På en måde vænner man sig til det. På en måde vænner man sig aldrig til det.
Det er som sagt sjældent, at jeg kun laver en ting af gangen, men her for et stykke tid siden opdagede jeg pludselig at jeg i 25 min, havde siddet ved computeren, med noget af Frankas legetøj hængende lige ned foran mit ansigt og computerskærmen.
Så vant til distraherende elementer, at jeg uden at tænker over det bare kiggede uden om.
For at illustrere har jeg lavet gif'en herunder (som Adam synes er herre uhyggelig :-D).
