I kender det måske... jeg låner en bog på biblioteket, bogen ligger og kigger på mig derhjemme, dag ud og dag ind, pludselig får jeg en besked fra biblioteket om at nu skal bogen altså afleveres, SÅ må jeg jo hellere lige få læst lidt i den, bogen viser sig at være rigtig god, men jeg kan ikke nå at læse den færdig, hvis jeg skal undgå at få en bøde (igen).
Kender i det?
Nu er det sket for mig igen. Denne gang med bogen: Vilde og stille børn fra Dafolo af Lise Barsøe.
Derfor vil jeg tillade mig at anbefale bogen selvom jeg kun har nået at skimme udvalgte afsnit, fordi det helt sikkert er en bog jeg skal låne igen på et tidspunkt og læse resten.
Uanset om man er forælder til et vildt barn, et stille bar, et helt gennemsnitligt barn eller arbejder professionelt med børn, vil man finde stof til eftertanke i bogen. Bogens beskrivelser og opdelinger er ikke kategoriske, og tilgangen er meget anerkendende. Som læser kommer man let til at overvejer hvordan de børn man kender opfører sig i forskellige situationer, hvorfor de gør det og hvad det betyder for dem og deres møde med andre mennesker. Samtidig kan man slet ikke lade vær med at komme til at tænke over den måde man selv reagerer i forskellige situationer og få inspiration til hvordan man også kunne reagere for at støtte et barn til at få hul på en fastlåst situation eller mønster.
Bogen handler især om uhensigtsmæssig adfærd og sociale kompetencer og indeholder en masse små fine historier som eksempler i de forskellige kapitler. I kan se indholdsfortegnelse og læse forordet lige her.