Bogen, som faktisk er skrevet helt tilbage i 1947, handler om den lille abe Osvald, som lever abelivet sammen med sin abeflok.
I abeskoven bor der også en stor abe, som ikke er særlig sød ved de andre aber. Men en dag siger Osvald lige pludselig NEJ til den store abe... drama... drama... og så ender historien selvfølgelig godt.
Bogen er god både på grund af:
Plot-linierne omkring "at mærke efter hvad man synes er ok og hvad man ikke synes er ok", "bøller" og "at turde sige NEJ" er gode til at sætte gang i børns overvejelser og samtale med en voksen om emner, som alle over 3 år har erfaringer med.
Bogens tekst-opbygning gentages på næsten alle sider. Hvilket gør at børnene hurtigt kan begynde at "læse med", ved at gentage efter den voksne eller selv sige hvad der står.
Hver sides rim-struktur, er lavet så den diskret understreger vigtigheden af at udtale ord helt præcist. Ellers bliver en mave nemlig til en have, som jo er noget helt andet. Ex:
"Der var engang en lille gabe -
å nej, jeg mener en lille abe,..."
Samtidig udnyttes det faktum, at børn synes det er skide skægt, når voksne kommer til at lave fejl og bliver nød til at indrømme det. Her ved at sige: "å nej jeg mener..." også selvom det jo bare er noget de læser op.
"Frederik har en rutebil.Hvis I ikke allerede har Aben Osvald kan i køb den eller lån den på biblioteket.
NEJ det passer ikke.
Det er Frederiks far der har den,
den er rød med..."