Julepynten 2015

De sidste par år har jeg valgt "årets julepynt", som jeg har delt en opskrift/instruktion til.

Se 2014's julekugle HER og 2013's julestjerne HER.

I år har jeg valgt noget julepynt jeg faktisk lavede allerede sidste år efter jeg så ideen i en af mine yndlings butikker Husflid på Østerbro. Jeg nåede bare ikke at skrive om dem, fordi... ja fordi det var jul og jeg brugte meget mere tid på at jule end på at blogge ;-P

En af fordelene ved julepynten 2015, er at du muligvis allerede har alle tingene du skal brug for at lave den:

  1. Sekskantet perleplade
  2. HAMA perler
  3. Snor

Årets julepynt er nemlig de smukkeste perlesnefnug.

Laver du dem med helt hvide perler, som her på mine billeder bliver de rolige/sofistikerede/voksne/minimalistiske i udtrykket. Laver du dem i forskellige farver bliver de mere festlige/glade/barnlige/sjove, men stadig fine.

Snefnugsmønstrenes udseende har jeg bare prøvet mig lidt frem til, det kan næsten ikke gå galt - et snefnug kan jo se ud på 1000 måder (eller bogstavligtalt uendelige måder).
 
 

En anden fordel ved årets julepynt er, at sværhedsgraden nemt kan skrues op eller ned alt efter hvilken størrelse perler man bruger.

De bliver jo klart finest med mini HAMA perlerne, men det tager altså også en krig og er ret krævende for finmotorikken. Derfor forsøgte jeg også at lave nogle med de normale midi HAMA og med de store maxi perler. Og dem synes jeg faktisk også blev gode.
 
 


For at gøre det endnu nemmere for Cleo at lave et snefnug (hun var 2;11 år sidste jul), lavede jeg en "skabelon", som vi lagde under den gennemsigtige maxi perleplade.

Vi havde desværre kun en rund perleplade, så fnugget ligner lidt en krydsning mellem et snefnug og en satellit, men jeg synes det fungerer.

Sådan gjorde vi:
 
 


 
 

Læg gerne en kommentar herunder med et link til et billede af de perle-snefnug I laver eller tag @MinKusineMaria.dk / #MinKusineMaria på instagram.