Sådan former jeg et /ŋ/

Jeg har haft en mindre stime af børn, der har svært ved at finde frem til hvordan de skulle gøre med munden for at sige lyden /ŋ/ (= den sidste lyd i "ring"). De har været alt mellem 3 og 15 år og jeg har prøvet lidt af hvert, men den instruktion eller sound shaping jeg har fundet frem til oftest virker bedst (der er ingen grantier) tænkte jeg at jeg lige ville dele med jer.

Derfor har jeg lavet videoen herunder.

Metoden kræver at du har et barn, som af den ene eller anden årsag, er villig til at 'gå med dig'. Villig til at svinge med armene og blive ved med nærmest at synge nogle mærkelige lyde igen og igen.
Det er ikke alle jeg kan få med på den slags, men alle dem jeg har kunne overbevise er det faktisk lykkedes at få til at frembringe /ŋ/ lyden på denne måde - til min egen overraskelse.

Barnet skal gøre det samme som mig og det første mange gange samtidig med mig. Når den ene lyd virker ok nem går vi videre til den næste. Først siger vi hver lyd nogle gange samtidig, så som imitation, så forsinket imitation og tilsidst alene uden model.
Når det går galt går vi nogle skridt tilbage og arbejder os op af igen.


Som jeg siger i videoen så skal man lave armen også. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg forestiller mig at armen både hjælper os til at se hvilken af de forskellige lyde vi går efter (for de ER ret svære at høre forskel på for mange) og på en eller anden måde ser det ud til at bevægelsen med armen fungerer som en parallel til den bevægelse der skal lave inde i munden, i al fald med de børn jeg har prøvet med.

Metoden har som sagt virket til gøre denne lyd stimulerbar. Alt efter behov har jeg så herfra typisk fortsat med minimalpar eller recptive øvelser.

Der hvor denne lydformning har resulteret i mest ændring i sig selv, er i de tilfælde hvor barnet selv godt er klar over at /ŋ/ er "en lyd de ikke kan sige" og så pludselig hører sig selv sige den forbistrede lyd - det umulige bliver pludseligt muligvis muligt.

God fornøjelse!

Billedlotteri med en 2 årig

Børn bliver bare sjovere og sjovere jo ældre de blir (er min erfaring her hvor jeg er nået til max 9 år ;-)).De forstår mere og mere, de kan være med til mere og mere og man lærer dem bedre og bedre at kende.
"They learn how to walk, and they learn how to talk and you want to be with them. And they turn out to be the most delightful people you will ever meet in your life"
- Bob i Lost in translation
Endelig er vi begyndt at kunne se (tegne-) film sammen med børnene, som os voksne rent faktisk også synes er underholdende. Og noget jeg er helt vild med er at spille spil og der er ikke noget bedre end at spille dem med the most delightful people I will ever met.

Hvornår begynder det?
Det begynder tidligt, før man tror det og nogle gange uden man opdager det.

Herunder er en lille video hvor mig og Franka sidder og spiller billedlotteri. Og måske har jeg en meget lav tærskel for sjov, men jeg synes det er rigtig sjovt spil.


Et lille mor-billedlotteri-tip (HER er nogle flere) er at samle lægge hver plade og de brikker der hører til pladen i en pose. Så er det meget nemmere at starte spillet op uden en masse ekstra brikker, som man ikke har nogen ejer og bare forvirrer.

Det var faktisk for at gøre dette at jeg to spillet frem den dag du ser herover, men så synes Franka at vi skulle lege med det, med det samme.

I mange af vores spil ligger nogle af brikkerne, kortene eller andre spil-elementer pakket i forskellige poser (gerne dem med zip-lock, thank you IKEA), så det er lettere at customize spillet. Fx:
  • De 5 bedste vendespils-stik, så jeg hurtigt kan lave et overskueligt spil med Franka. 
  • De lydrette kort i Hr. Skæg spillet, så spillet giver mening for Cleo der ikke er med på betingede udtaler og andre spidsfindigheder endnu. 
  • De monsterland monstre, som nogen synes er lidt for uhyggelige.
  • Sænkeslagskibbrikkerne i hver sin farve, så man hurtigt kan komme i gang med det sjove.


Under hashtagget #brætspiltilmorgenmad kan du på MinKusineMaria's Instagram se hvilke spil vi spiller mens vi spiser morgenmad på fridage.

Hvad er dit yndlingsspil til de små?

Tryg på nettet med Anders And

Sammen med Egmont lavede Børneulykkesfonden sidste år en kampagne for at oplyse børn om unge om sikkerhed på nettet.

For at få børnene til at beskæftige sig med dette emne har de meget smart gemt kampangen inden i et Anders And blad, som man kan få som gratis pdf.

LIGE HER.

Bjørn kværner sig jo igennem Anders And blade og Jumbo bøger hurtigere end man skulle tro menneskeligt muligt, så for ham bliver tror jeg det her format er det helt rigtige.

I bladet er der en god blanding af historier og info sider. Infosiderne er skrevet en den typiske Anders And 'vidste du at...' tone, som man er vant til hvis man plejer at læse bladet og dækker lidt af hvert. Så bladet stikker er særlig meget ud, som man ellers kunne frygte.

Tryg på nettet med Anders And har samlet 5 gode råd:

  1. Tænk over hvad du deler – billeder, tekst, videoer. Nettet gemmer på alt, og det du efterlader på nettet kan sagtens blive set af mennesker senere hen. Tænk dig derfor godt om før du deler noget om dig selv på nettet.
  2. Opfør dig ordentligt. Behandl andre som du selv ønsker at blive behandlet på nettet. Det er utrolig nemt at sidde bag en skærm og skrive grimme ting til andre, men det rammer hårdt i den anden ende. Så tænk dig om og tæl til 10 før du slynger nogle grimme ord ud.
  3. Del ikke dine oplysninger med folk du ikke kender. Man kan hurtigt føle man kender en person man skriver med på nettet, men pas på med at give for mange oplysninger om dig selv, inden du er helt sikker på hvem du skriver med. Dine oplysninger skulle nødigt havne i de forkerte hænder.
  4. Snak med dine forældre hvis du oplever noget ubehageligt på nettet. Det er utrolig vigtigt at snakke åbent omkring hvis man har været ude for en person der mobber en på nettet, skriver grimme ting eller andet der gør en utryg. Snak med dine forældre eller en andre voksne så de kan hjælpe og guide dig til hvad du skal gøre.
  5. Tro ikke på alt hvad du læser på nettet. Internettet er fyldt med massevis af information, vær derfor kritisk overfor hvad du læser, og tro ikke på hvad eller hvem som helst. Dette er især vigtigt hvis du skal lave en skoleopgave.  

 
For internettet er fantastisk, men som med alt er der ting man skal være opmærksom på når man surfer rundt.

Det sidste stykke tid er Bjørn, på 9 år, begyndt at snakke med sine venner via Discord mens de spiller Minecraft og Terraria som er hans yndlingsspil (han ønsker sig også Castle Crashers), hvilket er rigtig hyggeligt og mere socialt. Men også et tegn på en ny verden der er ved at åbne sig mere op. Vi har allerede talt en delt om hvad man skriver, hvordan og til hvem når han spiller mod andre spiller (PvP) på de gratis Minecraft servere

Du kan læse mere om Tryg på nettet med Anders And (HER) og andre af børneulykkesfondens kampanger (HER) som foreksempel:
  • Hop med hoved (HER)
    om trampolin sikkerhed (som jeg personligt er rimelig anal med :-))
  • Centimeter maraton (HER)
  • SolSikker (HER)
    der går efter at gøre børn og voksne mere bevidste om at beskytte sig mod solens stråler

And eller kanin - inkl. giveaway

Jeg har laget et par nye bøger på mine YouTube-playlister:

og 

En af dem er den rigtig sjove "Se den..." af  Amy Krouse Rosenthal og . Hvor 2 personer diskuterer om det de kigger på er en and eller en kanin. Undervejs finder de på en masse argumenter uden at blive enige. Man skulle tro det var lige til at se, men det er det ikke for dyret er den slags optisk illusion hvor den samme illustration på én gang ligner 2 forskellige ting. Lige HER er nogle af de rigtig klassiske og DENNE her er måske en moderne version.


Denne slags billeder er sjove at kigge på med børn fordi de kan lede til diskussion om noget konkret, men samtidig abstrakt fordi samtalen bliver om hvad man tænker og hvorfor. Ikke mindst; en diskussion hvor den voksne ikke har eneret på det "korrekte" svar og derfor også en mere ærlig diskussion end typisk.

Bogen fra 2009 er desværre udslogt fra forlaget nu, men man kan jo altid bestille den på biblioteket, hvis det er. Og så spiller Anemoneteateret i indre København lige nu børneforestillingen: "Hvem bestemmer - om forskellighed og venskab" der også tager udgangspunkt i det her med om 2 forskellige meninger godt kan være sande uden at blive enige? Hvem er det som bestemmer hvad vi skal lege? hvad der er pænt eller grimt? Om noget er rigtigt eller forket? Forestillingen kører indtil 23/4-17, flere gange dagligt og mig og Cleo har købt billetter til at se den i påskeferien


Teater Hund som har lavt forestillingen har også sørget for lidt inspirationsmateriale til de 3-6 årige (HER) og undervisningsmateriale til 0.2.klasse (HER), som kan bruges i forlængelse af forestillingen.

Og husk hvis du i løbet af 1 år ser minimum 3 forskellige forestillinger (børn, voksen, ung, teater, dans mm), så kan du få rigtig stor rabat, hvis du køber på samme log-in - se mere HER. Når du først har kvalificeret dig til rabatten får du den automatisk resten af året.


Men hvis du føler dig heldig kan du også være med i lodtrækningen omkring hele 4 billetter til forestillingen en valgfri dag (hvor der er plads, aftales direkte med søde May Britt fra Anemoneteateret). Så hele familien kan komme afsted eller du kan tage afsted med et par børn fra børnehaven der trænger til en teatertur. Anemoneteateret ligger lige bag ved Kultorvet, så selv små ben kan gå fra Nørreport. Man kan købe lidt godt i deres lille cafe og der ligger en legeplads lige udenfor døren, hvis der skal brændes lidt energi af bagefter.

Du deltager ved at skrive en kommentar til billede på Facebook LIGE HER eller Instagram LIGE HER. Hvor du helt ærligt fortæller hvad du så allerførst da du så billederne herover.

Jeg trækker lod allerede på fredag d.7/4 kl.12. Så skynd dig at være med!