Skæg med ord brætspil

Jeg har tidligere nævnt Hr.Skægs brætspil; Skæg med bogster-spillet i indlægget her.
Men dengang gik jeg ikke rigtig i detaljer med det, det roder vi bod på i dag :-)

 
 

Vi har haft en pause, hvor vi lidt har glemt spillet, men er begyndt at spille spillet lidt mere igen, efter jeg fornylig så at der også var kommet et Skæg med tal brætspil-spillet.
Det skal vi også have på et tidspunkt, men lige nu lidt om skæg med bogstaver-spillet

 
 




Spillet

Spillets grunddele er:

  • En spilleplade, med hele alfabetet rundt i en rundkreds.
  • 4 bogstav-spillebrikker og tilhørende alfabetplader i gul, grøn, rød og blå.
  • En masse små Hr.Skæg brikker
  • 1 terning med tallene 1-3, der bestemmer hvor langt du skal rykke
  • 1 terning du slår med samtidig, som bestemmer hvilken opgave du skal udføre for at få din Hr.Skæg brik.

Spillets forløb er simpelt. Man skiftes til at slå. Rykker sin brik rund på pladen og får en Hr.Skæg brik, som lægges på det bogstavn man står på, hvis man klarer den opgave man får tildelt af terningen.

Der findes 5 forskellige opgaver på opgave-terningen:

  1. Hvid - her skal du skrive/kopiere det bogstav du står på.
  2. Turkis - her skal man blandt bogstavbrikkerne find ét bestemt bogstave. Vende det om for at se et ord der starter med bogstavet og vende brikken tilbage til bogstavsiden. 
  3. Lilla - find på et ord der begynder med det bogstav du står på og som ikke passer ind i et køleskab.
  4. Rosa - her skal du finde noget fysisk der begynder med et bestemt bogstav.
    Du vælge at få 1 Hr.Skæg brik ved at finde en ting der begynder med det bogstav du er landet på. Få 2 Hr.Skæg brikker, hvis du også henter noget der starter med det som dit fornavn stater med. Eller 3 Hr.Skæg brikker, hvis du yderligere henter noget der starter med dit efternavn.
  5. Orange - træk et kort fra bunken og find ud af hvilket af de 3 billeder på kortet ikke begynder med det samme bogstav.
Man vinder ved først at få fyldt hele sit alfabetplade med Hr.Skæg brikker.
Men jeg tror faktisk aldrig vi er nået fuldt til ende med dette spil. Hvilket i denne forbindelse er positivt, fordi der er kommet så meget samtale og bogstavleg ud af det at det kan tage lang tid.

Sådan optimerer jeg spillet

Som med nærmest alle andre spil, har vi det bedst med at customize lidt (=lave reglerne lidt om).
Ved Skæg med bogstaver-spillet er det kun de 5 opgaver jeg har ændret lidt i for at optimere spillet.
  1. Hvid - her skriver vi både det store og det lille bogstav
    Hvorfor? for at træne den, ikke altid oplagte, sammenhæng mellem store og små grafemer.
  2. Turkis - her spiller vi med billederne op af. Så opgaven bliver at finde et ord der starter med et bestemt bogstav. Og så tjekker vi om vi havde ret ved at kigge på bogstavsiden og vende brikken tilbage.
    Hvorfor? for at gøre det lidt sværere. Bjørn kunne meget tidligt genkende alle bogstaverne, blev denne opgave hurtig for let og derfor kedelig. Spiller man med børn der er usikre på bogstavernes grafemer vil den lettere måde med bogstavsiden op af være bedst.
  3. Lilla - her finder vi på 2 ord der starter med det bogstav som vi er landet på. Et som man kan finde i et køleskab og et som man ikke kan.
    Hvorfor? bare for at have lidt mere at lave når man har tur.
  4. Rosa - her henter vi kun noget der starter med det bogstav vi er landet på
    Hvorfor? jeg synes det er lidt forvirrende at man pludselig kan få flere brikker afgangen og det er en rimelig sur opgave, hvis man spiller med William Quaid.
    Ofte henter vi heller ikke tingen fysik, men nævner den blot. Og somregel finder vi sammen på endnu flere ting med samme bogstav, når spilleren hvis tur det er har nævnt en ting.
    Hvorfor? det kan godt skabe lidt uro hvis man skal for meget rundt (samtidig kan det også være tiltrængt med lidt fysisk bevægelse for at holde koncentration, så se hvad der er brug for) og jo flere gentagelser af det der læres jo bedre.
  5. Orange - her siger vi både hvilke 2 ord der begynder med den samme lyd. og hvilket der begynder med noget andet, samt hvad det ord så begynder med.
    Hvorfor? på dette videns-trin, synes jeg det er klart mest relevant at holde sig til lyde. Flere af kortene synes jeg ikke er optimale til dette, da de bruger ord som ikke er lydrette eller hvor den ordinitiale lyd som man skal lytte efter er vokaler der lyder forskelligt, men som repræsenteres med det samme bogstav på dansk. Derfor har jeg også fjernet følgende kort (+ dem som er blevet væk af sig selv):
Kort nr: 001, 006, 009, 010, 015, 016, 029, 030, 043, 044, 045, 046, 048 og 050
En ting jeg rigtig godt kan lide ved spillet er at det selv i reglerne lægger op til at man leger med indholdet og spiller spillet på andre måder. Hvorfor der også er ideer til 3 flere spil: Træn bogstaver, ABC-slangen og Ord af ord.

Se Hyggeonkel vise indholdet i videoen herunder:


Spillet kan købes i div sædvanlige legetøjsbutikker, supermarkeder, boghandlere og online spilbutikker.

Se flere indlæg med Hr.Skæg - lige her