Når hun tager initiativet så følger jeg trop.
Cleo's første forsøge på at kommunikere med os var mest med bevægelser, men ligeså stille er der kommet lyd på hende. Når vi taler sammen skiftes vi til at "sige noget", vi lytter til hinanden og holder os til emnet - ligesom når 2 voksne taler sammen. Det vil sige....
Vi skiftes til at sige noget
Hvis Cleo (kommunikerer) laver en lyd eller en bevægelse i min retning så venter jeg til hun er færdig og så laver jeg en lyd og/eller en bevægelse tilbage. Når jeg er færdig med min del af kommunikationen så sørger jeg for at holde en pause så der bliver plads til at Cleo kan komme på banen igen. På denne måde lærer hun at kommunikation er en udveksling. Bolden går frem og tilbage mellem os indtil der er en som vælger at droppe bolden og afslutte kommunikationen. Husk at give babyer god tid til at svare, da kommunikation og frembringelse af lyde er helt nyt for dem, har de lige en lidt længere latenstid en man lige først tror (=er vant til i kommunikationssituationer). Hvis man lige venter et par sekunder længere end man lige først har lyst til (hastighed m m af typisk kommunitation er meget indgroet i os voksne at det kan føles helt ubehageligt at bryde det typiske mønster) inden man selv kommer på banen igen risikerer man ikke at tromle baby og miste udvekslingsdelen af samtalen.
Vi lytter til hinanden og holder os til emnet
Mens jeg venter på at det bliver min tur i samtalen lytter jeg så aktivt som muligt. Jeg kigger på hendes ansigt, har interesserede øjne (lidt mere åbne end normalt + løftede øjenbryn), smiler, nikker og kommer med bekræftende lyde når det er relevant (ligesom når en voksen siger "ja...mmm...nå" og lignende i en voksen samtale).
For at vise hende at jeg har hørt hvad hun siger (eller set hvad hun gør) siger jeg ofte det samme som hende.
Jeg forsøger at matche hende lyde, hendes udtryk og hendes intensitet. Når en udveksling har kørt frem og tilbage et par gange på samme måde udvider jeg den (ved at lave lyden lidt længere eller lidt anderledes eller tilføje noget) hvis hun ikke selv gør det. Dog først når vi har lavet den samme udveksling så mange gange at det har føltes som en leg i sig selv at sige det samme frem og tilbage til hinanden.
En samtale kan typisk forløbe sådan her:
Mor: "Hej Cleopige ligger du der og smiler?"
Cleo: kigger interesseret
Mor: "Hej mors pige, kan du smile lidt til mig?"
Cleo: smiler og rækker tungen lidt ud
Mor: "Hvad gør du til mig??" rækker også tungen lidt ud et par gange "Rækker du tunge hva?"
Cleo: griner og smiler
Mor: griner og smiler "Ja du rækker tunge" rækker tunge
Cleo: rækker tunge og griner igen
Mor: griner og rækker tunge "Ja du er så dygtig til at række tunge" griner
Cleo: griner
På videoen herunder har vi siddet og talt sammen ret længe, så vi griner mest til hinanden på dette tidspunkt...
Række-tunge-på-skift-til-hinanden-legen er en super leg før der kommer så meget lyd ud af babyerne.
Hvis Cleo ikke selv tager initiativet til den, så gør jeg. Vi har også meget leget Min-mund-din-mund:
Jeg tager min finger og kører den rundt om hendes læber mens jeg siger "Cleo's mund" så kører jeg min finger rundt om min mund og siger "Mor's mund", så Cleo's mund, så Mor's mund. Og sådan blir jeg ved og ved og ved. Nu hvor hun er begyndt at opdage sine egne hænder gør jeg det samme med hendes hånd.