Det er ikke altid at jeg er den store fan af Lola Jensen, som blandt andet er den familievejleder de bruger i Go'morgen Danmark.
Men for et stykke tid siden så jeg hende i Go'morgen Danmark (ja - når man er på barsel kan man nå at se morgen tv :-)), hvor jeg synes et af hendes delbudskaber sammenfattede noget rigtig fint, som jeg har tænkt videre over.
Det handler om, hvad børn opfanger og dermed opfatter, når man forsøger at siger noget til dem.
Hvad det er de tager til sig og hvad de reagerer på.
Forrest er dit kropssprog, som er det der går aller tydeligst igennem til dem.
Det element de får næstmest af deres information fra er din stemmeføring.
Til sidst kommer selve indholdet, de ord du siger.
Derfor er det selvfølgelig vigtig at sørge for der er sammenhæng mellem disse 3 elementer, hvis du ønsker at få dit tiltænkte budskab igennem.
Hvis der ikke er sammenhæng trumfer stemmeføring nemlig indhold, og kropssprog trumfer både stemmeføring og indhold. Og som oftest er det, den voksne sigter efter at overbringe, jo indholdet, som helt går tabt.
Det er også en af grundene til, at man bliver nød til at være ærlig i sit indhold. Fordi stemmeføring og kropssprog er meget sværere at styre.
På hendes hjemmeside, faldt jeg over dette her projekt med wallstick.dk, som har lavet nogle wallstickers med Lola Jensen citater.
Og se evt artiklen her, med en analyse af hvorfor hendes kommunikation har gjort hende til nok den mest populære familievejleder.