Billede herunder har jeg for lang tid siden taget af noget Bjørn havde skrevet og ville vise mig.
Jeg har brugt det som home-screen på min iPad og kommer til at smile hver gang jeg ser det .-)
"Kan du se hvad jeg har skrevet mor?" spurgte han interesseret.
Det var før han var startet i skole og den stolte og opmuntrende mor sagde:
"Ja det kan jeg i hvert fald. Hvor er det flot skrevet også!".
Da han gik tilbage på sit værelse for at skrive flere ord gik jeg ind til min mand og viste papiret.
"Prøv lige at se Adam, er det ikke sødt, han har skrevet trold helt selv!"
Adam kigger lidt, smiler og siger sødt: "Jeg tror ikke der står trold..."
"Jov jov" siger den åbenbart top naive mor "...han har bare ikke fået d'et med".
Nu smiler Adam mere grinende.
Jeg siger: "Hvad!?!"
og kigger på papiret igen... ???
og pludselig ser jeg helt klart:
"aaaaah lort"
Jeg smiler af billede fordi jeg synes det er både sjovt, sødt og rart, som min kærlige-mor-hjerne kiggede på papiret og først og fremmest så, hvor utrolig flot min lille dreng havde skrevet et helt rigtigt ord han selv havde stavet til - trold.
Dette var så tydeligt for mig, at det fuldstændig overskyggede det faktum at det var skrevet nedefra og op, som trods alt er langt mindre oplagt end at han havde skrevet bogstaver oppe fra og ned.
Og et tydeligt eksempel på at vi måske ikke altid tænker helt klart og rationelt når det gælder vores børn, men sådan er det at være forældre.