Men jeg er også rigtig glad for at læse andre blogs og jeg følger med i en masse meget forskellige.
En af dem er DeceptivelyEducational, hvor fornylig så et rigtig sødt brætspil hun havde lavet til at træne farver og læsning.
Spillet var så simpelt og fint at jeg fik lyst til at lave en dansk udgave, som DeceptivelyEducational heldigvis har givet mig lov til at dele med jer helt gratis.
Spillet kan både bruges med mindre børn, der gerne vil lære hvad farverne hedder og til større børn, der gerne vil øve sig i at læse farvernes navne på dansk eller engelsk.
Spillet hedder Bugs on parade og de farverige insekter taler til børn alle aldre og køn, er fine, sjove og også lidt ulækre.
Du henter spillet lige HER i min Selz butik.
Du får:
- 3 pdf-filer med den danske spilleplade
- 3 pdf-filer med terninger på dansk
- 2 pdf-filer med terninger på engelsk
Når du har downloadet og printet dine pdf-filer skal terningen bare klippes ud og limes sammen og hvis din printer ikke printer helt ud til papir kanten, skal du også lige klippe ca 0,5 cm af den midterste spilleplade inden den limes sammen med de 2 andre.
Som spillebrikker kan du bruge hvad som helst.
Hvilket børn også synes er overraskende sjovt.
Da vi prøvede spillet brugte vi nogle af vores Schleich dyr, men du kan bruge små viskelædere, mønter, sten, figurer eller selv lave nogle af papir.
Spillereglerne er meget simple.
Den yngste starter med at rulle terningen og rykke til det næste felt på spillepladen som har samme farve som terningen lander på.
Lander terningen på "rul + ryk 2" så må du rulle igen og rykke til nr 2 felt på spillepladen som har samme farve som terningen lander på.
Lander terningen på "mistet tur", ja så mister du din tur og terningen går videre til næste deltager.
Den som først kommer i mål har vundet.
Jeg håber I får det sjovt med spillet!
Her er en lille video med klip fra spillet. Og er det noget Cleo er, så må det være målrettet.
Jeg har i samarbejde med Mr.Printables også lavet et sæt med danske alfabetkort du kan hente og printe helt gratis. Du kan læse om dem lige her.