Jeg har haft en mindre stime af børn, der har svært ved at finde frem til hvordan de skulle gøre med munden for at sige lyden /ŋ/ (= den sidste lyd i "ring"). De har været alt mellem 3 og 15 år og jeg har prøvet lidt af hvert, men den instruktion eller sound shaping jeg har fundet frem til oftest virker bedst (der er ingen grantier) tænkte jeg at jeg lige ville dele med jer.Derfor har jeg lavet videoen herunder.
Metoden kræver at du har et barn, som af den ene eller anden årsag, er villig til at 'gå med dig'. Villig til at svinge med armene og blive ved med nærmest at synge nogle mærkelige lyde igen og igen.
Det er ikke alle jeg kan få med på den slags, men alle dem jeg har kunne overbevise er det faktisk lykkedes at få til at frembringe /ŋ/ lyden på denne måde - til min egen overraskelse.
Barnet skal gøre det samme som mig og det første mange gange samtidig med mig. Når den ene lyd virker ok nem går vi videre til den næste. Først siger vi hver lyd nogle gange samtidig, så som imitation, så forsinket imitation og tilsidst alene uden model.
Når det går galt går vi nogle skridt tilbage og arbejder os op af igen.
Som jeg siger i videoen så skal man lave armen også. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg forestiller mig at armen både hjælper os til at se hvilken af de forskellige lyde vi går efter (for de ER ret svære at høre forskel på for mange) og på en eller anden måde ser det ud til at bevægelsen med armen fungerer som en parallel til den bevægelse der skal lave inde i munden, i al fald med de børn jeg har prøvet med.
Metoden har som sagt virket til gøre denne lyd stimulerbar. Alt efter behov har jeg så herfra typisk fortsat med minimalpar eller recptive øvelser.
Der hvor denne lydformning har resulteret i mest ændring i sig selv, er i de tilfælde hvor barnet selv godt er klar over at /ŋ/ er "en lyd de ikke kan sige" og så pludselig hører sig selv sige den forbistrede lyd - det umulige bliver pludseligt muligvis muligt.
God fornøjelse!