3 ideer til klasse/gruppeundervisning

Nogle gange støder jeg på ting og sager, som virker super smarte og funktionelle, men som jeg bare ikke rigtig selv har behov for og derfor ikke kan afprøve til fulde.

I dette indlæg har jeg samlet et par af disse ting, som jeg forestiller mig må være rigtig gode til lærere eller andre der underviser børn (eller voksne) i gruppesammenhænge.

Handouts

Den første er appen Handouts (Gratis), hvor en lærer kan:
  1. Registrere en profil
  2. Oprette klasser med elever, som hver tildeles et brugernavn og en adgangskode
  3. Hente dokumenter der indeholder opgaver ind i appen (via Fotos eller Dropbox).
    Det er disse dokumenter/opgaver som kaldes 'Handouts'ne.
  4. Sende udvalgte handouts til udvalgte elever eller hele klasser.
    Samt fastsætte tidsrammer for besvarelserne m m.
  5. Give handout specifik feedback til elever.
Det er en super nem og meget papirbesparende måde at få flere elever til at lave opgaver.


Eleverne kan altså:
  1. Logge ind ved hjælpe af det brugernavn/adgangskode de har fået af deres lærer
  2. Få tilsendt opgaver fra læreren
  3. Løse opgaver ved at tegne eller skrive
  4. Få feedback på sin opgave fra læreren
Jeg forestiller mig at der sikkert findes flere af denne type systemer, men dette system er gratis, fungerer både på iOs og Android, er simpelt og virker til at køre smidigt og intuitivt.

Brugerfladen er klart bedst når opgaverne kræver at man tegner sit svar, da det er lidt for omstændeligt (men bestemt muligt) at skrive tekst specifikke steder.

Med gratis udgaven kan hver lærer oprette 1 klasse med max 25 elever og max 50 forskellige handouts. Ønsker man mere end dette skal man opgradere til HandoutsPro ($100 om året)

Se deres introvideo herunder:


Plickers

Med den gratis app Plickers (både til iOs og Android) og udprintede svarkort med super simple stregkoder, kan en lærer nemt indsamle svar fra alle elever og både få grafer der fortæller hvordan svarene fordeler sig og holde øje med hvordan de enkelte elever svarer - blot ved at scanne lokalet min sin tablet eller smartphone.
 
 
Læreren:
  1. Opretter en profil hos Plickers.
  2. Opretter sine elever, klasser eller gruppe.
  3. Printer tilknyttede svarkort ud (evt laminerer dem) og deler dem ud til eleverne (som herefter kan beholde dem).
  4. Stiller sine egne spørgsmål til gruppen, som er forberedt på forhånd eller fundet på stedet.
  5. Beder eleverne om at afgive deres svar ved at holde deres svarkort op, med enten A, B, C eller D siden op af.
  6. Scanne lokalet, se svarene komme ind og analysere data.
Eleverne kan ikke se hvad hinanden svarer, da stregkoderne ser forskellige ud og bogstaverne er så små at man skal være ganske tæt på for at se dem. Så svarafgivelse kan foregå anonymt.
Via Plickers hjemmesiden kan eleverne evt følge med i svarfordelingen live på smartboard'et.
Se evt denne video gennemgang.

Hvis systemt bruges med yngre børn (børnehave-1.kl), kan det være en ide at gøre lidt mere ud af indpakningen, så børnene har endnu nemmere ved at bruge systemet.
Se for eksempel, hvordan det gøres i videoen her.

Som sagt har jeg ikke haft mulighed for at prøve dette system selv, men hvis det bare kører halvt så hurtigt og nemt som i videoerne herunder, er jeg vild med konceptet!





Boganmeldelser fra barn til barn via QR-koder

Den sidste ting er brug af QR koder til udbredning af boganbefalinger mellem børn.

Hvis du nu tænker, hvad i al verden er QR koder?
Så kan jeg fortælle at det de der kvadratiske stregkoder som man kan skanne med sin tablet/smartphone via en Barcode scanner app, ligesom den du ser her til højre.

Se hvordan de kan bruges til at give børnenes boganmeldelser mere mening og samle information der kan hjælpe når der skal vælges frilæsningsbog på skolebiblioteket - i videoen herunder:


I indlægger her - kan du læse om hvordan du kan lave skattejagter blandt andet med QR koder.

Disse apps er tilføjet listen med anbefalede apps til voksne"Kedelige (ikke spil) apss - til voksne".
Du finder alle de anbefalede app lister her.

Og skriv gerne en kommentar herunder, jeg vil nemlig vildt gerne høre om I tænker det er noget I kan bruge til jeres klasser/grupper!?