Hun har altid været fuld af lyd og kommunikation. Men over de sidste par måneder er antallet af "rigtige" ord - altså en lyd der betyder det samme i flere forskellige kontekster - bare steget og steget. Og den sidste måned er det gået helt amok.
Forleden læste jeg titlen på en bog for hende, som vi aldrig havde læst før. Den hed "fødselsdag i boghandleren" og så snart jeg havde sagt det stak hun begge hænder i vejret og råbte "HURRA".
Så hun har tydeligvis fået fat på et eller andet omkring ordet fødselsdag - det første skridt.
I starten når små børn begynder at bruge noget der mindre om rigtige ord. Er ordene såkaldte holofraser, hvor et enkeltord i virkeligheden dækker over en meget længere betydningshelhed. For eksempel har Franka længe brugt /ma/ for: "jeg er lidt tørstig eller sulten jeg vil gerne have noget at drikke eller spise". Eller /lå/ for "vi skal putte låg på eller vi skal lukke flasken/gardinet/kassen/gryden".
Næste overlappende udviklingstrin er at ordene i stedet knyttes til enkelte elementer. I starten overextendes ordenes betydning (ved altså ikke hvad det hedder på dansk). Så det samme ord bruges til flere elementer, som voksne har flere forskellige ord for. For eksempel havde Franka lige lært at sige "VOV", hvilket betød hund, lige inden vi tog på ferie i slutningen af februar. Men "VOV" betød samtidig også både fugl, kat, hest, ko og bare dyr generelt.
I løbet af ferien gik det dog op for hende at de fugle havde en anden lyd tilknyttet nemlig "BIP". Det var tydeligt at lige da hun lærte dette nye ord overextendede hun også dette. Så der var lige 1-2 dage hvor hunde pludselig også sagde "BIP", og så kom der styr på, at der var fugle der sagde "BIP" og andre dyr der sagde "VOV". Efter at have råbt "BIP" efter alle fugle et et par dage, begyndte der pludselig også at komme forsøg på andre lyde for andre dyr end fugl og hund.
Og SÅ er det jo, at de sprogglade forældre slår til med masser af udpegning af og samtale om dyr i virkeligheden, dyr i bøger og hvor man ellers kan finde dyr.... Så i løbet af marts begyndte Franka at bruge forskellige ord for hund, fugl, kat, ko, gris, får, hest, bjørn/løve/tiger og så kigger hun undrende på fisk.
Når vi taler om dyrene bruger vi altid deres rigtige navne og så deres tilknyttede lyd. Altså ingen vovhunde eller pruhheste, men hunde der siger vov og heste der siger pruuh (eller faktisk siger vores heste klik-klok-klik-klog, for jeg er herre dårlig til pruuuhh lyden). Dyrelydene er typisk simplere opbyggede og derfor nemmere for små børn at sige tidligt. Derfor siger vi altid dem når vi taler om dyrene - der blir simpelthen større chance for at barnet selv gir lyden et forsøg. Men samtidig vil vi ikke berøve dem fra det input det er til der voksende ordforråd at høre det rigtige navn for dyret. Og så snart Franka går fra at sige "VOV" til at sige "hund", begynder vi i højere grad at stimulere næste udviklingszone, ved at skelne imellem hunde som er pudler og schæferhunde m m.
Vi glæder os allerede til underextion, det kan give nogle gode diskussioner med en 2-3 årig :-D