For at hjælpe ham med at komme over bumpet i vejen, som fem-taller virkede til at være for ham, fandt jeg på, at vi sammen kunne lave et øveark. Først var han lidt nervøs, for det var jo det svære tal, men han kom heldigvis hurtigt med på planen.
Til at starte med, fik jeg ham til skrive alle tallene fra 1 - 10, så vi kunne de hvilke tal der var de svære. Efterhånden som han skrev talte vi om tallenes form og hvad de bestod af (streg op og så en lille spids tilden ene side, så det ligner lidt et flag = 4).
Vi talte også om rækkefølgen når man skrev hvert tegn. Nogle tal skrev han nedefra og op, hvor jeg kunne se, at jeg selv skriver dem oppefra og ned (fx tallet 2). Når han skrev dem nedefra så det ud til, at det var svært for ham at få tallene til at se helt rigtige ud. Samtidig kunne jeg mærke at han egentlig var lidt ked af at en voksen i børnehaven havde sagt at han ikke kunne finde ud af at skrive et rigtigt 1-tal (ved ikke om det er det hun har sagt, men det var tydeligvis det han havde forstået).
Derfor valgte jeg at bruge lidt tid på at tale med ham om hvad vi gjorde forskelligt når vi skrev de forskellige tal.
Først satte jeg fokus på hvordan den ene af os gjorde, ved for eksempel at sige: "når jeg skriver 2, starter jeg med buen" og derefter hvordan den anden gjorde "du starter med stregen" på en ikke dømmende facon "det er forskelligt hvad man gør, se beggedele blir til 2-taller :)". Derefter forsøgte jeg at åbne op for muligheden for at man sagtens kan prøve noget nyt, ved at sige jeg vil prøve på at skrive det på hans måde og så gøre det. Undervejs fik jeg Bjørn til at hjælpe mig, så jeg gjorde det "rigtigt" på hans måde. Dette gav en følelse at, at vi udvekslede ideer og ikke at bare var mig der havde al viden + skrev på den korrekte måde og ham der gjorde det forkert og bare skulle rette ind efter mig. Herefter fortalte jeg, at jeg synes det var svært for mig at få buen til at være som jeg gerne ville have den, når jeg startede nedefra. For at give ham ideen om at rækkefølgen man skrev tallet i kunne have indflydelse på resultatet.
Et barn der var mindre sart overfor kritik, ville jeg måske bare ha instrueret i at skrive tallene oppefra og ned og forklaret, at det var smart at skrive tallet sådan, fordi det gjorde det lettere at give de enkelte dele de rigtige former og størrelsesforhold. Men jeg ved, at lige præcis min søn ikke accepterer at nogen insinuerer at hans måde at gøre noget på er forkert og enten bliver vred eller ked af det (stamme, mød æblet).
Herefter tegnede jeg lynhurtigt nogle øveark (se herover), som han kunne øve sige på. Først lavede vi 5-tallet (se videoen herunder) og bagefter ville han også gerne lave blandt andet 2 og G. Han valgte selv ting han synes var svære at skrive.
Øvearkerne var byggede op sådan så man starter med at tegne inde i en form, mere end at skrive. Da jeg tænkte man kunne bruge disse store 5-taller at tale om del elementerne. Herefter lavede jeg stiplede linier, som han blot skulle følge for at skrive et 5-tal. De stiplede linier startede med prikkerne så tæt at det mere eller mindre var fuldt optrukne linier, og fik så langsomt færre og færre prikker indtil han til sidst skulle skrive et 5-tal helt selv.
Jeg synes det fungerede rigtig fint. Øvearkene var langtfra perfekte, men med børn er det ofte en god ide at gå efter den perfekte timing frem for den perfekte udformning :-)
Se også nogle mere kunstneriske bogstaver i indlægget: "Bjørn skriver min mormors gebis af" og Bjørns første forsøg på bogstaver i: "Vi skriver bogstaver 3"