Efter at have downloadet de handouts som jeg gerne ville gemme (se hvilke længere ned i dette indlæg), gik jeg ind på EMU, som er den portal Socialstyrelsen rykker de af Sprogpakkens materialerne, som de vil gemme, over på under 'Dagtilbud' (man ved ikke hvilke på forhånd, hvorfor et download kan være en god ide hvis der er noget du er meget glad for).
Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen (= EMU)'s mission er at være en gratis læringsportal med inspirationsmateriale for undervisere og ansatte i dagtilbud.
Derfor tog jeg lige et kig omkring for at se om der var noget sjovt. Jeg ER jo ret nysgerrig.
Deres katalog af læringsaktiviteter for børnehaveklassen (HER) så ud til at have mange meget simple aktiviteter, som man smart kunne søge i med forskellige filtre. Der er fx denne læringsaktivitet, hvor man får skåret helt ud, hvordan man i løbet af 1 uge kan arbejde med 3 bogstaver (deres lyd+navn+form) samt begyndende lydsyntese.
Jeg fandt et link til en playliste med videoer omkring opdagende skrivning i børnehaveklassen, fra Nationalt videnscenter for læsning's (HER). Samt nogle skønne små film med Hr. Skæg i Indonesien HER. Hvis I ser dem opdelt i 10 kapitler, så er det mere oplagt at stoppe om i mellem kapitlerne og tale om det man ser (for jeg har altså ikke kunne få siden med opgaverne til at virke, så dem ved jeg ikke om er gode). Og så er der også en side målrettet forældre HER.
En rigtig emu - bare lige hvis du havde glemt hvordan de så ud
Hvis du skal downloade noget fra Sprogpakken, så skal det gøres inden 30 juni 2018 - lige HER.
Noget af det gode ved Sprogpakkens handouts er at de findes på 9 forskellige sprog (engelsk, arabisk, polsk, rumænsk, somali, thai, tyrkisk, urdu og vietnamesisk).
Det jeg blandt andet downloadede fra Sprogpakken var deres handout om Understøttende Sprogstrategier. Som vi fornylig til tilsendt fra Cleos fritidshjem, som del af velkommen til fritidshjemmet pakken - det synes jeg egentlig er rigtig god stil da vigtigheden og hverdags strategierne til sprogstimulering har det med at blive lidt glemt efterhånden som børnene blir ældre.
Den lidt mere udviede version af oversigten som hedder 'Børn lærer sproget af deres forældre' har jeg også hentet på alle 9 sprog.
Samt deres hurtige overblik over Dialogisk læsning.
Det er et handout jeg har udleveret mange gang til forældre (så sent som i dag), da det er nemt at få et overblik over mulighederne i løbet af læsningen og der hverken står for meget eller for lidt til at starte en samtale.
Derudover har jeg også lavet en playliste med alle sprogpakkens videoer HER