Ugens app må denne uge helt klart blive en app som jeg bruger flere gange i timen i øjeblikket.
Det er den baby-tracking app Baby ESP (Eat Sleep Poo), som jeg bruger til at notere hvornår baby spiser, sover og laver lort.
Det er jo ikke fordi babyer laver så mange forskellige ting... men de få ting de laver, laver de virkelig mange gange på et døgn. Og hvorfor så notere alt dette spørger du?
Altså for det første fordi jeg jo godt kan lide at trackke ting og sager. Min helt generelle erfaring er at man husker meget dårligere end man tror man husker og derfor ofte få et mere sandt grundlag at drage sine konklusioner ud fra hvis man tracker ting og sager.
Men også fordi, at når man har en lille baby er man i særlig grad dårlig til at huske og/eller holde styr på sin tid. Nogen kalder det ammehjerne, jeg kalder det søvnmangel + homonændringer.
Derfor ender man tit i situationer, hvor man kigger på hinanden og siger: skal hun ikke også til at have mad igen snart? eller har hun ikke lige spist? eller var det før hun sov? hvad var klokken? hvad er klokken nu? hun har da lavet lort 4 gange nu hertil morgen? eller var det i går? eller i forgårs? vågner hun ikke snart hun har sovet vildt længe nu har hun ikke? hvilken side ammede jeg på lige før? osv osv osv ...
Samtidig er der en masse trivselstegn, som ex sundhedplejeske spørger til, som det er meget lettere at holde tal og styr på med sådan en baby-tracking-app.
Appen laver en visuel repræsentation af
dagen, som du kan se et eksempel på nederst i indlægget.
På den måde
hjælper appen dig til at se mønstre i babys aktivitet, som ellers kan
være svær at opdage.
Du kan også se diverse gennemsnit for dagen, ugen
eller andre definerede perioder samt grafer for en masse af den
indtastede information. I appen er det også muligt at taste anden data
ind, blandt andet vægt og længde. Du kan synkronisere med Baby ESP
"skyen", så du ikke mister din data hvis du mister din telefon, dele din
data (HTML eller CSV format) og trackke for flere forskellige børn.
Da Bjørn var baby havde jeg ingen smartphone og gjorde derfor alt det som denne app gør i hånden på en blok vedsiden af min bedste ammestol, hvorefter jeg tegnede det ind på millimeterpapir. Man må nok sige at dette er noget som en app gør meget nemmere og bedre.
Alt i alt synes jeg at jeg, med meget lidt indsats, får et overblik med Baby ESP, som jeg nødigt ville undvære - en app jeg nødigt ville undvære.
Herunder kan du se et screen dump af min nye baby's første døgn.
Fra hun blev
født kl.11:55 tirsdag d.28/10 (den mørke blå streg) til dagen efter
onsdag d.29/10 kl.16.
På deres hjemmeside kan