Perceptual Popout, Confirmation Bias, Disirability Bias og Transkription
- og andre lange ord

Fornylig hørte jeg afsnit 103 af podcasten You are not so smart med titlern "Desirability Bias".
Der forklarede konceptet confirmation bias rigtig godt (det er så sjovt, spændende og skræmmende at være helt bevidst om konceptet og stadig ikke rigtig kunne gøre særlig meget ved, hvor meget det styre ens egen forståelse, tanker og virkelighed) og udvidede det, for mig, med desirability bias konceptet.

forventning
Den allerførste del af podcasten (ca fra 1:45 til 10:40) fik mig til at tænkte meget på de problemer jeg nogle gang har, når jeg sidder og skal transskriberer noget svært. Jeg oplever nemlig at det kræver overraskende mange resurser at forsøge at løsrive mig fra min egen forventning og bias. Objektivitet er en subjektiv størrelse :-D

Derfor ville jeg gerne lige dele episoden med jer.
Du kan høre den herunder (via soundcloud), finde den via den podcast app du nu end bruger (se min nederst i indlægget). Eller vente på den kommer op som udskrift på You ar not so smart's hjemmeside HER, hvis du er mere til at læse...



Jeg hører rigtig mange podcasts. Jeg har næsten altid noget i ørerne når jeg transporterer mig (uanset om det er bil, gang, cykel eller løbehjul og uanset hvor kort eller langt) og for det meste er det podcasts. Hvis jeg er alene hjemme og skal rydde op eller sortere sokker er det også med podcast, og det er sket flere gange at jeg liiige er blevet siddende i bilen i 8 min mere når jeg har parkeret fordi der liiiige er noget jeg skal høre færdigt.

Der findes simpelthen så meget godt og det meste af det kan man komme til det mest helt gratis. Når man så har fundet noget man kan li kan man ofte støtte dem på flere forskellige måder ved at donere penge, abbonere eller deltage ved live-events med beataling (fx er flere af de danske podcast jeg hører organiseret via 10er.dk).

Herunder er en liste over de podcasts som jeg godt kan li. Jeg kan godt lide noget der er sjovt, spændende og får mig til at tænke på en ny måde om noget jeg ikke tænkte over før:

  • This American Life - måske den største podcast klassiker, men de kan simpelthen få alle emner til at bliver super interessante. Så meget en klassiker at du blir nød til at give den en chance, uanset hvor kedeligt du synes det lyder - SÅ mange fornuftige mennesker kan ikke tage helt fejl.
  • Freakonomics - popular science emner, med Stephen Dubner og Steve Levitt med en økonomisk psykologisk tilgang til livet.
  • My dad wrote a porno - den podcast der får mig til at grine aller allermest og højest. De er lige startet på sæson 3, men du skal starte ved sæson 1. Jamie Morton's far har skrevet en (frygtelig) erotisk fortælling på flere bind, som han i podcasten læser højt for sine 2 venner Alice Levine og James Coopers. Det føles total som at være sammen med ens allerbedste venner, med super hurtige udvekslinger, referencer og færdiggørelse af hinandens sætninger. Det er sket flere gange, at jeg har måtte holde ind til siden i min bil, fordi jeg grinte så meget at jeg græd så meget at jeg ikke kunne se godt nok til at køre.
  • Schøtministeriet - Michael Schøts videoer er for nylig kommet i podcast udgave. Der er både hans faste fredagstaler og hans live events hvor han interviewer en, typisk, politiker. Michael Schøt er komiker og den bedste statsminister, vi nok desværre aldrig får.
  • Fup i farvandet - 2 danske komikere, Mikkel Malmberg og Morten Wichman, snakker om løst og fast og har en ugentlig gæst som for det meste også er komiker. Det er den podcast jeg hører allerførst, hvis jeg har uhørte episoder.
  • Voksenvenner - igen 2 komikere, Ane Høgsberg og Jonathan Spang, der også snakker sammen og løst og fast i et forsøg på at blive bedre venner. Altså jeg vil hellere vil være ven med dem fra Fup i farvandet, men denne her podcast er stadig god.
  • Sangilds samtaler om stand -up - interview program med Torben Sangild og skiftende komikere, udkommer noget sporadisk. Men du kan jo starte med at høre de gamlel.
  • The Guilty Feminists - engelsk/australsk komiker Deborah Frances-White i samtalepodcast om kvindeliv. Rigtig sjov OG feministisk interessant. Desværre er den danske komiker Sofie Hagen ikke medvært mere, men sørg for at gå tilbage og hør nogle af de ældre episoder hvor hun er. Hvis du hører dem fra starten er der også en interessant metafortælling i at følge Sofies feministiske udvikling (/opvoksning).
  • StreamTeam - podcastudgaven af 24syv programmet. De 2 værter, Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb (fra TV2 play's 'Serieland') om serier, film, podcast og andet streaming relateret. Jeg er helt vild med de 2 værter, som gør episoderne super behagelige uanset gæst og indhold. Og som efter min mening er nogle af de bedste eksempler på  2020-manden (læs: mennesket). Desværre har de måtte stoppe podcasten, men hør de gamle episoder og glæd dig til de finder på noget mere sammen.
  • Den sorte boks - podcas tudgaven af P3 programmet, som ovenstående værter også laver (og desværre har gjort de har måtte stoppe med Stream Team podcasten). Her er der en ugentlig gæst som overdrager sin telefon til værterne, så de kan snage og taler med/om gæsten, digitalt liv og anbefalinger ud fra det de finder. I de nyere afsnit har de heldigvis fjernet al musikken m fra, men der er stadig lidt op- og nedlæg med og så bliver samtalen og programmet bare mere opbrudt mere overfladisk af alle de pauser de er tvunget til at holde - og er derfor ikke helt så godt som StreamTeam podcasten, tilgengæld er emnet nok lidt mere tilgængeligt, hvis man ikke er serie- og podcastfreak. 
  • Question of the day - lavet af den ene af freakonomics værterne, Stephen Dubner og hans ven James Altucher stiller spørgsmål til hinanden. Korte episoder, så man kan tit lige nå en. Desværre er denne podcast også stoppet, men der er en del gamle episoder man sagtens kan høre.
  • Radiolab - minder om Freakonomics og This American Life, så hvis du hører dem og gerne vil have mere, så prøv Radiolab.
  • The moth - skønlitterære oplæsninger af korte tekster, det er rigtig godt, men da jeg ikke er så meget til skønlitteratur hører jeg mest når ikke har så meget andet på lager ;)
  • Elektronista - podcast udgave af programmet fra 24syv. Christiane Vejlø, kan man aldrig gå helt skævt med, om digitalkultur.
  • Er du sunshine - podcast udgave af programmet fra 24syv. Mathias Helt taler om løst og fat med forskelligt sammensatte paneler. De bedste venner du ikke har.
  • Rushys Roulette - podcast udgave af programmet fra 24syv, med Rushy Rashid. Programmet er meget afhængig af hvem gæsterne er og jeg hører det kun når jeg kan overskue det.
  • Den korte radioavis - podcast udgave af programmet fra 24syv. Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, er bare grineren og godt lavet, men ikke den podcast jeg hører allerførst.
  • Women of the hour - Lene Dunham (hende der har lavet Girls)'s podcast om lidt af hvert, men med mange kvinder. Jeg er vild med Lene Dunham, så overtaler lidt mig selv til at høre hendes episoder selvom de måske er lidt tunge/kedelige, for jeg ved det er godt for mig.
  • Serial - de 2 sæsonner der er kommet af Serial er super gode. Podcasten er lavet af nogle af de samme som laver This American Life. I begge sæsonner følger man virkelige en historie med twist and turns. Sådan lidt personudforskende krimi fokus.
  • S-town - var den podcast alle talte om her i 2017, den er lavet af nogle af dem der lavede Serial (som jo var nogle af dem der lavede This American Life :-)). Igen en virkelig historie, som man følger journalistens optrævling og oplevelser med over flere år.
  • WTF med Marc Maron - amerikansk komiker interviewer forskellige mere eller mindre kendte personer. Jeg vil anbefale at man starter med at høre de episoder hvor han taler med folk man ved hvem er og spoler over hele den første del, hvor han selv bare taler (ranter) om et eller andet. Når man så begynder at stole på hans interview skills kan man høre episoder med folk man ikke ved hvem er. Han er nemlig god til at få samtalen meget personlig omkring udfordringer og livets ups and downs og så bliver de fleste mennesker jo interessante at høre. Og hvis man ender med at få sympati for Marc så give sig i kast med hans indledende taler.
  • 2 dope queens - igen igen igen 2 komikere, Jessica Williams (som du måske kender fra the Daily show) og Phoebe Robinson, og igen snakker de om løst og fast ud fra deres liv.
  • You are not so smart - som er den episoden fra dette indlæg kommer fra.
Jeg har Android telefon som jeg hører podcast på her kan jeg bedst lige Pocket Casts for tiden, men jeg skifte med jævne mellemrum podcast app for at se om der er noget som har smartere features. Et must for mig er at man skal kunne ændre hastigheden på det der afspilles. Jeg har notorisk dårlig tålmodighed (med alt andet end børn) og fordi der er så meget jeg godt vil høre kan jeg nemt komme bagud og så er det godt lige at kunne sætte hastigheden op (1,7 er max jeg kan holde ud afhængig af podcasten). Hvis jeg havde iPhone ville jeg bare bruge iOs podcast appen tror jeg.