Derfor forsøger vi generelt at pakke legetøj på loftet og låne det ud til andre børn så hyppigt som muligt, så det ikke bare står og fylder og ikke bliver leget med. Det er også næsten som at få nyt legetøj når vi går op på loftet for at finde noget vi ikke har leget med længe eller får noget tilbage der har været på tur i en anden familie.
Bjørn har fået en masse ninjago både til fødselsdag og jul som han konstant har leget rigtig meget med i 1½år snart. Grunden til, at det bliver ved med at have hans interesse er, at der bliver ved med at komme med noget nyt :-$ og at der er en helt Ninjago verden, hvor han kan beskæftige sig med noget Ninjago relateret på virkelig mange forskellige måder - på kryds og på tværs.
Der bliver sorteret og spinnet og især bygget våben til den store guldmedalje. Og det er store nyheder herhjemme når LEGO løfter sløret for den nye Samurai X eller Den grønne ninja.
Vi ser tegnefilm med Ninjago på DVD (som vi har fået med AndersAnd bladet) og spiller Ninjago spillene i apps'ne Spinjitzu scavenger hunt og Rise of the snakes iPhone og iPad
På Cartoon Network hjemmeside og Lego's egen hjemmeside er der masser af indhold for de Ninjago interesserede. Begge steder kan du finde masser af billeder, hvis du evt vil lave dine egne Ninjago materialer til dit ninja-barn! Vi har fx brugt pdf våbenoversigten, karakterillustrationerne og profilbillederne til at klippe ud, som vendespil og spillebrikker.
Hvis Bjørn fik lov kunne han sidde i timevis og spille spil, klikke rundt mellem videoerne, sammenligne forskellige kort, figurer eller våben.
Og så tegner vi Ninjago til den store guldmedalje. Vi tegner figurerne, våben og vildere våben, kopierer deres symboler over på papir, tegner hvordan deres huse ville se ud, lave skattekort og tegne baggrunde eller baner som vi så kan leget på figurerne med.
På den måde få vi en masse ud af noget legetøj - lidt ligesom med Gogo'erne i dette indlæg.
Når vi har fået noget nyt Ninjago (som til jul herover), bruger vi en masse sprog og kognitive evner når vi sammen følger instruktionerne og samler de nye ting. Senere bruger vi noget andet sprog og nogle andre kognitive evner når vi sammen bygger ting og sager som er helt anderledes end det der stod i instruktionerne.
Bjørn leger Ninjago både med os voksne, sine venner og alene. Når vi er med taler vi meget sammen, både om figurerne og de rollespil vi selv finder på eller som vi kender fra filmene. Bjørn beskriver i detaljer de kampe han har kæmpet på computeren og beskriver lange scener fra Ninjagofilmene.
Herunder er en gammel video, hvor Bjørn forsøger at recitere en del af Ninjago historien han i en periode gik og tænkte meget over (en af ninjaerne fortæller at han er forældreløs).
Sidst Adam var ude og rejse kom han hjem med en Ninjago Ultimate sticker collection bog. Den har også været et stort hit, men jeg tror altså den får sit eget indlæg...