Den dejligste lille pige i verden. Altid nysgerrig Altid glad. Altid snakkende. Altid elskelig.
Hun har været SÅ god til at være baby, at man kan blive helt dårlig af at tænke over, om man nu også er så gode forældre som hun fortjener og helt ked af at hun snart ikke rigtig er en baby mere.
For jeg må jo altså indrømme at det er et noget anderledes liv at være barn nr 3 end barn nr 1. Der er nogle hjørner der blir skåret, nogle aktiviteter vi ikke lave og nogle opmærksomhedstyper som vi ikke har samme grad af med barn nummer 3, som med de 2 andre.
Det er tydeligt at der er nogle typer opmærksomhed som Franka får mindre af, men samtidig er det heldigvis også tydeligt, at hun ikke går glip af noget som helst.
Faktisk oplever jeg hun får meget mere ud af at være fri til at opleve og i højere grad del af en flok der passer på hinanden, end hun mister ved at være én i en række. Hun slipper også for den lidt omklamrende nervøse energi jeg tænker der må ha været da vi kun havde 1 barn.
2 granvoksnes mennesker fulde opmærksomhed, håb og bekymring, kan være meget for 1 lille barn.
Derfor føler jeg også godt jeg kan komme man en indrømmelse... Først skal det nok lige siges at vi ikke er mennesker der går vildt meget op i fødselsdage, men.... faktisk havde vi fuldstændig glemt Frankas fødselsdag indtil en af mine veninder skrev "Tillykke med hende" i en sms. Ups! Det resulterede i nedenstående sms til min mand. Jeg var sikker på at det var ugen efter...
Undskyld puslingen!
Og forsinket tillykke Franka!!
(vi holder din 4 års fødselsdag 2 gange, der vil du alligevel sætte meget større pris på det).