Det er altså noget man fejrer, når vi har børn der opholder sig i 1 skole og 3 forskellige institutioner på daglig basis. Plus alle de institutioner og børn jeg kommer nær.
De sidste 14 dage har jeg dog gået rundt og kløet, men har tjekket både mig og børn 2 gange og der er altså ikke noget (eller nogen), så kløen må tilskrives noget parfume eller bare bare det faktum at store lusedag nærmer sig! Faktisk for 17. år i træk.
 |
| Nej - der var slet ikke bid i 2017 |
Mig - den officielle luse-magnet. Det er altid Adam der får alle myggestikkene, men jeg får så alle lusene. Dengang jeg arbejdede som pædagogmedhjælper og tilkaldevikar, var jeg også altid den første og ofte eneste voksen der fik lusene. Selv hvis der kun var børn på nabostuen der have lus, fik jeg inde på min stue. Og jeg har engang fået lus af en kærestes søn, som jeg ikke engang havde mødt på det tidspunkt.
Som barn kan jeg ikke rigtig huske nogensinde at have haft lus, men min mor har fortalt at jeg engang havde lus mens vi var på en busferie i Norge, hvilket hun aldrig helt er kommet sig over pinligheden af. Efter sigende havde vi vasket med luseshampoo om morgenen inden vi tog afsted og havde kun helt nyvasket tasker, tøj og ting - måske er det der min mistro til luseshampoo er grundlagt, må indrømme at jeg klart foretrækker kæmmemetoden, hvis jeg på nogen måde kan samle overskudet til det - se HER.
Men jeg kan godt huske når der var lus i mit fritidshjem. Dengang (i al fald på mit fritidshjem) blev alle børnene kæmmet af de voksne inde ved det store bord i fællesrummet. Et par stykker af gangen sad vi i kø og når man var færdig krydsede man sig af en liste og gik ud for at finde det næste barn på listen. Hvis man havde lus fik man med det samme vasket hår med luseshampoo ude på voksenbadeværelset, fik sine ting i en plastikpose og en seddel med hjem. Det var sjovt at der skete noget anderledes, som de voksne var så optagede af. Men jeg kan også huske at alle var liiidt nervøse for om de havde lus og om det ville blive pinligt hvis det var osv...samtidig kan jeg ikke nogensinde huske at det var pinligt eller at der var nogle navngivne personer der havde lus. Så jeg tænker at de voksne må ha håndteret det hele på en måde, så det blev uproblematisk for os børn.
Onsdag d.31/1-18 er det store lusedag.
Det er den dag hvor, hvis alle familier kæmmer håret denne dag, OGSÅ selvom vi ikke tror vi har lus, OG behandler dem hvis det viser sig vi alligevel har, så kan vi alle sammen slippe for lus i rigtig lang tid ved at undgå geninficering så snart man kommer tilbage i institution.
Kom så - be the luse–change!
Se indlægget generelt om lus HER
Se indlægget om store lusedag 2015 HER
Se indlægget om store lusedag 2016 HER
Se indlægget om hvordan man kæmmer sig ud af problemerne, hvis man først har fået lus HER