Museboller og Pindsvineboller

For efterhånden laaang tid siden så jeg det her billede på Pinterest og da vi var på Kreta sidste sommer så vi en bager der lavede de vildeste men simple dej-dyr (se dem her).

Disse 2 ting var inspirationen da jeg sidste år skulle bare nogle afskeds-boller til Cleos børnehave.
De var overraskende lette at lave og blev overraskende søde.
Så søde at Cleo stadig med jævne mellemrum spørger om vi ikke kan lave museboller...


Normalt når jeg bager boller (se indlæg her) er de som jeg bedst kan li dem; flade, crunchy og med lidt halløj i (kerner, frø, flager, nyt mel, grøntsager eller lignende).

Men til musebollerne lavede jeg en lidt mere straight version i ren ølandshvede og en del mere af det end normalt, så jeg var sikker på bollerne hævede godt og blev lidt stive så de kunne klippes i og formes.

Efter de havde hævet natten over lavede jeg dråbeformede boller satte små haler på og lod dem efterhæve.
 
 

Efter ca 1 time puttede jeg små rosin øjne i og klippede 2 små hakker i dejen med en saks.
Det gik overraskende godt i den stive dej, så jeg lavede også nogle hvor jeg klippede en masse hakker, der blev til de sødeste pindsvin.

Jeg penslede dem med æg så de ville blive mørke og glinsende.
 
 

Som sagt var de et stort hit.
En god måde at lave en sund men sjov ting, uden at skulle købe alt mulig ekstra ind.
 
 

Jeg har senere prøvet at lave dem med noget der minder mere om den dej vi plejer at lave boller af....:


De blev lidt mutanter, men stadig søde.

Sjovt faktum er dog at Cleo slet ikke kan li rosiner i bagværk. I det hele taget er hun det eneste barn jeg kender der ikke rigtig bryder sig om rosiner.