Ninjago-kort i lange baner

Jeg har tidligere skrevet om, hvor glad Bjørn er for at lege med LEGO Ninjago i indlægget:
"Bidt af en galt Ninjago".

I dag faldt jeg så lige over de her billeder, fra en dag Bjørn fandt på en masse forskellige lege med hans Ninjago kort, som vi legede sammen.



Først skulle vi lægge alle kortene op i én lang rækker, undervejs brugte han en masse forholdsord og generelt sprog, til at forklare mig hvilken vej banen skulle gå, hvor og hvordan den skulle dreje og hvad den skulle uden om.
 
 
 

Herefter fandt han på en masse forskellige computerspils-agtige-lege vi skulle lave sammen.

Der var en leg, hvor vi skulle finde forskellige typer kort på tid og så mødes og sammenligne kortene, en leg hvor det gjaldt om at satse noget på bestemte kort og en anden leg (som jeg aldrig helt forstod), hvor man skulle vælge nogle kort der havde forskellige levels, men det var ikke alle levels der var låst op endnu, så nogle kort skulle man gå uden om.

På denne måde øvede vi os i tur-tagning/at skiftes til at have tur og Bjørn brugte igen en masse sprog på at forklare mig spillenes regler, forstå når jeg misforstod reglerne og forklare mig reglerne på en anden måde så legen kunne lykkes.



Vi talte også alle kortene sammen og gik igennem rækken mens vi kun talte de kort der hørte til jord-, ild-, lyn- eller iselementet eller dem med hhv gode og onde på.

Endelig lavede vi nogle lege, hvor man trillede kugler og så hvilke kort de nåede til og så fik man kortene hvis man var heldig og andre gange viste det sig at kortet man var landet ved gjorde at man (mest jeg) mistede alle sine point.

Se flere spil Bjørn har fundet på og læse om hvad man træner ved at lytte til og forklare regler - lige her.