Super nemt tyl-strut-skørt

"1000 tak mor det er bare så dejligt med et kæmpe tylskørt!"
Jeg er lidt (læs: meget) vild med tylskørter og strutskørter.
Og nu skal du se hvor lette de er at lave selv.

På billede her til højre kan du se, hvor glad Franka var for at prøve det nye kæmpe store lyserøde tylskørt jeg har lavet.

Skørtet var egentlig lavet til Cleo, men hun nægtede at få taget billede med det på.
Den luksus har Franka endnu ikke mulighed for...

På Pinterest så jeg for lang tid siden flere pins, med forskellige måder at lave nemme tylskørter.

Nu har jeg endelig fået det afprøvet, det var super nemt og blev super fint, hvis jeg skal sige det selv.

Selvom der ligger masser af instruktioner på engelsk på nettet, får du lige her min på dansk.

Indkøb

Du kan købe tyl i metermål, i diverse stof- og hobbybutikker. Her er tyllen typisk 1-1,5 m bred og dette kan du fint bruge til skørterne, det kræver bare at du måler og klipper meget mere.

Du skal nemlig bruge en masse smalle strimler til skørtet. Derfor er det nemmeste du kan gøre, at købe tyl på ruller der i forvejen er klippet den bredde du skal bruge (ex 15 cm).

Disse ruller har jeg kun fundet på nettet og klart billigst fra udlandet.
Afhængig af hvor langt og hvor fyldigt dit skørt skal være skal du bruge 50 - 100 m.
Til mine første tylskørter jeg har købt tyl-ruller med 100 m på. Og til tylskørtet herover, der var ca 30 cm langt og til en str 104-116 har jeg nok brugt 75 m.

Jeg bestilte både en rulle fra Hong Kong til kun ca. 4 kr pr rulle inkl porto (HER) og en rulle fra England til ca. 95 kr pr rulle inkl porto (HER) - mest for at prøve om de overhoved kom frem. Men det gjorde de begge i fin stil Det tog en lille uge for de engelske ruller at komme frem og lidt over 2 uger for de kinesiske ruller.

Husk, at hvis du bestiller for over 80 kr inkl porto fra et ikke EU land, skal du betale told/moms og især gebyr til PostDanmark. Så hvis du bare skal bruge 1 rulle kan det bedst betale sig at købe i Hong Kong, bestiller du flere ruller så bestil i England.

Det eneste du skal bruge udover tyllen, er normal bukseelastik (0,5 - 2 cm bred).

Sådan gør du

Først måler jeg elastikken af så den passer om livet på den skørtet er til.

Elastikken sys sammen så den danner en ring.

Du kan også bruge et bånd eller bændel i stedet for elastik, som så vil blive bundet om livet når skørtet er færdig, i stedet for at blive trukket op som en typisk nederdel.
Den version tror jeg faktisk jeg vil forsøge med det næste skørt jeg laver, så jeg kan sammenligne.

Så måler jeg hvor lang skørtet skal være. Cleo ville gerne have at skørtet skulle gå til lige ved knæet, hvilket var ca 28 cm på hende.

Nu skal du finde et eller andet, som måler lidt mere end dette.
Du kan bruge et stykke pap, en bog, en plade eller andet fast.
Det viste sig at cykelmyggen Egon passede perfekt til den længde skørt vi var ude efter.

Nu begynder du at vikle tyllen om bogen indtil du har viklinger nok til det antal strimler du ønsker.

Se videoen HER, hvor vi vikler sammen.
 
 
Sæt 1-3 elastikker om tyllen, så den ikke rykker sig, og klip tyllen op i den ene ende.

Nu har du en masse strimler; 15 cm brede og 2*30 cm lange.


Sæt elastikken fast rundt om noget der hiver den lidt ud, vi brugte en stol.
Og sæt tylstrimlerne på én af gangen. Ved at lave en lykke på midten som begge ender af strimlen trækkes igennem, så der dannes en knude. 
Se det i 3 trin herunder fra venstre til højre.


Til denne del af processen hjalp Cleo, ved at sidde på stolen og spise is, så stolen ikke rykkede sig ;)

Når du er nået hele vejen rundt er skørtet færdigt.
Og super festligt, hvis du spørger mig.

Men ingen af pigerne ville umiddelbart ha taget billede med skørtet, så derfor bliver det en lidt utilfreds Franka i får som model af det færdige skørt.

Hvis du laver et skørt, så send endelig et billede jeg kan lægge ud.
Eller put det i en kommentar herunder.

Jeg gik lidt efter det look Rhianna sporter herunder.