Print din egen Familiekalender

Update dec 2015: er du på udkig efter kalendre til 2016 - så gå til indlægget HER.

Update dec 2014: Nu er 2015 udgaven klar se den HER
Og også den nye børneudgave HER

Update jan 2014: nu er der også en 2014 kalender - lige her

Nu skal i se!
Som sagt i indlægget her har jeg haft svært ved at finde en familiekalender til 2013, som var simpel nok i designet til at vi gad at have den hængende.

Det har jeg så gjort nu - og den er blevet super flot, hvis jeg skal sige det selv!

Så hvorfor ikke dele den med jer. Måske er der andre end mig der er trætte af dem man købe i butikkerne?



Du kan downloade kalenderen som pdf-fil fra siden "Egne Materialer" her på bloggen. Hvor den er listet under "Analoge Materialer".
Kalenderen er (ligesom de andre materialer) gratis, men hvis du er glad for kalenderen må du meget gerne donere nogle kr til bloggens opretholdelse.

Når du har hentet kalenderen printer du bare på det papir du ønsker.
Jeg har printet den på A3 papir, da vi somregel skriver rigtig meget på hver dag.

Alle månederne har forskellige farver, men hvis du vil have en endnu simplere kalender, så bare print kalenderen i sort/hvid.

Se kalenderen her

Yderst til venstre er der en kolonne, hvor jeg har skrevet diverse hellige- og andre mærkedage ind. Til dette brugte jeg blandt andet et super smart excel-ark jeg fandt hos BernMartens.dk, som man kan bruge til at udregne hvornår påsken falder i 2017 m m.
I denne kolonne vil jeg også skrive folks fødselsdage ind.
Hvis du synes at du mangler noget at fejre kan du også gå ind på DaysOfTheYear, hver dag er en fest dag et eller andet sted!

Derudover er der 5 lidt større kolonner. Herhjemme få vi hver en kolonne, selvom jeg ved, at vi ikke er særlig gode til at holde vores aftaler i vores tildelte kolonner. I kolonnen yderst til højre skriver vi hvad vi skal spise til aftensmad efterhånden som vi laver vores madplan (hvilket vi forsøger at gøre 1 gang pr uge ca).

 
 

Kalendersiderne har jeg hængt op på køkkenskabet med en clips man sætter fast med dobbelt-klæbende "Command" tape fra 3M. Vi har efterhånden en del ting der er hængt op med disse strips, det fungerer fortræffeligt (men lige nu ser det ud til at de ikke har den type jeg har brugt til kalenderen, man kan dog få dem fra udlandet).

Tæt ved kalenderen har vi en kuglepens-holder fra Ikea som er magnetisk, så har vi altid en tusch, kuglepen eller blyant når vi skal skrive noget ned.
Tit skriver jeg forskellige typer aftaler med forskellige farver, det gør det også lettere at holde styr på aftalerne synes jeg.

Jeg glæder mig til at høre hvad I synes.

Hvis du har nogle ideer til kalenderen til næste år - så skriv en kommentar!
Er der nogle mærke-/helligedage jeg bør have med, vil du have flere/færre kollonner eller har du andre ideer? Så kom med dem.

Du finder første del af dette indlæg - klik her.

Se også indlægget om børnekalendere - klik her

Klæd Mumi på

Jeg har tidligere skrevet om bog-appen Mumi - Hvad sker der så? i indlægget om elektroniske bøger vi godt kan lide (se det her). Appen har de fineste mumi tegninger.

Nu er der også kommet en "spil" app med mumi. Den hedder Mumitroldenes udklædningsfest og fås både til iOS og Android (!).

Jeg skriver spil i gåseøjne, da der ikke er nogen der vinder eller noget man skal opnår i appen. Mumitroldenes udklædningsfest går bare ud på at klæde en mumitrold på og afprøve forskellige fine eller sjove kombinationer. Et koncept der findes rigtig mange apps med efterhånden, men denne app er især fin hvis man kunne lide tegningerne i bogen, da det er holdt i helt den samme Mumi-stil.
Du kan se en lille demo video af appen her.


Hvis man gerne vil have lidt sprog ind i legen med appen, er der selvfølgelig en masse genstande man kan træne udtale og forståelse af. Det man kan give Mumi på, er opdelt i forskellige kategorier, hvilket man kan bruge til at forstå sematiske overbegreber. Hvis man er 2 eller flere der leger sammen med appen kan man skiftes til at beskrive med ord, hvad den anden skal give Mumi på - uden at sige ordet direkte.
Man kan også træne hukommelse ved at den ene først giver Mumi tøj på, så kigger den anden på mumi (og der tages evt et billede ved at trykke på bogen øverst til højre), den første tager tøjet af igen og herefter skal den anden finde det præcis samme outfit til Mumi blandt valgmulighederne.

En mumi der fryser om maven

Jeg sætter 2 eksemplarer af Mumitroldenes udklædningsfest på højkant i en hurtig Facebook konkurrence - 1 iPad/iPhone udgave og 1 Android udgave.

Det eneste du skal gøre for at deltage er at 'like' billede som du finder lige her på Facebook og i en kommentar skrive om du er interesseret i Appel eller Android udgaven af appen (eller begge dele), hvis det er dig der vinder.

Jeg trækker vinderene d.4 januar.
Held og lykke!
en god ting ved appen er at man kan give mumi mange accessories, ikke blot 1 som i mange andre apps. Less is a bore!

Tegn juleting

Bare lige et hurtigt indlæg...
Disse juledage har vi nemlig tegnet en del med appen: I Luv Drawing Santa

Appen er gratis og kan downloades her:
https://itunes.apple.com/dk/app/iluv-drawing-santa-hd/id483976272?l=da&mt=8

Barnet kan vælge imellem nogle forskellige julemotiver, som bliver vist 1 del af gangen så det er let at kopiere ved blot at tegne ovenpå. På den måde kan barnet tegne figurer der normalt er for komplicerede for det. Samtidig får barnet øvelse i nogle grund sammensætninger som den kan bruge når der tegnes frit (både i appen og på papir).

Dette er ganske smart til børn, der er i en periode, hvor de ikke er så glade for at tegne fordi "de ikke kan finde ud af det" eller fordi "det ikke ligner noget". Hvilket Bjørn i en periode helt klart kæmpede med.

Ud over at tegne kan du udfylde med farve, vælge baggrunde og indsætte klistermærker.
I Luv Drawing findes også i 4 andre versioner til 13-19kr. Vi har også den med monstre: https://itunes.apple.com/dk/app/iluv-drawing-monsters-hd-learn/id511953777?l=da&mt=8









Vores Familiekalender

Vi har rigtig mange aftaler og jeg ved simpelthen ikke hvad vi skulle gøre uden vores kalendre!

Vores kalendre set fra iPadden
Jeg og Adam har hver en online google kalender. Disse kalendere er synkroniserede med hinanden, en fælleskalender og min arbejdskalender. Alle kalenderne har forskellige farver så det er let at få et overblik og vi har begge mulighed for at tilføje og rette i aftaler i hinandens kalendere. Vi kan se vores kalendere både via vores computere, iPads og telefoner (dette system er måske et helt blogindlæg i sig selv). Så man skulle tro at dette er alt hvad vi har brug for, men det er det ikke...

Vores kalender set gennem Google Calender på PC
Vi har nemlig også en familiekalender lavet af papir der hænger på et af køkkenskabene i vores stue. Selv om det ikke tager mange sek at tænde en iPad, så er det alligevel tit hurtigere lige at kigge op på kalenderen. Papir vægkalenderen også god til at give det lange større overblik, den virker selv når der ikke er stømafbrydelse og det kan være hyggeligt at sidde sammen og planlægge hvad man skal.
At have den type overblik, som en kalender giver, skaber ro i mit hoved. Jo mere af det jeg går og husker på jeg kan få ud af hoved og ned på en seddel eller ind i en computer - Jo mere plads får jeg mentalt.

Vi har tidligere haft forskellige færdigkøbte familiekalendere som fx disse og efterhånden findes der rigtig mange forskellige i diverse boghandlere. Men selvom udvalget er stort (og voksende hvert år), kan vi bare aldrig finde en kalender vi synes er pæn. Så det ender tit med at vi køber en og klipper så meget af grafikken af som vi kan komme af sted med. Et år havde vi en kalender fra Muji og den kunne vi (ligesom nærmest alt andet fra den butik) rigtig godt lide, men den kan ikke fås i Danmark og koster en krig at få tilsendt.

I år overvejede jeg først at lave en fotokalender, hvor man vælger design og indsætter sine egne billeder, men der var bare heller ikke det helt rigtige.
Jeg har bruger tit kalendersiden til at lave små oversigts kalendere til mit arbejde, men der er det ikke muligt at lave en familiekalendere med flere kolonner. Når jeg nu alligevel skulle igang med at lave noget selv, vil jeg gerne have det præcis sådan som jeg fortrækker der.

Så hvis jeg ville have en simpel familiekalender, uden alt for meget halløj og med kolonne opsætningen, måtte jeg lave den helt fra bunden selv!

Derfor besluttede jeg mig forleden for at lave min egen familiekalender!

Det har jeg så gjort nu - og den er blevet super flot, hvis jeg skal sige det selv!
Se næste del af dette indlæg her og print en gratis familiekalender ud til din familie.

Se også mit indlægget om børnekalendere - klik her

Tillykke til nyhedsbrev modtager!


Vi har nemlig nu rundet de 123 tilmeldinger til nyhedsbrevet som udløste lodtrækningen om et sæt med fortælleterninger fra Rory's Story Cubes.

Læs mere om lodtrækningen i indlægget her.

Måske var tallet lidt lavt sat.. Vi nåede der i al fald meget hurtigere end jeg troede vi ville.
Tusind tak for det til alle!
Jeg er rigtig glad for at i følger med og fortæller familie, venner og kollegaer om bloggen.
Bliv endelig ved med det!

Vinderen af lodtrækningen blev tilmelding nr 72: Birgitte S
Jeg sender dig en email ;-)


Men I skal da alle have en chance til...
Derfor laver jeg straks endnu en lodtrækning, om et sæt fortælleterninger, når vi rammer 234 tilmeldinger til nyhedsbrevet!

Nu er der altså både lodtrækning når vi når 234 tilmeldinger til nyhedsbrevet OG 234 'like's af bloggens Facebookside.

Vind Ninjago-bog og lav dit eget Ninjago-vendespil

Her er en bog vi har brugt rigtig meget tid med! Det er Lego Ninjago Ultimate Sticker Collection.

Adam købte bogen sidste år til Bjørn, da han var i London. I forvejen havde han StarWars udgaven, som har var rigtig glad for, selvom han ellers ikke rigtig leger med StarWars lego.

Ninjago derimod, leger han jo nærmest med hver eneste dag (se indlægget "Bidt af en gal Ninjago" og "Ninjago-kort i lange baner"), så bogen gjorde stor lykke!


I bogen er der en masse (!) sider med rigtig mange (!) klistermærker. På de første 32 sider af bogen, står der lidt om forskellige figurers baggrund, navne eller evner og så er der skygger af figurerne. Ved at kigge på formerne og beskrivelserne kan man finde frem til de rigtige klistermærker, som man kan klistre ind i bogen på de rigtige pladser. Der er også en masse ekstra klistermærker, som man kan bruge til lige hvad man har lyst til.
I videoen herunder har Bjørn fundet på at lave vores eget Ninjago-vendespil, ved hjælp af klistremærkerne og har kaldt mig over fordi der var nogle af klistermærkerne som han havde svært ved at finde 2 af....


Jeg synes at det var en rigtig god ide han fik - en super nem måde for børn at lave deres egene vendespil (se flere måder I kan lave jeres egne vendespils brikker i indlægget: "Lav dit eget vendespil - fysisk og online"). Kræver bare 2 ark med klistermærker, et A4 papir og en saks.

Bogen koster mellem 85 og 150 kr. Men lige nu har du også mulighed for at vinde et eksemplar her på bloggen!
Jeg fik nemlig Adam til at købe en ekstra bog med hjem sidst han var i London. I mellemtiden er bøgerne nu kommet til Danmark. Jeg ved ikke hvilket sprog dem man køber her er på, men den du kan vinde her er jo altså skrevet på engelsk, da den er købt der.
Vi plejer bare at simultan-oversætte når vi læser, da det meste af det der står er drabelige ninja og slange navne har det ikke været noget problem.


Udfyld Rafflecopteren herunder senest d.26/12 (anden juledag) og vær med i lodtrækningen.
Hvis du ikke ved hvordan du tilmelder dig via en Rafflecopter så se indlægget her.

Husk også; Ninjago Lego har efterhånden været i handlen i en længere periode, så det er begyndt at dukke op brugt på fx DenBlåAvis - der kan man spare mange penge...

a Rafflecopter giveaway

Tegn og gæt

I en hver voksen lever et barn.
Bjørn 4,5år



Da jeg var lille spillede alle altid Tegn og gæt (og klodsmajor og labyrintspil som faktisk også fås som app!).

Dengang så Tegn og Gæt  ud som på billede til højre, men det design, kan man kun få brugt nu.


Nutildags er spillet mere strømlinet i designet og hedder Tegn og Gæt Platin.



Hjemme i min familie, da jeg var barn, havde vi sjældent den originale udgave (af noget som helst), så i stedet for Tegn og gæt havde vi..... spillet Talent:



Samme gameplay... Man får tildelt en kategori, trækker et kort, tegner noget på tid og resten af ens hold forsøger at gætte hvad det er.

Oppe på vores loftsrum har vi en reol med en masse spil. Der er helt nye spil, spil vi har købt på loppemarkeder og spil fra da både jeg og Adam var børn. Her går vi tit op med Bjørn som vælger et spil vi tager med ned. Når vi/han er færdige med spillet pakkes det sammen og man kan evt hente et nyt. På denne måde slipper vi for at alt for mange spil og ting bliver rodet sammen.


Bjørn har altid elsket spil, i mange år har han med stor fornøjelse leget med brikker og kort og terninger samt legespillet hans egne udgaver af spillene. Nogle gange alene nogle gange med os. Så vi har ikke nogle spil man kan være "for lille til", vi har nogle spil, som vi bare leger med eller spiller med vores egne regler.
Nu hvor han snart bliver 5 år (!?!) er der masser af spil vi kan spille med de officielle regler.

Forleden forsøgte vi os lidt med Talent spillet. Bjørn trak et kort, jeg læste alle ordene og han valgte hvad han ville tegne. Herefter talte vi om hvad ordet betød og hvordan man fx kunne tegne det.


"En ellastik", "En sovseske", "At leve på en sten", "Et grydelåg" og "2 arme med hænder på"
"I en hver voksen lever der et barn"
Jeg synes selv stadig at tegn og gæt er et rigtig sjovt spil. På min telefon og vores iPad har vi spillet Draw something med familie og venner. Bjørn har også været med og synes at det er rigtig sjovt at gætte sammen og at "det her er en tegning mormor har sendt os". Draw something fås både som app til Android og iOS (iPad/iPhone) og tilsyneladende også som online spil.