, kaste rosinerne i én af gangen, tælle frikkedellerne eller røre rundt med først en stor ske, så et piskeris og så en lille ske.
Det er begrænset hvor længe Bjørn gider stå og lave mad. Så når jeg vil lave mad med ham bestemmer jeg mig på forhånd for hvilke del-opgaver af madlavningen vi skal gøre sammen. Viser det sig så at han har lyst til mere eller mindre end det planlagte, så er det bare det vi gør istedet.
Nå jeg kalder på ham når han skal hjælpe, så er jeg helt klar til den opgave han skal hjælpe mig med. Ellers går det hele mere op i at ordne og rykke rundet end at tale om det vi laver (og lave det vi egentlig skulle lave sammen).
Hvis han skal tage tingene ud af køleskabet, så har jeg ryddet plads på køkkenbordet han kan stille det på. Hvis han skal blande en fars, så har jeg alle ingredienserne og alle måleredskaberne vi skal bruge klar. Det er forskelligt hvor meget rod og ændringer undervejs børn kan tage, men jo færre jo lettere glider det som regel.
Undervejs taler vi selvfølgelig om ALT hvad vi gør og hvorfor vi gør det.
Der er en masse oplagte emner omkring mad:
- Hvad det bliver til?
- Hvordan smager det råt?
- Hvordan smager det kogt?
- Hvor kommer det fra?
- Hvad kan man bruge det til?
- Konsistens, Farve og Lugt osv...
Vi kan lære nye ord undervejs og øve os i at udtale af dem korrekt, men vi kan også få erfaringer med at arbejde sammen, aftale mundtlig hvem gør hvad, sætte regler op og øve os i tur-tagning.
Herunder laver vi noget fiskefrikkedellefars, men vi går lidt istå da Bjørn vurderer risikoen for at få fedtede fingre til at være lidt for stor for hans smag :D
Inden filmen har vi sammen puttet alle ingredienserne i skålen og efter filmen stopper rører jeg det rundt og så steger vi dem ved at han tager en ske-fuld og giver til mig som jeg så putter på den varme pande. Da stegetiden er over 1min, blir han træt af at vente på det og går ind og leger. Men da vi skal spise http://www.blogger.com/img/blank.gifhar han en helt klar følelse af at nu skal far smage de deller VI 2 har lavet sammen.
Der findes en masser gode børnekogebøger - prøv biblioteket, så kan du prøve opskrifterne af inden du køber bogen.Vi har fået Jane Bull's den sjove kogebog af mormor engang.
Opskrifterne er ikke særlig lækre og bestemt ikke sunde! så vi laver ikke noget mad efter dens opskrifter, men vi læser den faktisk rigtig meget også som godnat bog. Der er rigtig gode billeder af beskrivelser af madlavningsprocesserne og alle de madlavnings ord man har brug for - og Bjørn synes at mange af billederne er sjov.
Øko-mads artikel om at lave mad med børn her
Ny kogebog for børn her
Anbefalinger af kogebøger til/for børn Junior buisiness, Kathrine Klinken,
