Hvordan gør du det?

Der er et spørgsmål jeg tit får stillet... 

Det er egentlig ofte ment som et retorisk spørgsmål, da den der stiller spørgsmålet ser det som en umulighed. 
Men i dette indlæg vil jeg nu alligevel se det som et reelt spørgsmål og forsøge at give et reelt svare på:

"Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan får du energi og tid til det?"

Det virker tit umuligt at få familie, børn, arbejde, motion, blog, fritid, venner, frivilligt arbejde, afslapning, søvn, sjov og liv til at gå op i en højere enhed - også for mig. Her er hvad jeg gør og forsøger at gøre for at spare tid, nå mere, længere, bedre og være gladere - i uprioriteret punktform:
  1. Gør det der virker
    Drop resten.
  2. Ud af hoved ned på papir
    Skriv ting ned det giver ro i hoved så du kan fokusere på vigtigere ting, jeg altid har blok både i badet, bilen, ved seng og online i telefonen.
  3. Ud af hoved op i skyen
    Jeg kører så meget som muligt via synkroniserede google kalender, opgaver, apps, indkøbslister og reminders, om alt hvor der er risko for at jeg glemmer (=alt).
  4. Prioriter
  5. Sov lidt mere
  6. Snyd hjørner og hop over hvor gærdet er lavest
    så tit du kan komme til det, men kun hvor det ikke sænker kvaliteten af resultatet.
  7. Slå ting sammen
    Mød 2 veninder på én gang i stedet for hver for sig.
    Spis aftensmad eller andre måltider med folk du gerne vil tale med.
  8. Multitask altid hvis fysisk muligt, men kun der hvor det ikke sænker kvaliteten af resultatet.
  9. Udvælg og uddeleger.
    Både i familien og på dit arbejde, men også i forhold til dit fokus og dine bekymringer.
  10. Spørg andre mennesker om hjælp
  11. Hjælp andre mennesker
  12. Husk at en stor beslutning i virkeligheden er en række af bitte små valg.
  13. Hvis du er i tvivl, så vælg at være den du gerne vil være.
    Når jeg er i en situation hvor jeg står med et valg, forsøger jeg at huske på hvordan jeg gerne vil være. Hvis jeg gerne vil være den type der rækker hånden op, så er det NU jeg skal gøre det osv.. Jeg tror man bliver trist hvis der opstår for stor forskel mellem det menneske man ønsker at være og det menneske man oplever at man er. Hvis det viser sig at man ikke kan opfylde de forventninger man har til sig selv, tænker jeg at ens egne forventninger og ønsker man må revurdere.
  14. Nøjes med dine egen forventninger
    Glem alle de andres hvis det overhoved er muligt.
  15. Lad vær med at sammenligne dig (/dine børn/din mand/din krop) med andre
    Der er mange flere faktorer, som du ikke kan se, end dem du kan se. Livet er et marthon ikke en sprint. Nogle gange er man bagud, andre gange eller på andre punkter er man foran.
  16. Tro på dig selv
    Hvis du synes noget er rigtigt, så er der altså en rigtig god chance for at det r rigtigt.
  17. Tro ikke på dig selv
    Vi husker i virkeligheden fakta virkelig dårligt og gennem en masse filtre, så noter og track alt du har brug for, for at optimere og tage de bedste beslutninger.
  18. Stop med at gøre rent
    Jeg rydder op, vasker tøj og tager ting ud/ind af opvaskemaskinen - det er det. Det sparer utrolig meget tid at have en forholdsvis høj tærskel for rod, skidt og møj. Hvis du ikke har det naturligt, kan du måske arbejde på at få det, ved langsomt at strække din tærskel.
  19. Find en god mand m/k.
    Vi ved alle at der er langt mellem snapsene på dette område, men lad i det mindste vær med at bruge din tid på en dårlig én.
  20. Lav noget du synes er sjovt
    Jeg har altid som mål at indrette hverdagen, så den ikke bliver til noget man skal igennem for at komme hen til ens rigtige/gode liv/ferien/den udefinerede fremtid på den anden side. Det er livet for kort til.
  21. Find ud af hvad du synes er sjovt. Hvornår er det at du kommer i "flow-tilstand".
    Der hvor tiden bare flyver uden at du tænker. Hvad det end er der gør at DU kommer ind i flow tilstand, det skal du gøre... det er ligesom at strække ud eller slappe af for hjernen.
    Meditation, løb, strikke, rengøring, tetris eller lege med apps og skrive blogindlæg.
  22. Slip bekymringer
    Engang brugt jeg en hel del mere energi (/tid/plads/følelser) på at bekymre mig og ting der måske ville ske og på at forsøge at planlægge mig uden muligheden. På samme måde brugte jeg også meget energi på at ærgre mig, hvis/når noget så gik galt. Det har gjort at jeg er blevet god til at planlægge, men det trækker også al for meget energi og er unødigt.
    At bo sammen med min mand, som har en anden natur, har helt klart langsom smittet af og gjort mig meget mere loose. Jeg prøve helt klart at dele ting op i 2: De ting jeg ingen indflydelse har på og derfor ikke skal bekymre mig om. De ting jeg har indflydelse på, kan ændre og derfor ikke skal bekymre mig om. Se infographic nederst.
  23. Just do it.
  24. Start fra én ende af - bliv ved.
PS: denne liste opdateres igen om 10 år i 2025. Så må vi se hvor meget jeg griner af, hvor meget jeg vil slette og hvor meget jeg vil tilføje.