SLI står for Specifik Language Impairment og oversættes vist til dansk med 'Specifik sprogforstyrrelse', men i dagligdagen tror jeg de fleste logopæder bare har brugt forkortelsen SLI på dansk også. Betegnelsen bruges ved sproglige vanskeligheder som ikke har årsag i/kan forklares med andre vanskeligheder (fx høretab, IQ, traumer eller andre diagnoser).
'Raise Awareness of Language Learning Impairments' kampagnen - The RALLIcampaigne har lavet en YouTube kanal med en masse gode videoer omkring SLI. En af videoerne findes i en dansk version med Rikke Vang Christensen fra KUA. Den kan du herunder se herunder:
Egentlig har jeg personligt i lang tid foretrukket betegnelsen Primary Language Impairment = PLI. Jeg synes ordet 'primary' (imod 'specifik), passer bedre med min forståelse og indre kategorisering af vanskelighederne, fordi de vanskeligheder jeg oplever i reglen virker mere primære end specifikke/enkeltstående. Der er dog også folk der argumenterer for at vi bare skal forstå/redefinere ordet 'specific' i SLI fra 'særlig/præcist afgrænset/enestående' til betydningen 'ideopatisk', altså uden påviselig årsag (hvilket jo dog stadig kan være lidt problematisk når man taler med folk som forstår ordet på det traditionelle måde (hvilket vi jo gør konstant)).
Når jeg taler med andre mennesker om børn med sproglige vanskeligheder som ikke opstår på baggrund af andet påviseligt har jeg dog brugt SLI, både fordi der er flere der har hørt om SLI og så er vi i al fald ca enige om hvad vi taler om og fordi jeg oplever mange i Danmark forbinder PLI med Pragmatiske vanskeligheder i stedet Primary Language Impairment.
Grunden til jeg er begyndt at overveje om den betegnelse jeg bruger skal til at skifte fra SLI/PLI (men altså indtil videre er blevet enig med mig selv om liiige at afvente resten af verden og Danmark lidt endnu) er at flere af de internationale logopæder jeg synes rigtig godt om (ex Dorothy Bishop, Susan Ebbels, Caroline Bowen) virker til at være positivt indstillede overfor et skift efter CATALISE panelet er blevet færdig med deres forsøg på konsensus omkring terminologien.
Faren ved at skifte terminologi er jo risikoen for, at den forvirring det skaber, bliver større end afklaring man får ved skiftet eller at den nye terminologi viser sig ligeså upræcis, irrelevant, skæv eller ubrugelig som den gamle. Og i Danmark har vi jo så den yderligere udfordring om vi skal oversætte betegnelsen eller ej, og i så fald til hvad.
Journal of Language & Communicataion Disorders har i 2014 et special issue fra 2014, hvor der er åben access til delen med fokus på 'The SLI debate: diagnostic criteria and terminology' (HER) - som er en rigtig god indgang til tankerne bag. Deriblandt Bishops artikel. som billede herover er fra.
CATALISE projektet (som står for Criteria and Terminology Applied to Language Impairments: Synthesising the Evidence) har samlet 59 eksperter, fra engelsktalende lande (flest fra UK) med Dorothy Bishop og Margaret J Snowling som moderatorer, i et anonymt panel, hvor de ved at bruge Delphi metoden forsøgte at blive enige om teminologien omkring disse vanskeligheder.
Hvis du har toldmodigheden til det (jeg har ikke) kan du læse mere om projektet HER og inkl fase 2 HER. Jeg foretrækker Ebbels korte summary HER.
Efterfølgende har Bishop skrevet artiklen "Why is it so hard to reach agreement on terminology? The case of developmental language disorder (DLD)", som du kan læse HER.
Og du kan endda se en optagelse af hendes oplæg af sammen navn, da hun har holdt på The Royal Colleage of Speech and Language Therapists - lige HER. (internet and YouTube I love you!). Her kommer hun også ind på hvordan terminologien var et problem da de lavede RALLI kampagnen.
Til logopæderne...: Hvilken betegnelse bruger du og hvorfor?
PS: Nu vi er ved forkortelserne, så står "aka" for: Also Known As