Var det jeg tænkte efter ca 2 levels, da jeg og Bjørn prøvede DragonBox 5+ for første gang denne uge.
Der findes en 5år+ udgave (39 kr) og en 12år+ udgave (65 kr) og begge apps findes til nærmest alle platforme (iOs, Android, windows, PC) - se dem alle her.
Begge apps lærer dig at udføre matematiske opgaver uden du opdager det er det du laver.
Det du opdager er blot at det er sjovt at prøve at få hvert level til at gå op og du gerne vil videre til næste kapitel for at se hvilke udfordringer der så kommer.
Se har hvordan:
Det er en app som vi har spillet sammen med Bjørn, for at læse hvad der står (i den smule tekst der er) og forklare ham hvordan man kan bruge de muligheder man langsomt får level for level.
Vi har startet forfra et par gange, for at få gentaget operationerne så de hver især bliver tydeligere og lettere at jonglere med for Bjørn. De forskellige profiler man kan have lægger næsten op til dette.
Efterfølgende har han også siddet og spillet alene, på de levels han har klaret sammen med os, og han synes stadig det er sjovt at få det til "at gå op".
Jeg synes ikke det er en app man stryger lige igennem, som det ellers nævnes i en del af det presse/hype der har været omkring appen. Det er en app man kan arbejde med i lang tid.
Så der går nok et stykke tid før vi er der hvor den 4årige er i videoen herunder ;)
Men jeg tror gerne på at det er der børn ender, hvis de bliver fanget af appen!
Se deres Jean-Baptiste Huynh's TEDx talk lige her (og hvis du ikke ved hvad en TED talk er så læs lige indlægget her)