Som det kan ses på billederne var hun ret ivrig.
Den app hun prøvede var Draw Stars! (gratis).
Appen er så simpel som en app kan blive og super til de helt små.
(Faktisk kan den også virke helt meditativ hypnotisk på voksne.)
Når man rører ved skærmen tegner man med roterende matchende stjerner på en mørkeblå stjernehimmel.
Tapper man på den lille pensel i hjørnet skifter man mellem at kunne slette stjerne ved at rører ved dem og kun kunne sætte nye stjerner..
Tapper man på den lille planet kan man ændre stjernernes størrelse, farve og spin, fjerne alle stjernerne med 1 tap eller et par andre funktioner, som jeg dog ikke synes virker stabilt.
Franka har været meget interesseret i iPadden det sidste stykke tid. Ligesom hun mere eller mindre er meget interesseret i alt hvad vi gør, siger eller rør ved.
Ser hun sit snit til at få fat i min telefon kaster hun sig glad efter den og forsøger at få den ind i sin mund.
Men hun har jo også set hvor glad jeg er for den...
På videoen herunder kan du se hvordan det foregår når en baby på 7 mrd spiller iPad:
Franka leger med mere eller mindre alt i lejligheden, nogle ting blir
der bare holdt mere øje med mens hun leger med dem.
Det samme gælder når
hun spiser mad.
Altså, hun bliver introduceret lidt af gangen til det, men spiser det meste ligesom os, nogle ting blir der bare holdt mere øje med når hun forsøger sig frem med.
Dem som følger med på Instagram ved, at vi til alle børnene tildels har brugt den metode som hedder BabyLedWeaning. Konceptet går i (meget) korte træk ud på at det er baby selv, der styrer overgangen fra amning til fast føde.
Grunden til jeg siger til dels er, at vi ikke følger alle principperne. Blandt andet giver vi fast føde før baby kan sidde selv uden støtte, stoppe med at amme i løbet af dagen ved ca 9 mrds alderen (når jeg skal på arbejde) uanset babys ønsker, baby spiser engang imellem et måltid alene (uden andre spiser med hende) og hvis vi af en eller anden grund gerne lige vil ha hun spiser lidt hurtigere/mere sker det også at vi giver hende en skefuld ind i munden.
Men faktisk brugte vi mange af teknikkerne intuitivt inden vi hørte om BLW (som det forkortes) da Bjørn var lille - for eksempel ved at afvente babys initiativer og lade baby selv putte maden i sin mund samt være fælles om måltiderne (fysisk og menu-mæssigt).
Hvis du vil vide mere om BLW, kan du evt starte hos Gill Rapley (der har fundet på navnet udtrykket BLW), hjemmesiden for den nye danske lille bog om BLW "Jeg kan godt selv" eller her.
Nå, hov det var vist lidt et sidespor.
Her kommer lige et par billeder af den lille mini gamer, bare fordi jeg ikke kunne vælge det sødeste...
Draw Stars! finder du sammen med andre apps til de helt små under "Apps til de HELT små 4 - 18 mrd" under mine anbefalede apps HER.