Vores bogreol til en 9årig

Jeg elsker gode børnebøger. Næsten lige så meget som jeg hader dårlige børnebøger (er der noget værre?).

Pegebøger og billedbøger er jeg ret godt inde i og ved hvad jeg kan li, men efterhånden som Bjørn bliver ældre får jeg udvidet mit område og finder flere og flere gode børne-fagbøger.

Sidste år lavede jeg en lille gennemgang af hvad Bjørn havde på sin bogreol på det tidspunkt.
Du kan se videoen nederst i indlægget.
https://youtu.be/j8PzK8y-0bU

Bjørn er noget af en læsehest! han læser faktisk hvert sekund han kan komme til det. Hvis han ikke har en tegneserie eller en bog, så læser han på skilte, mælkekartonner, mærker på tøj, hvad som helst. Det sker hver dag at mig og Adam hører os selv sige: "stop med at læse" eller "læg bladet mens du...". Hvilket er ret overraskende for mig, da jeg egentlig ikke er særlig glad for at læse, hvis jeg kan få informationer auditivt foretrækker jeg det helt klart (hvorfor jeg også bliver mere og mere glad for at lave videoer HER, i stedet for at forsøge at beskrive noget på skrift).

Vores bogreoler er levende, i den forstand at vi hele tiden skifter bøgerne ud.
Hvis en bog ikke bliver læst, lægger vi den på loftet (indtil den vil være noget for et andet barn), giver den væk eller lægger den i bunken til næste gang vi tager på loppemarked.
Til jul og fødselsdage er der altid bøger på ønskelisterne. Når jeg går på loppemarked køber jeg tit bøger og efterhånden køber Bjørn også rigtig mange tegneserier der.

Vi har en separat hylde hvor vi lægger biblioteksbøger vi har lånt. Det er næsten hver uge at vi er på et eller andet bibliotek og der kommer næsten altid minimum et par stykker med hjem. For at holde bødemængden på et nogenlunde overkommeligt niveau, har den separate hylde været en god hjælp (men bruger stadig mere på biblioteksmøder end jeg gør på fx telefonregninger).

Her er lidt inspiration til bogreolen for et barn på mellemtrinnet, der er glad for at læse, natur, fantasy og humor.



Husk at abonner på min YouTube kanal hvis du gerne vil have mere inspiration lige HER, så får du besked når jeg lægger nye videoer op, som måske er noget for dig.