Bogstavtyven

Jeg faldt fornylig over en ny bog, som viste sig at være super god, til børn med eksempelvis udtale vanskeligheder.
Bogen har nemlig indbygget lydlig opmærksomhed i historien og viser konsekvenserne ved forkert udtale af enkeltstående lyde, præsenteret på en måde, hvor alle kan være med.

 
 

Den hedder Bogstavtyven (230 kr) og er skrevet af Maria Rørbæk og illustreret af Siri Melchior.

Historien


I korte træk handler bogen om pigen Anna der vågner en morgen og så er alle hendes A-lyde blevet til U-lyde. Det er bogstavtyven der har været på spil og sammen med sin bror Anton og farfar går de på jagt efter bogstavtyven så hun kan få sine A'er tilbage.
For uden A'er er der en masse ord der lyder helt forkert.

Det særlig gode ved bogen er, at udover den let forståelig og moderat (børne-) spændende historie, sætter fokus på sproglyde - og det faktum at det har konsekvenser for ordene og deres betydning, når man ændrer 1 enkelt lyd/bogstav.


Derfor er bogen god til børn med udtalevanskeligheder eller andre børn man gerne vil synliggøre dette faktum for.

Aldersmæssigt vil jeg sige 3 - 7 år ca.


Der er flere sider i bogen Anna irriteres over, at hendes ord lyder forkert og der er så mange gentagelser af konceptet at problemet bliver tydeligt for barnet man læser bogen med.

Anna er uforskyldt i hendes situation. Og selv om hun får hjælp af både storebror og farfar, må hun selv handle aktivt for at få løst sit problem og få lydene tilbage. hvilket jeg synes er en fin parallel til mange børns arbejde med de sproglyde de mangler.

Leg videre med lyde

Det er oplagt at lege bogstavtyv-leg når man har læst bogen. Dette kan gøres på 1000 måder, men eksempelvis:

Find nogle ord der starter med forskellige bogstaver/lyde (start evt med jeres navne da det er ord barnet kender rigtig godt og ofte først får et grafemisk/visuelt/ordbilled forhold til) skriv bogstaverne ned på separate papirstykker, også selvom barnet ikke kender bogstavernes lyde eller navne, da det er med til at synliggøre strukturen i aktiviteten/systemet > fjern et bogstav, hvordan lyder det nu > put et andet bogstav på i stedet, hvordan lyder det nu > lad den ene lukke øjnene og lad bogstavtyven stjæle et bogstav, hvilket bogstav er det der mangler > osv...


Tegn jeres egne bogstavtyve med inspiration fra første og sidste opslag i bogen (se herover), lad jeres bogstavtyve flyve over og stjæle bogstaver som i har spredt ud i rummet. Sammel de stjålne bogstaver og sig lydene sammen.

Det viser sig at Maria også har skrevet bøgerne om krokodillebarnet, som kommer ud i så pædagogiske problemer som at sige NEJ, farvel til sin sut og at hans lillebror er dum i de 3 bøger i serien :-)