Nemlig den forløbsbeskrivelse, som Socialstyrelsen sammen med forskellige eksperter og interesseorganisationer har sammensat, for børn med Verbal Dyspraksi.
Forløbsbeskrivelsen kan hentes lige HER og er en anbefaling til kommuner og andre der har indsats indenfor børn med verbal dyspraksi.
Ligesom den forløbsbeskrivelse der kom i 2015, omkring børn og unge med tidligt konstateret høretab HER.
I følge forløbsbeskrivelsen anslås det mellem 0,1% og 0,2% af børn og unge som har verbal dyspraksi. Jeg synes altid den slags tal er super svære at forholde sig til og hvordan er det lige man er kommet frem til de tal osv... men det gir da en lille ide om omfanget. Og især når procentsatsen så forholdes til en gennemsnitskommune på 43.300 indbyggere bliver det mere håndgribeligt. For så vil der være ca 8-16 børn under 18 år, med har verbal dyspraksi. Det er jo ikke mange, men det her jo helt klart nogen. Og disse børn har så alle sammen brug for en helt specifik indsats, der er både tværfaglig og noget anderledes end resten af den store gruppe af børn med forskellige udtalevanskeligheder som ses i kommunerne.
Sidste år skrev jeg også et indlæg omkring nogle forskellige kilder til information om Verbal Dyspraksi - se indlægget HER.
Forløbsbeskrivelsen, som netop er kommet, indeholder både;
- 10 overordnede anbefalinger til området, kort information omkring målgruppen (børn med verbal dyspraksi
- oversigt over forløb af faglige indsatser inkl case eksempler
- et afsnit om organisering
- et afsnit med økonomiske scenarier, som økonomiafdelingerne kan blive overbevist af, hvis det logopædiske personale ikke kan komme igennem med faglige argumenter for specialiseret, tidlig, omfangsrig indsats
- flere bilag, hvor det blandet andet er forsøgt defineret hvad 'en højt specialiseret logopæd' er for en
En af de ting som sådan en forløbsbeskrivelse er god til er, at konkretisere og sætte en for form 'gold standard' indsats i system. Både til hjælpe for systemet (kommunerne) og individerne (fagpersonerne).
På nuværende tidspunkt har jeg både kurser i Dynamic Temporal and Tactile Cueing (DTTC) og Prompts for Restructuring Oral Muscular Phonetic Targets (PROMPT) i min kalender og jeg kan forestille mig at jeg ikke er den eneste logopæd der ser et øget behov for vedligeholde sin viden om dyspraksi, hvilket forløbsbeskrivelsen kun er med til at bekræfte. Se bare anbefaling nr 1 om Kommunalt vidensberedskab.
Forløbsbeskrivelsen revideres i 2019.
Hvilket område synes du ellers der burde blive lavet forløbsbeskrivelser for? Skriv en kommentar...