Som faktisk ikke engang er helt færdig men kun i beta.
Den kan dog hentes i AppStore.
Appen hedder: Words I say (gratis) og er en simple tracking app, hvor man kan oprette sit barn og så taste ind hver gang ens barn siger et nyt ord, for på den måde at holde øje med ordforrådets vækst.
Endnu smartere er det, at det også muligt at indtaste de forskellige måder barnet udtaler forskellige ord, så man også kan se udviklingen i dette hen mod helt korrekt udtale.
Appen kan jo altså ikke noget, som man ikke bare kan gøre med en kuglepen og et stykke papir.
Men det er nu altså bare handy at have et bestemt sted at notere denne slags ting og helst altid lige ved hånden.
Ellers glemmer jeg i al fald altid, at få skrevet diverse ord eller de der rigtig sjove sætninger ned (for ikke at tale om første tand, skridt osv...).
Det ville være super hvis der blev tilføjet flere
noteringsmuligheder, som fx hvilken kontekst ordet er sagt i, grafter
over udviklingen, sammenligning børn og tilknytte optagelser til
indtastningerne.
Men selv som appen står lige nu er det er smart lille gratis app til din iPhone/iPad (desværre ikke også Android).
Det er ved at være rigtig længe siden, men jeg har haft nogle billederne liggende jeg har ville lave til et indlæg.
Faktisk siden det tidlige efteråret 2012, hvor vi havde en rigtig god dag i Botanisk have, med en 4 årig Bjørn og en lille Cleo på ca 8 mrd (ligesom Franka er nu).
Botanisk have er et af de steder i København vi er rigtig glad for.
Der er så mange fine ting og så hyggelig stemning, men ikke nogen decideret legeplads, så i indlægget her kan du se hvad vi typisk laver når vi går rundt i det udendørs museum.
Vi kigger på og snakker om alt hvad vi kommer forbi.
Om det er planter, mennesker, dyr eller nogle virkelig pæne små bitte sten - som på billederne herunder.
Her er en lille video, hvor Bjørn fortæller om da han nogle måneder tidligere faldt i bassinet, da han var på tur med sin børnehave...
Vi kigger på og læser rigtig rigtig mange skilte, da de er overalt i haven.
Afhængig af alder børnene har, så taler vi om: hvilke bogstaver kan vi genkende, vi kan læse hvad der står, hvad planterne hedder, planternes historie, hvor de vokser, andre karakteristika og især om de er giftige (uuuh).
Men faktisk er der rigtig mange bogstaver og tal at finde i botanisk have...
Herover ses en super interessant regnmåler, som jo er oplagt at samtale udfra omking vejrtyper, tal, mængder m m. Samt nogle mosaik bogstaver er også sjove at finde og måske endda selv prøve at forme med småsten.
Eller bare tælle hvor mange pæne sten man har fundet - måske endda på engelsk, hvis man synes det gør det sjovere..
Herunder er der nogle skilte fra trappen op til den lille (u)hyggelige svalegang højt oppe i det store drivhus, som man godt kan "læse"/forstå selvom man ikke kender bogstaverne.
Og så nogle bogstaver vi selv skriver på de duggede vinduer aller øverst oppe. Hvor det også er oplagt at tale om varme/kulde, fugt/tørhed, høje, størrelse, fremmede lande og sætte ord på egne følelser
Rundt omkring i haven var der også nogle skilte med nogle små digte.
Bjørn synes de var rigtig sjove at finde frem til og få læst højt, selvom de måske ikke var super nemme at forstå for en lille dreng.
Fordi han var så interesseret forsøgte jeg mig med lidt simultan digtanalyse, som i videoen herunder.
Så hvis I ikke har været i botanisk have fornylig så er det bare afsted!
Haven indholder flere forskellige små områder med særlige planter. Et af vores yndlings steder er nok den lille spiralhøj, der har en super fin udsigt fra toppen eller drivhusene der har en masse rigtig sjove og anderledes planter.
Og hvis du blir sulten mens du er der, så smut forbi PZ Nordic, de har bare nogle af de bedste pizza'er i byen.
Jeg har i mange år svoret til løs te, så man kan blande lige netop den kombination af urter som man har lyst til og/eller brug for.
Men min løse te er altså en af de ting der er røget i optimerings svinget ved barn nr 3.
Så nu bruger jeg tebreve, og Pukka er klart min yndlings, de har bare nogle kombinationer som er rigtig gode og så er pakkerne bare så pæne.
For at få plads til lidt flere i skabet har jeg gået lidt og tænkt over hvordan jeg kunne bruge skabet maksimalt, minimere den spildplads der opstår i æskerne efterhånden som de tømmes og stadig holde tebrevene adskilt og overskuelige. Og så fandt jeg ud af denne løsning...
I en ny pakke Pukka te er der 20 breve, når jeg når ned på 12 tebreve klipper jeg æsken i stykker, folder den på ny og klister den op på indersiden af skabeslågen hvor resten af teen og termokanden opbevares - indtil videre fungerer det super godt.
Jeg er i det hele taget vild med at bruge indersiden af skabslågerne de er ofte helt uudnyttede = gratis plads! I grydeskabet har jeg hængt grydelågene op med nogle klisterknager, inspireret af Pinterest.
I overskabene har jeg hængt kogetider for diverse frø/kerner/linser m m, næringsindhold, post-it seddler til mine madbøtter og diverse opskrifter med tape og i klemmer.
Sådan klippede jeg og foldede jeg Pukka kassen så den blev lille og lige til at klistre op.
Kassen inden du starter.
Klip bagsiden og toppen af æsken.
Klip på tværs af bunden, ca 1,5 cm inde.
Fortsæt snittet ca 1,5 cm op af den anden side, drej 90 grader og klip ind til folden.
Klip så flappen fra lukningen af. Midt i det ekstra lag.
Klip et ligeså stort stykke af i den anden side (brug evt det afklippede stykke som målestok).
Fold så kassen hvor den nye bund skal være,
lige under teksten.
Brug en linieal til at lave bukket skarpt og lige.
Klip langs de originale folder i den nye bund,
hen til den nye fold.
Lad en lille firkant være, så den ligner den anden side og klip den fri langs den originale fold.
Sådan skal det se ud oppefra når du er færdig.
Fold siderne ind over hinanden.
Fold den nye bund op og placer de små flapper på indersiden.
Sæt det hele sammen med tape.
Så er du færdig.
Fin fin holder til ca 12 tebreve.
Jeg har både nogle pakke med det gamle design og med det nye, jeg har valgt at klippe dem ned så det passer med at tebrevene lige titter op over kanten når de står nede i holderne, så de er nemme at få fat i.
Sådan så det ud:
før
efter
Jeg har brugt den brede og ekstrem klistrende tape, som man køber i de store ruller på posthuset. Den plejer at være rigtig holdbar. Nu har de ikke hængt så længe, men hvis de begynder at løsne sig skifter jeg ophængnings materialet til mine elskede 3M command strips.
Hvis du giver konceptet et forsøg, så send mig endelig et billede.
Forleden blev Franka 7 måneder, det var samme dag hun for første gang prøvede at lege med iPadden.
Som det kan ses på billederne var hun ret ivrig.
Den app hun prøvede var Draw Stars!(gratis).
Appen er så simpel som en app kan blive og super til de helt små.
(Faktisk kan den også virke helt meditativ hypnotisk på voksne.)
Når man rører ved skærmen tegner man med roterende matchende stjerner på en mørkeblå stjernehimmel.
Tapper man på den lille pensel i hjørnet skifter man mellem at kunne
slette stjerne ved at rører ved dem og kun kunne sætte nye stjerner..
Tapper
man på den lille planet kan man ændre stjernernes størrelse, farve og
spin, fjerne alle stjernerne med 1 tap eller et par andre funktioner,
som jeg dog ikke synes virker stabilt.
Franka har været meget interesseret i iPadden det sidste stykke tid. Ligesom hun mere eller mindre er meget interesseret i alt hvad vi gør, siger eller rør ved.
Ser hun sit snit til at få fat i min telefon kaster hun sig glad efter den og forsøger at få den ind i sin mund.
Men hun har jo også set hvor glad jeg er for den...
På videoen herunder kan du se hvordan det foregår når en baby på 7 mrd spiller iPad:
Franka leger med mere eller mindre alt i lejligheden, nogle ting blir
der bare holdt mere øje med mens hun leger med dem.
Det samme gælder når
hun spiser mad.
Altså, hun bliver introduceret lidt af gangen til det, men spiser det meste ligesom os, nogle ting blir der bare holdt mere øje med når hun forsøger sig frem med.
Dem som følger med på Instagram ved, at vi til alle børnene tildels har brugt den metode som hedder BabyLedWeaning. Konceptet går i (meget) korte træk ud på at det er baby selv, der styrer overgangen fra amning til fast føde.
Grunden til jeg siger til dels er, at vi ikke følger alle principperne. Blandt andet giver vi fast føde før baby kan sidde selv uden støtte, stoppe med at amme i løbet af dagen ved ca 9 mrds alderen (når jeg skal på arbejde) uanset babys ønsker, baby spiser engang imellem et måltid alene (uden andre spiser med hende) og hvis vi af en eller anden grund gerne lige vil ha hun spiser lidt hurtigere/mere sker det også at vi giver hende en skefuld ind i munden.
Men faktisk brugte vi mange af teknikkerne intuitivt inden vi hørte om BLW (som det forkortes) da Bjørn var lille - for eksempel ved at afvente babys initiativer og lade baby selv putte maden i sin mund samt være fælles om måltiderne (fysisk og menu-mæssigt).
Hvis du vil vide mere om BLW, kan du evt starte hos Gill Rapley (der har fundet på navnet udtrykket BLW), hjemmesiden for den nye danske lille bog om BLW "Jeg kan godt selv" eller her.
Nå, hov det var vist lidt et sidespor.
Her kommer lige et par billeder af den lille mini gamer, bare fordi jeg ikke kunne vælge det sødeste...