Men min løse te er altså en af de ting der er røget i optimerings svinget ved barn nr 3.
Så nu bruger jeg tebreve, og Pukka er klart min yndlings, de har bare nogle kombinationer som er rigtig gode og så er pakkerne bare så pæne.
For at få plads til lidt flere i skabet har jeg gået lidt og tænkt over hvordan jeg kunne bruge skabet maksimalt, minimere den spildplads der opstår i æskerne efterhånden som de tømmes og stadig holde tebrevene adskilt og overskuelige. Og så fandt jeg ud af denne løsning...
I en ny pakke Pukka te er der 20 breve, når jeg når ned på 12 tebreve klipper jeg æsken i stykker, folder den på ny og klister den op på indersiden af skabeslågen hvor resten af teen og termokanden opbevares - indtil videre fungerer det super godt.
Jeg er i det hele taget vild med at bruge indersiden af skabslågerne de er ofte helt uudnyttede = gratis plads! I grydeskabet har jeg hængt grydelågene op med nogle klisterknager, inspireret af Pinterest.
I overskabene har jeg hængt kogetider for diverse frø/kerner/linser m m, næringsindhold, post-it seddler til mine madbøtter og diverse opskrifter med tape og i klemmer.
Sådan klippede jeg og foldede jeg Pukka kassen så den blev lille og lige til at klistre op.
Sådan så det ud:
Hvis du giver konceptet et forsøg, så send mig endelig et billede.
Og hvis du nu ikke har smagt Pukka's te, så kan jeg altså kun anbefale dem mine yndlings er i øjeblikket: Three mint, Three Tulsi og Elderberry and echinacea. Men start evt med en kombinations pakke, super smart.