Lav dit eget vendespil - fysisk og online

 Jeg har tidligere skrevet et par indlæg om vendespil:
Man sagtens lave sine egne vendespil!

Hvorfor lave vendespil selv?
Det smarte ved at lave sine egne vendespil er at man selv kan vælge hvad barnet der spiller spillet skal øve sig i. Afhængig af hvad barnet har brug for at øve sig på/lære mere om, kan man lave spil med farverne, tal, bogstaver eller ord. Ved at sammensætte brikkerne på den rigtig måde kan man komme med nyt indhold til barnets ordforråd eller øve udtale af sproglyde som barnet har svært ved.

Fysiske vendespil
Man kan lave et vendespil helt fra bunden selv, sammen med sit barn og med så simple materialer som papir og tusser. På samme måde som vi i indlæget her laver vores eget fiskespil.
Du kan også sætte nogle billeder sammen på computer, printe dem ud + klippe dem ud og så har man sit helt eget vendespil. For et mere professionelt look kan du uploade dine billeder og få dem lavet til et vendespil hos et firma der printer digitale billeder som Pixum eller SmartFoto (men det er knap så hyggeligt).

En tredje mulighed er at bruge nogle af alle de mange ressourcer der findes på internettet....

Mange steder kan man gratis downloade færdige vendespil, som man blot printer + klipper ud og så er vendespillet færdigt.


Her er nogle links inspiration til en masse forskellige hjemmelavede vendespil:


Online vendespil
Der er en masse hjemmesider som har generiske vendespil online - i svingende kvalitet. Prøv at søge på "Huskespil", "Vendespil" eller "Memory" i google, så kommer der en del...

Hos Matchthememory kan dog også lave sit helt eget online vendespil!

Man uploader de billeder man vil bruge, vælger antal brikker, bagside og eventuelle tekster og så er spillet klar. Hvis man logger ind får man en mappe med alle de spil man har lavet så man altid kan vende tilbage til det, men man kan også få et link så man kan sende sit spil i en email eller lægge det live på en hjemmeside.

Klik på S'et her til venstre og prøve et spil jeg lige har sammensat til at træne lyden S i starten af et ord.