Nogen af jer har efterhånden fulgt med på bloggen i mange år - tak for det!
Så måske nogen også kan huske mit indlæg for 5 år siden "Mor tror altid det bedste", hvor Bjørn lavede den første, hvad jeg senere har valgt at kalde, 'Lortekalligrafi'. Se indlægget HER.
Derfra begyndte det langsomt at gå op for mig, at LORT er et ord mange børn finder motivation i at øve børnestavning med helt uden forælder eller læreindblanding.
Og man skal jo ikke glemme, hvor langt vi alle sammen kan komme på god motivation :-)
Derfor begyndte jeg at indsamle venner og bekendtes's børns spontane skriftlige produktioner af ordet. Hvilket blev til blogindlægget HER.
Tit optræder lortekalligrafierne i en lidt hemmelig, se-sit-snit og nærmest street art ånd. Nogle gange på de mærkeligste steder, andre gange de allermest oplagte. Overraskende tit er de stavet helt korrekt selvom det faktisk indeholder den lidt svære lyd [oɐ̯] som repræsenteres med "OR" og det [d] der skal skrives med det "T".
Min indsamling er fortsat og jeg tænker det der ved at være tid til lidt lort:
Fundet i Viggas børnehaveskuffe
Georg 5 år, nu med tis og is
Gækkebrev fra Thomas 7 år
Rita 8 år's bordkort
Og bliv endelig ved med at sende mig lortekalligrafier!!
Vi har endelig lavet noget som jeg har villet længe...
Hjemmelavede "sunde"vingummier!
Og de blev overraskende gode!! Selvom de måske mere befinder sig i kategorien jellys end traditionelle vingummier.
Det hele startede med at vores største barn er hvad man ville kalde småt spisende. Han har en del begrænsninger på hvad han spiser, både smags- og udseendesmæssigt, men især tekstur- og temperaturmæssigt. Så vi forsøger altid at finde på ny nærende mad, i særlig grad protein og mineraler, som der ikke er meget af i hans foretrukne fødevarer. I den forbindelse stødte jeg på collagen/gelatine pulver fra græsfodret kvæg, som jeg indkøbte men ikke var helt sikker på hvordan jeg skulle få til at blive til mad.
Indtil jeg fandt ud af at vi kunne lave vingummier af det :-P
Vi startede med mango-smag. Det er dem du ser herover.
Og mig og franka lavede en lille video med opskriften og processen. Det er den du ser herunder.
Vi har brugt de små 'vingummier' i madpakken og som snacks her og der.
De forme vi havde er vist lidt til den store side, så det bliver lidt kvalmt hvis man spiser mange af dem synes jeg. Men som sagt overraskende god smag.
I forlængelse af de indlæg jeg skrev for lidt over 2 år sigen (HER og HER og HER), om den nye foreslåede terminologi omkring børn med sproglige vanskeligheder; Developmental Language Delay eller DLD, ville jeg lige komme med lidt update.
Der er nemlig lidt DLD nyt...
For det første er DLD blevet udbredt meget hurtigere og bredt end de andre gange der har været ændring er terminologien. Og det kan vi jo nok takke internettet for...Tak! Desværre har jeg glemt hvor, men jeg så en opgørelse et sted over, hvor mange flere søgninger og videnskabelige artikler der allerede nu er kommet frem der indholder bruger ordet Developmental Language Delay, og nu kan jeg ikke finde den igen, men det var vildt mange.
Så har "Ralli" kampagnen (som stod for Raising Awareness of Language Learning Impairments) skiftet navn til RADLD, så det passer sammen med den nye terminologi. Og så ser det ud til at der er kommet et mini konsensus her i DK om at følge Rikke Vang Christensen og oversætte diagnosen til det danske: "Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse" du kan læse mere om dette på dansk i artiklen HER og lidt mere populært HER.
Du kan nu også se videoen HER hvor Dorothy Bishop forklarer den consensus modellen de har brugt internationalt til at komme frem til den nye terminologi (basically det som tidligere skulle læses i lange tekster, nu som dejlig nemt fordøjelig video). Fordi det jo er en consensus model, er det heller ikke alles argumenter eller holdninger der er indeholdt i den endelige konklusion og terminologi. Og det er jo heller ikke alle der har en mening om sproglige vanskeligheder, deres definition og terminologi der overhoved deltog i panelet. Derfor har jeg også set nogle stemmer der ikke går helt med på den nye terminologi og især definition, men det overordnede billede oplever jeg klart være; at folk ret bredt og generelt er begyndt at bruge DLD i stedet for SLI, PLI og hvad der ellers har været.
Og ja det virker helt klart til at være er nemmere at raise awareness / gøre lægmand opmærksom på eksistensen af disse vanskeligheder (og herefter komme så hvordan man kan støtte børn med disse vanskeligheder), når det har et navn som der er større enighed om at bruge på tværs. Derfor oplever jeg også at det er gang i mange flere initiativer omkring denne gruppe af børn end der tidligere har været.
En af tingene som også har bedre forudsætninger, nu er den internationale DLD awareness day som er fredag d.18/10-2019. Så sæt kryds i kalenderen og begynd at tænke på hvad du kan lave for at gøre dine omgivelser opmærksomme på eksistens af børn med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser.
Der er flere ideer til hvad du kan gøre HER, afhængig af hvem du er, fx dele disse plakater, men også meget andet - prøv at gå ind og se :-)
En nem ting du kan gøre er at sætte en "DLD awarness day"- ramme på dit Facebook profil billede. Se videoen herunder hvordan du gør og klik evt på "cc" hvis du gerne vil have lidt flere instruktioner i hvordan undervejs i videoen.
Et andet nyt initiativ foregår d. 14. januar afholder VIA university college en hel temadag om DLD.
Temadagen afholdes på hotel Nyborg Strand og er tiltænkt folk der gerne vil høre om DLD og det professionelle pædagogiske arbejde med børnene der beskrives med denne diagnose, så rimelig bredt hvad end du "er læsepædagog, læsevejleder, tale-høre konsulent i
folkekole/dagtilbud, PPR konsulent, sprogvejleder og andre der møder
disse børn i dagtilbud, skole eller fritidstilbud".
Jeg har endelig fået gang i et "projekt" som jeg har gået og luret på i faktisk et par år. Rugkoppen har nemlig været så søde at sende mig en af deres startkasser. Og det viste sig at være det der skulle til for at jeg startede...
Nu er jeg nemlig blevet typen der bager sit eget rugbrød. Ja, jeg skriver typen, for jeg har altså lidt synes det var sådan en helt særlig menneske type der bagte rugbrød. En mennesketype som også godt kan lide striktrøjer og gå lange ture i en skov. Men nu er det også sådan en som mig, der måske går i strik, men helt sikkert ikke går tur i en skov uden årsag.
Jeg har lavet en video om allerførste gang jeg bagte rugbrød, den kan du se HER
Men hvis du gerne vil i gang selv, skal du måske hellere i virkeligheden se videoen herunder, som selvfølgelig er time-lapset, men stadig viser hvor nemt og hurtigt det er blevet for mig lige at lave et rugbrød klar til hævning allerede i 3. forsøg.
I den startpakke jeg fik fra rugkoppen var der nemlig, udover selv koppen (som på én gang er alle de måleredskaber du skal bruge OG opbevaring til din rugsurdej indtil næste gang du laver et rugbrød) også ingredienser til de første 3 rugbrød.
Resten af september er der endda 25% på deres startkasser (skriv rabatkode: GAVE under checkouten), så det er et godt tidspunkt, hvis du gerne vil prøve.
Efter de 3 første rugbrød må jeg indrømme at vi var godt gammeldags hooked. Købe rugbrød er bare ikke det samme, og det er stille og roligt lykkedes at blive helt fortrolige med rutinen.
Når min sur-dej dør (hvilket den altså gør et par gange om året) får jeg en ny hos Meyers som jeg så bare fortsætter fra. Man kan forholdsvis nemt lave rugsurdejen selv og du får instruktion med i rugkoppen. Der kræver næsten ingen ingredienser, det eneste det kræver er lidt ekstra opmærksomhed det første stykke tid - og det er desværre en ingrediens jeg ikke altid har tilgængelig.
Indtil videre har jeg forsøgt at følge rugkop opskriften rimelig tæt, men jeg kan ikke lade vær med at eksperimentere lidt, så har mest gjort det med forskelige bagetider, låg/ikke låg og mel mærker indtil nu. Jeg er også begyndt at bruge en spiseske i stedet for det mindste målerum i rugkoppens låg, det går bare lidt hurtigere og nu ved jeg hvor meget der ca skal i. Og så putter jeg altid malt i dejen (køber det hos Meyers) for jeg eeeeelsker bare den mørke smag.
Det næste jeg skal i gang med at prøve tror jeg bliver at bruge den træ-bageform jeg har haft stående i et par år - siden sidste gang jeg tænkte jeg skulle bage rugbrød men bare aldrig kom i gang med et eneste brød. Og så vil jeg begynde at lave noget mere mysli eller chokorug agtige mini rugbrød eller noget og overveje om det er en melkværn jeg skal ønske mig til jul...
Men altså hjemmelavet rugbrød med smør og nutella!
Move over alle andre desserter!!