Vores boghylde - til en 9 årig

Jeg har lavet en lille videogennemgang af boghylderne på Bjørns værelse.

Han er lille læsehest, der uden tvivl i en alder af 9 år læst mere skønlitterært end jeg har læst på 37 år.


Det allerførste han rigtig godt kunne lide at læse var Anders And Junior bladet. Og det var faktisk det som fik ham til at blive en "rigtig" læser. Det var ligesom det første, hvor han så meningen i at øve sig i at sætte de der bogstaver sammen til lyd og til ord, før det var han egentlig ret ligeglad med at lære at læse. Altså han gjorde det læreren sagde osv, men han lagde begrænset energi i det, selvom han havde haft styr på grafem-fonem sammenhængene siden han gik i børnehave.

I løbet af et par uger gik han over til normale Anders And blade og nogle måneder efter læste han så godt at han kunne læse lige de bøger han ville og var interesserede i. Derfra kører det med læsningen, i en sådan grad at jeg klart har sagt "stop så med at læs" flere gange end jeg kan tælle. Han har altid en bog i hånden eller i sin taske og når vi insisterer på at lægge sine bøger væk mens vi spiser aftensmad... læser han på ingredienserne i remuladen og om bondegården mælken kommer fra.



Udover det du kan se i videoen, har han også været glad for de superbog.dk lektier de i perioder har haft i skolen og så har vi for nylig rykket hans Kalle og Palle bøger ind på pigernes værelse.

Boghylde

Bjørns signerede Don Rosa plakat
Jeg laver en video med bøgerne på hans lillesøstres værelse her en af dagene.Men den minder meget om Bjørns boghylde da han var deres alder.
I indlægget HER, kan du se hvordan Bjørns boghylde så ud i 2012.

Fonologi med filtre

Hvad er det bedste at gøre, hvis man vil lokke børn til at snakke spontant, sige ord eller lyde?

Det bedste man kan gøre er at sørge for det så sjovt at sige noget, at børnene slet ikke kan lade være.

Noget forholdsvis simpelt, som kan fungere som et rigtig godt lokkemiddel er de live-filtre man kan finde i flere kommunikationsapps, som flere af os (og i al fald børnene) har på mobilen.

Et filter er et animerede eller photoshoppet lag man kan lægge oven på ens billeder når man tager selfies eller andre billeder. Så man kommer til at se vildere, mere smooth eller bare får den helt rigtige lyssætning til ens speltboller. Typisk inden man lægger billede op på et socialt medie, hvorfor filtrene ofte er knyttet til den type apps.

I gamle dage (som for 3 år siden) tog man først billede og bagefter lagde man filtre og eventuelle stickers ("klistermærker" med ex en stjerne eller solbriller) oven på. Men med de nyere live-filtre kan man vælge et animeret filter der ændre lys, tilføjer stickers eller fremhævninger allerede når man tager et billede, så man kan se med det samme hvordan det kommer til at se ud og man kan bruge det på videoer også. Hvilket er det som gør at det er sjovt at bruge til at lokke tale frem.
Live-filtrene kan nemlig registrerer dit ansigt og kan følge med når du bevæger dig og taler.



Der er endda flere af live-filtrene som oven i hatten reagerer med animationer når man gør bestemte ting. Som snebolden i videoen herunder der er styret af munden der åbner og lukker og Elsa-dronninge-kronen herover, hvor der kommer synlig ånde ud af ens mund hvis man åbner munden.

I videoen herunder bruger jeg Snapchat filtre til at få Cleo til at sige pa-ta-ka.
Da AMR/SMR vurdering er en af de ting jeg har allersværest ved at få børn til at engagere sig i at sige. Jeg har endnu ikke prøvet dette med et barn, hvor jeg tænkte der var vanskeligheder med diadochokinesis, men jeg synes klart det har potentiale.

Inden videoen har jeg inden fx sagt til hende at "til det filter der kommer nu, skal man sige pa pa pa pa for at dyret blir ved med at være der". Når jeg vender telefonen går hun (for det meste) selv i gang og blevet ved, fordi hun gerne vil blive ved med at se sig selv med filteret på.
(de er optaget for et stykke tid sigen, hvor hun havde hold i skulderen, det er derfor hun er lidt stiv)


Som du kan se er der også nogle af filtrene, hvor man kan være 2 mennesker i animationen. Det er altså også rigtig sjovt

Snapchat var den app der gjorde live-filtrene rigtig populært og nu er de lige kommet til Instagram også.

Med jævne mellemrum skiftes filtrene ud. Så hvis du en dag ser en masse folk lægge billeder med det samme filter er det nok fordi der er kommet et nyt - tit går folk lidt amok der, fordi de liiiige skal prøve de nye filtre.

Derfor er ugens app simpelthen bare Snapchat (gratis) og Instagram (gratis)

https://itunes.apple.com/dk/app/snapchat/id447188370?mt=8&at=10lPzD&ct=snapchat
https://itunes.apple.com/dk/app/instagram/id389801252?mt=8&at=10lPzD

Du kan godt installere Instagram og Snapchat på din iPad, selvom begge apps er lavet til iPhone.
Bare vær opmæksom på sætte dine søgeresultater til iPhone, hvis du selv forsøger at finde dem i AppStore.
Jeg har lige lavet en instruktionsvideo HER, hvor jeg lige viser hvordan du laver billede stort når du bruger iPhone apps på en iPad og hvordan du finder hen til livefiltrene i de 2 apps.
Begge apps findes også til Android.


Der findes også apps som kun er livefiltre, men mange af os har alligevel Snapchat eller Instagram, så dem synes jeg ligeså godt man kan bruge.

Du skal oprette en konto for at kunne bruge dem, men det kan jo bare være en tom konto, som du så ikke bruger til andet eller måske kan du blive glædeligt overrasket over hvor sjovt disse sociale medier er (se fx indlægget HER).
Jeg er i al fald selv rigtig glad for Instagram og synes klart flere logopæder skulle komme med ind - se hvorfor og hvordan i indlægget HER og gå ind og følg MinKusineMaria's instagram HER. På Instagram lægger jeg tit billeder og videoer af mange af de små materialer og lege, der aldrig når hele vejen her hen til bloggen.


For et stykke tid siden var den en følge af face-swap apps, hvor 2 mennesker kan bytte ansigt, men beholde krop, hoved og hår. Enten live eller med et billede.
Det har vi også prøvet (og grint af!!), men børnene synes det er lidt for uhyggeligt, og jeg kan godt forstå dem. Se lige Cleo, i videoen herover til højre, få Adams ansigt, det er lige ud af en Aphex Twin video - gys :-D

Logopæd i Flying Tiger

Jeg kan ikke gå ind i en Flying Tiger (tidligere bare kendt som Tiger-butik, det er vist noget med at nogle andre ejer det navn internationalt) ud at købe noget.

Eller altså jeg kan fysisk godt, for det mest er det bare en virkelig god ide at købe noget - synes jeg selv :-D

Når jeg ser noget der er særlig godt, så køber jeg 3 stk.
1 til mig selv, 1 til mit kontor og 1 til vores gavekasse (= en kasse vi har på loftet fuld af gode ting man kan kigge igennem når man skal til en fødselsdag). For ikke alle, men langt de fleste ting man kan købe i Tiger er der kun i én periode, så forsvinder de.

Forleden komme jeg ud af vores lokale Tiger med så mange gode ting, at jeg blir nød til at samle op på det i dette indlæg. Der er altid krea-materialer og spil, som jeg har svært ved ikke at købe. Her er hvad jeg købte med tanke på min børnelogopædiske praksis.

For det første købte jeg 3 sæt med fortælleterninger - for dem kan man da ikke få for mange af...
 
 

Tiger's fortælleterninger fungerer ligesom de kendte Rory's storycubes (der efterhånden fås i flere forskellige udgaver, prøv lige at se HER hos Hyggeonkel, jeg har personligt lyst til at købe en af dem allesammen!).

I videoen HER forklarer Bjørn hvordan man gør og så prøver både Cleo (5 år) og Franka (2 år) at lave deres første historie. En super sjov sproglig aktivitet. Sværhedsgraden af opgaven/legen kan fx ændres ved at:
  • Man slår med terningerne så de lander på noget tilfældigt
    eller at man selv vælger hvilke billeder man vil have
  • Man slår med terningerne én af gangen og bruger billederne i den rækkefølge de kommer frem
    eller slår med alle terningerne på én gang og bruger billederne i den rækkefølge man har lyst til
  • Den samme person fortæller hele historien
    eller man skiftes til at tilføje en terning og en lille del af fortællingen
  • Flere personer fortæller forskellige historier ud fra de 6 samme billeder
    eller terningerne kan ændres hver gang. 
  • Alle 6 terninger bruges
    eller et mindre antal terninger bruges til at fortælle historien
Det er også oplagt at give nogle indledninger til sætninger der indrammer forløbet, ofte skal disse sætninger ikke bruges mere end et par gange, før børnene begynder også at prøve sig frem med dem. Og når det gør det støtter man op ved at gentage modelsætningen korrekt i konteksten. Og pludselig er det meget nemmere at følge forløbet i historien. Sætninger man kan brug kan fx være:
  • Der var engang en...
  • Først...
  • Bagefter...
  • Og så...
  • Men så...
  • Tilsidst...
  • Og så levede de lykkeligt til deres dages ende...
Børn er smarte og er lavet til at se dit eksempel og følge det. Så hvis du lægger ud med at lave en historie, hvor "der var engang en lille kylling, som elskede bananer, men kun havde agurker i køleskabet...". Så vil du nok opleve at barnets historie sandsynligvis vil være noget a la "der var engang en hest, som elskede bolde, men kun havde en is...". Så hvis du kan få barnet til det og gerne vil have en lidt mere fri fortælling, så lad barnet lægge ud. Men hvis du spiller med et barn der har brug for lidt mere støtte, kan du selv lægge ud.

Jeg købte også et elektronisk spil med 'hotdots'. Hvor man med 2 små metal dimser med ledning i, finder de 2 billeder der passer sammen. Hvis man ramme rigtigt er der en lille lampe der lyder op. spillet kommer med 12 forskellige opgaveark, men det er forholdsvis nemt at lave sine egne med et A4 papir og lægge kassen.


 


Jeg tænker rim-, forlyd-, semantiske, fonologiske eller alle mulige andre opgaver.
Måske endda nogle, som børnene selv laver og så skal jeg se om jeg kan finde de rigtige.

Rent praktisk ville jeg gøre det ved at bruge de medfølgende opgaver til at finde ud af hvilke dots passer sammen og lave et skabelon-ark, hvor jeg markerer hvilke høre sammen med farver. Skabelon-arket lægger jeg ved siden af når jeg skal lave de nye, så jeg kan se hvor dem som skal passe sammen skal være.

Og husk du kan lave en masse lignende aktiviteter med hot-dots - se indlægget HER.

Den slags opgaver jeg nok får allerflest ideer til er nok fonologiske opgaver med en masse gentagelser. Så det er også det jeg har allersværest ved at lade være med at købe. Langt de fleste ting får jeg sjældent brug for (for det er faktisk ret begrænset, hvor mange fonologi-børn jeg har på mit kommunale), men når jeg så lige pludselig har den helt perfekte indpakning til en fonologisk aktivitet, som passer lige præcis til et bestemt barn, så barnet bliver lige til at motiver. Så er det bare så fedt! Derfor kommer jeg tit til at købe noget, bare fordi, hvis du det helt rigtig barn skulle komme forbi, vil denne her aktivitet bare være helt perfekt.
Herunder er 2 af disse eksempler...

 
 

Jeg købte et hvidt mini-te-stel. Det er meningen at man skal male det med de medfølgende malinger og pensel, men jeg vil lade mit være hvidt. Og så er planen skrive på te-stellet med whiteboard tusser, så hver kop fx repræsenterer et bestemt fonem.
Aktiviteten kan fx være POPT fase 1, hvor man skal hælde vand fra tekanden i den kop der passer til lyden /k/ osv. Eller tekanden kan være konsonant fonemet /s/ og så er kopperne vokaler, så hvordan lyder det når man hælder /s/ op i /i/ koppen? så blir det til /si/

Og så har Flying Tiger lavet deres egen udgave af Pie Face spillet, som jeg heller ikke kunne lade være med at købe. Spillet hvor man skiftes til at dreje på et lille håndtag, indtil man pludselig får smasket noget lige i hoved. Det er oplagt at bruge flødeskum (for så vinder man lidt samtidig med at man taber), men man kan også bruge barberskum eller den medfølgende svamp som man lige gør våd først. Det er jo ikke farligt at få vand eller flødekum i hoved og det gør på ingen måde ondt, men alligevel blir man helt nervøs når det er ens tur.

Jeg tænker at man kunne bruge det, hvis der var brug for at lægge lidt mere pres på en aktivitet, så der bliver færre mentale resurser til fx at udtale et fonem. I starten når man træner udtale skal det gerne være så let som muligt, færrest muligt distraktioner osv, men så snart barnet kan i én kontekst, niveau, situation eller tilstand gælder det om at kommer videre og gøre det sværere indtil man nærmer sig den kontekst, niveau, situation eller tilstand lyden skal bruges i barnets dagligdag.

Og så tænker jeg også spillet vil være godt til de børn der ikke presses så meget af flødeskumstrusselen, men kan finde spænding og motivation i risikoen når de får lov til at dreje håndtaget.

 

Jeg købte også de her skører briller, som jeg ikke ved helt hvad jeg skal bruge til :-D Men måske en eller anden form for fangeleg med ekstra udfordring. Eller træk et kort med et lydsymbol, mens du har brillerne på, så du ikke er helt sikker på hvad du får og så sige lyden.

Jeg kan se, at jeg ikke er ene om at komme til at gå amok i denne her slags butikker. På sociale medier ser jeg tit udenlandske børnelogopæder der er helt ekstatiske over deres 'Doller Store' eller 'Target' fund. I virkeligheden er det jo fordi det er sjovt at blive inspireret. Det er rigtig sjov når ideerne, vinklinger, detaljer og store linjer så let som ingenting ruller ud af ens hoved. Og det er det der sker når jeg går i Tiger. Et andet oplagt sted er Søstrene grene eller diverse hobby butikker.

Hvad har du fundet i Flying Tiger eller lignende butikker, som du er glad for?
Og hvad bruger du det til?

iPad oplæg i Kbh i Juni

Da jeg jo allerede har booket et lokalte til at holde Core Vobulary Therapy oplægget i København mandag d.19 juni 2017, tænker jeg at det vil være oplagt at lægge endnu et oplæg denne dag.

Efter at have spurgt på Min Kusine Maria's Facebook har jeg valgt at det i denne omgang bliver App inspiration til sprogstimulering og logopædisk intervention for børnelogopæder.
Meld dig til HER.

 

Sidst jeg holdt nogle af mine iPad oplæg var det i Jylland og der er nogle stykker der har ønsket at jeg holdt alle 3 i København, men i første omgang bliver det så dette ene.

Oplægget foregår:
Mandag d.19/6 kl.12:00 til 15:00
Lokale 1.2 Tove, på første sal i Vesterbro bibliotek og Kulturhus, Lyrskovgade 4, 1758 Kbh V.
Lige ved Enghave plads HER i gåafstand. Tæt ved bus nr 10, 14 og 3A og i gåafstand fra Carlsberg station. 

Tilmeldingen er bindende og via formularen HER, senest 1 uge inden oplægget opkrævet deltagergebyret.
Pris 675 kr plus moms.

Du vil blive præsenteret for rigtig mange konkrete apps i løbet af de 3 timer. Som du kan anvende din praksis indenfor en bred vifte af områder. Vi kigger nærmere på anvendelsesmulighederne for 1-2 apps i hver af følgende kategorier:
  • Acessories apps
  • Sig noget
  • Spontantale
  • Semantik
  • Fonologi
  • Customizable apps
  • Lav selv bøger
  • Auditivt
  • Social/Emotionel
  • Hukommelse/Kognition
  • Forhold
  • Sekvens
  • Syntax
  • Former + Farver
  • Grafem/Fonem + Læs/Stav
  • Multiplayer
  • Lokkemad
  • Pauseklovn
Og som deltager får du adgang til mine lister over anbefalede apps indenfor alle de ovenstående kategorier og ikke kun de kategorier som ligger åbent tilgængeligt for alle (HER).

Vi bliver et lille hold og det plejer at være rigtig hyggeligt, så jeg håber du kommer!

Se alle de oplæg jeg tilbyder på nuværende tidspunkt lige HER.

Tekst på billeder online

Når jeg lige hurtigt skal putte noget tekst på et billede har jeg i en del år efterhånden bare brugt PhotoGrid appen på min telefon (Android HER - gratis) eller iPad (iOS HER - gratis).

Der findes en milliard apps til dette formål, men jeg har ikke rigtig haft brug for at skifte PhotoGrid ud og de kan ca det samme, så har ikke prøvet mig så meget frem med den slags apps (chok ... jeg ved det).

Men i dag skulle jeg lige lave ovenstående billede til en Facebook begivenhed jeg skulle invitere til og jeg sad et sted hvor jeg ikke lige havde min telefon eller iPad - kun PC.

Derfor kiggede jeg lidt rundt på nettet og fandt 2 online sider til at sætte tekst (m m) ind på billeder, som jeg synes var gode og nemme.

Det ene var picfont, som du finder lige HER.
De reklamerer med at have været i gang siden 2008, som om der var tale om 1708. Sikke tiden går :-D


Den anden jeg kunne lide er bfunky, som også kan sammensætte grids mere flere billeder sammen og lave andre opsætninger. Hvis du bare skal sætte tekst ind, så vælg først "create" og så det store "A" ude til venstre.

Core Vocabulary Therapy i Kbh og Viborg

I marts holdt jeg sammen med Marit Clausen et oplæg på Audiologopædisk forenings efteruddannelseskursus på Nyborg strand omkring børn med inkonsistente fonologiske vanskeligheder.

Jeg er blevet kontakt af flere som deltog den dag, der gerne ville længere ned i de praktiske detaljer og have tid til mange flere spørgsmål til den del af oplægget jeg stod for; om Core Vocabulary Therapy for inkonsistente fonologiske vanskeligheder i PPR praksis. Og også nogle stykker som var kede af de, eller deres kollegaer, ikke kunne deltage i Nyborg.

Derfor har jeg nu planlagt 2 oplæg omkring Core Vocabulary Therapy - et i København og et i Jylland - som jeg glæder mig rigtig meget til!



Præsentationen vil være ca den samme, som min del på Nyborg strand, men med meget bedre tid til at gå i detaljer, stille spørgsmål og diskutere.
Så du kan være med både hvis du hørte oplægget hos ALF og har flere spørgsmål eller bare gerne vil have noget gentaget og hvis det er helt nyt for dig.
Jeg gennemgår interventionsformen ud fra 2 single case eksempler, som jeg har brugt den i PPR praksis.

Vi kører 2 timer inkl lidt pause og programmet kommer til at se sådan ud:
  • diagnostisering
  • formål med interventionen
  • udvælgelse af målord
  • procedure
  • materialer og træningseksempler
  • effekt og effektmonitorering generelt

Ved disse oplæg vil jeg holde mig til den praktiske del ved Core Vocabulary Therapy og altså ikke går ind i den teoretiske baggrund for vanskelighederne og interventionen. Derfor vil det være en fordel, hvis deltagere kender til Stackhouse and Wells taleprocesseringsmodel og Dodd's klassifikationsmodel, for at kunne se det større billede hvori interventionsformen placerer sig.

Som sagt er der to datoer:

København
Mandag d.19/6 kl.9:30 til 11:30 - HOLDET ER FYLDT OP - send mig en mail hvis du vil have besked når jeg laver nye kurser eller book kurset til din kommune her.
Lokale 1.2 Tove, på første sal i Vesterbro bibliotek og Kulturhus, Lyrskovgade 4, 1758 Kbh V.
Lige ved Enghave plads HER i gåafstand. Tæt ved bus nr 10, 14 og 3A og i gåafstand fra Carlsberg station. Pris 495 kr plus moms.

og

Jylland
Onsdag d.21/6 kl.13:00-15:00 HOLDET ER FYLDT OP - send mig en mail hvis du vil have besked når jeg laver nye kurser eller book kurset til din kommune her.
I Konferencelokalet, Vævervej 10, 8800 Viborg. Hos Viborg kommunes, Familie og Rådgivning PPL
Pris 550 kr plus moms.

Du tilmelder dig et af oplæggende, ved at udfylde formularen HER, hvorefter du bare læner dig tilbage og glæder dig. Tilmeldingen er bindende og betalingen vil blive opkrævet ugen før.

Vi ses :-)