Arktisk Oktober

Vores Oktober måned har haft arktisk tema.

Sidste weekend var vi i danshallerne og se MYKA's danseforstilling Polar Bear .
Og i dag, har vi været på Lousiana og se blandt andet Arktis udstillingen

Polar Bear

Det var en super fin forestilling med koncept og scenografi fuld af overraskelser for de vante en-tur-i-teateret-børn og forældre, vi ofte finders os blandt når vi er til koncerter, dans eller teater.
 
 
Forestillingen startede med at børn og voksne på strømpefødder kravlede igennem en lang istunnel, som ledte ind til scenerummet og isbjørne-universet - en super fin og eventyrlig start.
Som man til dels kan se på billederne herover sad publikum rundt i kanten af lukket hvid stof kupel, hvor de 2 isbjørne dansede i midten.

Overraskende magisk plastik sne og lyssætning fungerede rigtig fint på turen igennem isbjørnenes daglige følelses karrusel, når de undersøger, leger, jagter, spiser, slås og sover. At alle børn og voksne var tæt på bjørnene blev udnyttet rigtig fint så alle følte sig del af isbjørnenes verden. Højde forskellen mellem publikum på gulvet og de store høje isbjørn var også godt udnyttet flere gange.

Uden spoiler alert kan jeg nok godt afsløre at isbjørnenes hjem, ligesom i virkeligheden, begynder at smelte og hvad gør isbjørnene så?

Til forestillingen var lavet et lille undervisningsmateriale (download det her) omkring isbjørne og global opvarmning for 6-årige. En rigtig god ide, der giver masser af samtale og hjælpe dybte forståelse af det man ser, både før og efter forestillingen. Noget flere arrangementer burde tænke ind, også dem der handler om knap så alvorlige ting som klimaforandringerne.

Smagsprøve i videoen herunder:


Jeg har på nuværende tidspunkt ikke kunne finde flere datoer for forestillingen, men mon ikke den kommer igen - det har gode børneforestillinger det med at gøre heldigvis!

Se fx Uppercut Danseteaters (meget mere skøre og fjollede, men stadig rigtig gode) forestilling Twins, som vi var inde i foråret, når den kommer igen i februar 2014.

Arktis

Der er lidt langt, men det er somregel turen værd. Især hvis man bliver til aftensmads buffen - mums!

Vi så udstillingen om Arktis. Udover videoen med kæmpeisbryderen der sniger sig efter en gående mand på isen var det lydværkerne vi synedes bedst om. De voksne kunne især lide lyd installationen, hvor det lød som om man stod i et isbjerg. Og Bjørn synedes egentlig bedst om alle de forskellige hovedtelefoner man kunne prøve med lyd rundt omkring.

I børnehuset var der nogle børn der lavede de fineste snefnug med små pinde og limpistol, men Bjørn var alt for hyper til at samle sig om sådan noget desværre.

Vi var også forbi vores Tante T's udvalgte værker i den store- og søjlesalen. Her så vi blandt andet 3 imponerende store rekonstruerede træer og naturtro papnatur, i den afdeling der kredsede om emnerne; natur, konstruktion og død. I rummet med; køn, krop og identitet. Var der et collage-lignende billede, der mindede flere af os om Bjørns skatte/skralde samling og med masser af små detaljer man kunne kigge på og tale om.

Gleaming lights of the soul

Det allerfineste var så var nok en af de faste installationer (heldigvis - for så kan I alle sammen nå at ud og se det!), som vi bare aldrig har fået set før, fordi der altid har været for lang kø til man har orket med 1-2 utålmodige børn.

Men i dag var køen ikke så lang - det er jeg glad for, der var nemlig så fint i Yayoi Kusama's Gleaming lights of the soul! En masse små led lyskugler der skifter farve, i sorte snorer omringet af spejlvægge, loft og gulv, meget smukt