Vinteren nærmer sig - få Lego på væggen

I disse dage føler jeg at vinteren står lige uden for døren og venter på at springe på mig.

Jeg hader at fryse og gør det nemt. Derfor er der store dele af hele "vinterkonceptet" som jeg ikke er vild med (selvom det er blevet meget bedre efter jeg for 5 år siden købte denne jakke!).

Der er dog også en masse gode ting ved vinter; man kan blive inde uden dårlig samvittighed, hele vores familie har fødselsdag, jul, mere hygge med tæppe og så må jeg indrømme at jeg også er begyndt at glæde mig til LEGO World i skolernevinterferien, især efter jeg forleden fandt billederne fra sidste år.
Se i indlægget her, hvorfor vi godt kan lide LEGO World.


Herover kan du se at LEGO world også var et hit for Cleo, der på tidspunktet lige var blevet 2 år.
Vi var lidt i tvivl om hun var for lille, til rigtig at få noget ud af det, men der var masser af områder hun synes var spændende!
 
 

I 2014 var et af de områder Bjørn på 6 år synes var sjovest, området hvor vi ved hjælp af ledninger, krokodillenæb og metal-strimler kunne sætte Legoklodserne til en computer og bygge vores eget elektroniske trommesæt. Som det ses herover.

Præmiere tidspunkterne for de nye Lego Batman (2016), Ninjago (2017) og Lego Movie 2 (2018) er netop blevet frigivet, så der er masser at glæde sig til, hvis nogle af disse film bare er halvt så gode som den første Lego film (som du kan læse om i indlægget her).

Ved LEGO world 2014, ku man tage billeder med nogle af figurerne fra den første film og se det helt nye lego, som passede til filmen for første gang.
Som det ses var Cleo ret vild med de små panda figurer. På billede yderst til højre ses "det røde område". Et område som har været tilbagevendende flere år og hvor folk plejer at sidde rigtig længe og bygge nogle rigtig store lego-værker.

Et nyt område ved LEGO world 2014, var området med den store grå væg, hvor man først blandede en lille kop med små flade legoklodser i alle regnbuens farver og så dekorerede væggen på den måde man havde lyst til. Væggen blev langsomt mere og mere fyldt og rigtig flot synes jeg.

Måske var det de særligt flinke lego-medarbejdere der var i dette område, den lidt grafitti-agtige-stemning eller regnbue-farverne, men det var rigtig hyggeligt og festligt område.
Som man fik helt lyst til at få magen til derhjemme!

Det var helt klart dagens bedst ide, hvorfor ikke lave sådan en væg derhjemme, det er jo bare at klistre nogle af de store ensfarvede legoplader op på en væg eller en plade og gå i gang!

Så det er helt sikkert noget vi skal have på et tidspunkt herhjemme.
Man kan sætte de små flade brikker på som på billederne herunder, men man kan jo også bygge 3D ud i rummet hvis man har lyst.
Der skal nok komme billeder når vi engang får lavet det ;-)