Skattejagt Apps

Hvad er en Skattejagt App tænker du måske?
Det er simpelthen bare en app, der hjælper dig til at arrangere en lille eller stor skattejagt.
For 1 eller flere børn og/eller voksne.

Alle børn (og alle fornuftige voksne) elsker at gå på skattejagt!
Det er spændende, overraskende, lærerigt og sjov fysisk aktivitet.

Her har jeg samlet nogle forskellige skattejagt apps. De udnytter alle sammen nogle af de særlig muligheder iPad, smartphones og apps giver. Flere af hvilke er rigtig gode værktøjet til at sammensætte og gå på skattejagt. Samtidig er denne måde at bruge apps på knap så stillesiddende og individuelt, som leg med apps ofte er.

Kameraret er ladet med...
Med appen ABC Spy HD (13 kr) eller non-HD/iPhone version (7 kr) skal dine børn ud på en skattejagt efter ord der starter med et bestemt bogstav.


Nederst i appen ses der et alfabet, barnet kan selv vælge et bogstav, gå rundt og lede efter noget der starter med det bogstav, tappe på kameraet og tage et billed af det (eller vælge noget fra dit eller appen's foto-bibliotek, hvis der ikke er mulighed for at bevæge sig). Når billede er taget skal der vælges en ramme og barnet skal evt skrives hvad billede forestiller. Efterhånden som hele alfabetet bliver fyldt op optjenes der pokaler.
Appen er rigtig sjov (se video her), men desværre på engelsk. Så slå lyden fra og lad vær med at forsøge at bruge appen's fotobibliotek. Og brug den med børn der synes bogstavernes lyde begynder at være interessant.

Foto-skattejagt med frit emne
Du kan også arrangere din egen skattejagt som du kan sende dit barn, flere børn eller hele den udvidede familie ud på.

Scavenger Hunt With Friends er en smart app til foto-skattejagter, der findes både til iPad/iPhone LITE (Gratis) og Full version (7 kr) og Android LT (Gratis) og Full version (7 kr). Både i en light gratis version og en full med et eller flere børn. Du kan også planlægge din foto-skattejagt online og så få alle deltagerne til at deltage med deres forskellige mobiler.

Videoen herunder er lidt kedelig, men den viser hvordan systemet ser ud. Du kan også se en lidt længere video her, der går mere i detaljer med hvordan man sætter en jagt op og spiller.


Den der arrangerer skattejagten bestemmer hvor mange og hvilke ting deltagerne skal finde, samt hvor lang tid de har til det og hvor mange points de får for at finde de forskellige ting. Afhængig af hvilke ting du beder dem om at tage billeder af vil der være mere eller mindre aktivitet indbygget i legen. Du kan sætte tiden til noget forholdsvis kort så deltagerne skal løbe rundt for at nå at tage billeder af flest mulige ting på listen. For eksempel på en legeplads kan set-up være:
  • alle har 3 min
  • der gives 10 point for et billede af: en gynge, noget sand, græs, et barn og et snørrebånd
  • der gives 50 point for pr billed af: en bille, mennesker der griner, udsigten øverst fra klatrestativet og 5 børn på en række
Undervejs kan alle følge med i hvor mange point de andre deltager har og se de andres billeder. Når man er færdig med jagten kan man evt printe billederne ud og lave yderligere aktiviteter ud fra billederne.
Appen også bruges til mange forskellige typer jagter! Man kan lave en bogstavjagt som med ABC Spy herover, alle tingene på listen kan fx være ting der starter med K.
Hvis det ikke er motion/bevægelse man går efter, kan man også lave en mere avanceret liste af ting der hver især kræver mere af deltagerne. Tag fx et billede af en kage med fyrværkeri i, en hule eller en der er ved at blive klippet skaldet (!?).

For at kunne læse, hvad der skal tages billeder af skal deltagerne være gamle nok til at læse eller alternativt udføre skattejagten i hold.
Du kan også bruge appen til begynderlæsere. Ved udelukkende at taste ord ind de kan læse eller næsten kan læse. På den måde bliver begynderlæsningen et værktøj til at nå et mål for barnet, ligesom det oftest er for voksne. Hvilket er super fordi børn der ellers kan have svært ved at finde motivationen.

OBS: Denne app er også rigtig sjov for voksne, især hvis man laver en avanceret liste (måske en man skal bruge bil for at fuldføre) og/eller sætter tiden til fx 1 uge eller længere.

Update feb14: denne app ser desværre ud til at være forsvunget fra AppStore
Prøv i stedet Scavify (gratis) som fungere på samme måde og muligvis blot er en opdateret udgave. Læs om deres abbonnements struktur her.

Din egen skattejagt med spejderne
Der findes flere apps som blot hjælper dig til at arrangere en mere traditionel skattejagt

Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere og Danske Baptisters Spejderkorps er gået sammen om at lave en sjov app: Woop App (Gratis).



Appen har 3 forskellige funktioner:  
  1. Woop mig - kan du bruge til at finde dine venner, et fælles møde-sted eller selv blive fundet
  2. Bombe - kan bruges til at lege en slags fangeleg med smartphones, hvor det gælder om ikke at komme for tæt på den der har bomben
  3. Jagt - er skattejagt-funktionen.
    Du opretter en skattejagt ved fysisk at gå rundt på ruten og på din telefon oprette en virtuel post de steder du ønsker det. Posterne kan enten bestå af et spørgsmål der skal svares korrekt på for at komme videre eller blot være punkter man skal bevæge sig forbi. På den måde kan skattejagten sættes op ret forskelligt alt efter om man ønsker at det er det kognitive eller fysiske element der er i centrum for aktiviteten.
    Der er altså ikke nogen fysisk post, blot et GPS punkt, som du kan se hvor er via Woop Appen. Når appen mener at du
Du kan finde en udemærket gennemgang af opsætning af en jagt med flere gode tips undervejs her.
Appen fås både til Appel/iOs og Android. 


Ægte skattejagt/GeoCaching
Noget som er gået hen og blevet rigtig udbredt efter de fleste har fået en smartphone med indbygget GPS er GeoCaching. GeoCaching er en rigitg fin pay-it-forward aktivitet.

Når man GeoCacher bruger man sin smartphone (eller andet apparat med GPS) til at finde frem til bestemte GPS koordinater, hvor andre mennesker har lagt små skatte (kaldet cacher) ud.
Koordinaterne finder man på et online kort fx via sin GeoCaching app.
Appen fås både til Apple iOs (65 kr) og Android (65 kr).


Hver lille rød prik er en skat!
Der er virkelig mange skatte lagt ud i verden - selv i lille Danmark. Se Danmarkskortet her, og prøv at zoome ind til dit nærområde.

Her er deres officielle GeoCaching-introvideo. Men for at komme ordentlig igang får du nok brug for lidt mere information på dansk (klik her) og få mere information  her og her.

Skatten du leder efter er typisk. en lille plastik bøtte med en papir logbog og nogle forskellige små ting i, gemt så godt at forbipasserende ikke bare snupper den.
Når du finder skatten registrerer du dit fund online, skriver noget i logbogen og hvis du tager en lille ting fra cachen lægger du en anden lille ting i stedet.

Eksempel på en børnevenlig skat
Det var vist den basale GeoCaching information. Men disse skattejagter har også et kæmpe community, masser af forgreninger og forskellige undertyper af skattejagter, der kræver en ordbog og lidt udforskning, hvis man vil være med.
Du kan også starte din helt egen lille skattekiste og registre den så andre kan finde den.
Alt i alt en rigtig sjov aktivitet for større børn og voksne!





Scannejagt
Der findes også flere mere eller mindre kommercielle geocaching muligheder. En rigtig fin (velfungerende og udbredt) én af slagsen er Munzee.

Til forskel fra regulær GeoCaching og spejdernes Woop App, kan en Munzee skat/post/cache både være virtuel eller fysisk.
Der er gemt mange flere GeoCaching cacher i Danmark end der er gemt Munzees, men de er stadig til at finde. For at finde frem til de steder cacherne er placeret, skal du kigge på Munzee kortet enten i browser eller via Munzee appen (Gratis).
Hvis man vil udsætte Munzee cacher eller gå på Munzee-jagt skal man have Munzee appen. Appen er gratis og fås både til Apple/iOs, Android OG WindowsMobile (hvis nogen skulle sidde derude med sådan en).

For at registrere at man har fundet en virtuel cache, skal man være mindst 90 meter fra der hvor posten er placeret, via GPS koordinater, og så blot klikke "Capture Virtual" i sin app.
En fysisk cache er en Munzee QR kode (kaldet en Munzee), der er placeret et eller andet sted.
QR koderne opretter du i din konto på www.Munzee.com. Herefter kan du printe dem ud på din egen printer eller du kan bestille dem i forskellige smarte udformininger via Munzee's butik. De kan se ud på mange forskellige måder (se herunder), du bestemmer selv hvor og hvordan...



 
 
 

Når du vil udsætter en fysisk Munzee tager du din fysiske QR kode med dig og sætter den op det fysiske sted du vil placere den (husk at den skal kunne holde til vind og vejr). Vælger "Deploy" i din app, scanner din nyopsatte Munzee. På den måde bliver den fysisk QR kode koplet til placeringens GPS koordinat og kan kun "findes" netop der.
Hver Munzee kan indeholde lidt valgfri tekst til dem som leder efter eller har fundet den. Og når man finder én kan man også lige skrive en kort besked online.
Du kan se en kort video instruktion i hvordan du fanger og sætter Munzee cacher ud her.

Det er gratis at oprette sig som bruger, fange, oprette og udsætte nye fysiske cacher. Hvis man vil oprette nye virtuelle cacher, skal man enten være premium medlem (til 170 kr om året får man 4 stks) eller købe dem til 30 kr stykket i Munzee butikken.

En ting jeg synes er rigtig sjov ved denne type skattejagt er, at folk som ikke kender til Munzee, men måske bare tilfældigvis ser QR koden og scanner den kan opleve overraskelsen i at snuble over sådan en usynlig verden. 

Mere

Appen Seek n' Spell ville jeg også rigtig gerne skrive om, men på nuværende tidspunkt har denne app simpelthen alt for mange problemer på de apparater jeg har prøvet den på, til at jeg kan anbefale den. Der er noget opdatering på vej har jeg fået afvide, så jeg vender tilbage så snart jeg kan se den fungerer. Appen er nemlig en super smart bogstavjagt på tid, som tager 2 sek at sætte op (teoretisk set).

Dette indlæg er skrevet i forlængelse af 2 andre indlæg der handler om aktiviteter, hvor børn få rørt sig lidt - med og uden apps.

Her er indlægget med: Apps til fysisk udfoldelse

Her er indlægget uden: Fysiske aktiviteter både udenfor og indenfor

Disse apps er også lagt ind i mine lister over anbefalede apps i forskellige kategorier. Se alle lister samlet her.