Åh Perry...

Vi har været så heldige at vinde en Perry-bamse ovre på Juniorbusiness.dk :)

Til jer, som ikke kender næbdyret Perry ... så er Perry et kælenæbdyr/hemmelig agent, der bor hjemme hos Phineas & Ferb. Til jer, som ikke kender Phineas & Ferb ... så er de 2 halvbrødre hovedpersonerne i en tegnefilmsserien, af samme navn, der kører på Disney XD.

Er det mon fordi Perry minder os om én vi kender, at hele familien elsker det lille næbdyr?

Udover at optage alle afsnittene i TV, så vi kan se dem, når det passer os og i det antal, der passer os, går vi tit ind på deres danske hjemmeside, hvor man kan se hvornår programmet bliver sendt, læse om programmet, se billeder og videoer, downloade forskellige ting og (ikke mindst) spille onlinespil med figurerne. På tv-kanalernes hjemmesider har Bjørn selv også opdaget mange nye serier og figurer han synes er sjove, som ikke bliver sendt på dansk TV (YoGabbaGabba, Danny Phantom, Umizoomi) vi har også en app med Phineas & Ferb, men den ville vi nok ikke gide at spille, hvis det ikke var fordi det var med vores yndlingshalvbrødre. Bjørn har også nogle Phineas & Ferb blade som vi læser i sammen og lave de spil og opgaver der findes i bladet.

Ved at tage udgangspunkt i noget, han synes er rigtig sjovt (Phineas & Ferb), kan vi (så længe en voksen holder øje med potentialet i historien, situationen eller opgaven) let få brugt en masse sprog sammen og talt, om ALLE mulige ting, på en sjov og afslappet måde. Vi taler meget om hvad der sker i afsnittene, hvorfor der sker, det der sker og hvilke følelser der ligger bag det figurerne gør og siger. Vi genfortæller også tit handlingen til hinanden, som små sekvenser, og hjælper hinanden med at huske detaljer. Det er også klart sjovere at sige og lettere at huske "P som Perry" end "P som papegøje" og et hvilket som helst spil bliver sjovere, hvis vi spiller det med brikker, som er små udklippede billeder af Phineas&Ferb.

Aktiviteter med udgangspunkt i et TV program, kan selvfølgelig også gøres med mange andre TV programmer (og ting der ikke er kendt fra TV), alt efter hvad dit barn kan lide. Nutildags har næsten alle børne TVprogrammer en dansk hjemmeside, international hjemmeside, produkter man kan købe, apps, materiale man kan downloade og klip på youtube.
Nedenstående programmer, er dem vi synes godt om (nu, og da Bjørn var mindre):
Dora the explorer
Jake og piraterne
Diego
SuperTrio
I Drømmehaven
Skæg med bogstaver/tal (spil med Skæg med bogstaver/tal)
Wubbzy (Wubbzy's sang)
Lille Nørd


Phineas & Ferb et program, som hele vores familie synes er sjovt (hvilket ikke er tilfældet med fx Super Hero Squad, Ben10, Richard Scary eller LazyTown) og der er ikke noget hyggeligere end at sidde og grine af noget sammen. I Phineas & Ferb er der også en del ganske fine sange, som sangen herunder, hvor den onde Dr.Doofenshmirtz (den figur, jeg synes er sjovest) endelig har mødt en kvinde på speeddating, som ikke bliver skræmt væk af hans onde hobbyer eller her, hvor han bliver venner med sig selv fra en anden dimension.

Og så tror jeg, at denne blog også snart skal have nogle konkurrencer/giveaways... Skal bare lige finde på nogle præmier der er ligeså fantastiske som den Perry vi lige har vundet hos Juniorbusiness.