Måske er det fordi vi alle 3 bare generelt taler meget, at det er ligesom ikke nok, hvis man skal nøjes med sin egen platform. Måske er det fordi denne form for rollespil kan bruges til mange ting...
Den voksne kan fx få barnet til at gentage ord eller lyde mange flere gange end barnet ville acceptere, hvis det "bare" var den voksne der spurgte direkte. Man kan bruge forskellige undskyldninger, som at dukken hører meget dårligt eller at legomanden er inde i en kasse og derfor skal der tales meget tydeligt til ham.
Fordi det føles sjovt og legende kan en rolle også nogle gange lettere få Bjørn til lige at rydde det sidste op på hans værelse eller spise den mad han ikke lige gider. Det kan fx være at alle boldene ligge på gulvet og råber: "tag mig tag mig og put mig op i kassen!" så er det pludselig sjovt at finde ud af hvem der er der råber og rydde den op. Og det er altså sket op til flere gange at der har ligget nogle kartofler og højlydt håbet på at de også måtte komme med til festen nede i Bjørns mave (ligesom Brobee fra YoGabbaGabba's frokost).
Barnet kan via rollespil også afprøve opførsel eller sprog "gratis" af. Og på den måde lære noget af en situation uden at det har negative konsekvenser for barnet, som samme lærdom ville have hvis situationen udspillede sig i virkeligheden. Bjørn vil måske gerne se hvad der sker, hvis han kalder mig lorte-mor, men han har jo på fornemmelsen at det ikke vil være noget jeg bliver glad for. For at løse dette kan det være at den ninjago figur han styrer kalder mig eller sin ninjago-mor for en lorte-mor og så kan jeg eller ninjago-moren reagere rettet imod ninjago figuren som Bjørn styrer. På den måde gennemspiller vi de følelser både moren og barnet ville have og de mulige udfald, hvis nogen skulle siger lorte-mor.
Jeg kan også vælge at styre legen så vi spiller en situation igennem, som jeg gerne vil have indsigt i Bjørn's tanker omkring eller vil se hvilke løsningsforslag han vil komme med til en situation. Rollespillet kan også handle om 2 sokker som er venner, indtil den ene hellere lege med en sko, hvis jeg føler at Bjørn har går og kæmper lidt med sådan en situation i en periode og har brug for at se nogle eksempler på de forskellige valgmuligheder der findes. Ved at prøve det sammen kan han også øve sig i at handle på en måde eller sige ting han i den virkelige situation har svært ved og på den måde blive bedre til at håndtere situationen når han møder den i virkeligheden.
Bjørn og Ara leger med masker og roller |
Rollespil skal selvfølgelig ikke bruges til at komme uden om situationer eller vigtige konflikter, men metoden er virkelig god til at få udvalgte situationer til at glide lidt lettere, til at få ny information fra og så er det en fantastisk måde at brugt en masse sprog i samtale med hinanden.
På videoen herunder taler Annabell med en papirdukke. Hun er stadig så lille, at hun ikke blinker et sekund, når en papirdukke for enden af en arm taler til hende. Hun har selv været med til at lave dukken, hun ved jeg kan tage den af og på min hånd, og hendes ører kan sagtens lokalisere, at lyden kommer fra min og ikke dukkens retning - men hun er helt ligeglad og lever sig ind i situationen med det samme. Videoen er fra ndlægget Tidlig leg med bogstav-lyd genkendelse.
I denne video er det bogstaverne i Bjørns badekar der kan tale (fra 0:50). Bogstaverne begynder at tale for at jeg lettere kan holde ham fast i aktiviteten med at lytte efter bogstavernes lyde.
Videoen er fra indlægget "Badebogstaver")