RADLD


I forlængelse af de indlæg jeg skrev for lidt over 2 år sigen (HER og HER og HER), om den nye foreslåede terminologi omkring børn med sproglige vanskeligheder; Developmental Language Delay eller DLD, ville jeg lige komme med lidt update.

Der er nemlig lidt DLD nyt...

 

For det første er DLD blevet udbredt meget hurtigere og bredt end de andre gange der har været ændring er terminologien. Og det kan vi jo nok takke internettet for...Tak! Desværre har jeg glemt hvor, men jeg så en opgørelse et sted over, hvor mange flere søgninger og videnskabelige artikler der allerede nu er kommet frem der indholder bruger ordet Developmental Language Delay, og nu kan jeg ikke finde den igen, men det var vildt mange.

Så har "Ralli" kampagnen (som stod for Raising Awareness of Language Learning Impairments) skiftet navn til RADLD, så det passer sammen med den nye terminologi. Og så ser det ud til at der er kommet et mini konsensus her i DK om at følge Rikke Vang Christensen og oversætte diagnosen til det danske: "Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse" du kan læse mere om dette på dansk i artiklen HER og lidt mere populært HER.

Du kan nu også se videoen HER hvor Dorothy Bishop forklarer den consensus modellen de har brugt internationalt til at komme frem til den nye terminologi (basically det som tidligere skulle læses i lange tekster, nu som dejlig nemt fordøjelig video). Fordi det jo er en consensus model, er det heller ikke alles argumenter eller holdninger der er indeholdt i den endelige konklusion og terminologi. Og det er jo heller ikke alle der har en mening om sproglige vanskeligheder, deres definition og terminologi der overhoved deltog i panelet. Derfor har jeg også set nogle stemmer der ikke går helt med på den nye terminologi og især definition, men det overordnede billede oplever jeg klart være; at folk ret bredt og generelt er begyndt at bruge DLD i stedet for SLI, PLI og hvad der ellers har været.
Og ja det virker helt klart til at være er nemmere at raise awareness / gøre lægmand opmærksom på eksistensen af disse vanskeligheder (og herefter komme så hvordan man kan støtte børn med disse vanskeligheder), når det har et navn som der er større enighed om at bruge på tværs. Derfor oplever jeg også at det er gang i mange flere initiativer omkring denne gruppe af børn end der tidligere har været.
 

En af tingene som også har bedre forudsætninger, nu er den internationale DLD awareness day som er fredag d.18/10-2019. Så sæt kryds i kalenderen og begynd at tænke på hvad du kan lave for at gøre dine omgivelser opmærksomme på eksistens af børn med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser.
Der er flere ideer til hvad du kan gøre HER, afhængig af hvem du er, fx dele disse plakater, men også meget andet - prøv at gå ind og se :-)

En nem ting du kan gøre er at sætte en "DLD awarness day"- ramme på dit Facebook profil billede. Se videoen herunder hvordan du gør og klik evt på "cc" hvis du gerne vil have lidt flere instruktioner i hvordan undervejs i videoen.


Et andet nyt initiativ foregår d. 14. januar afholder VIA university college en hel temadag om DLD.

Temadagen afholdes på hotel Nyborg Strand og er tiltænkt folk der gerne vil høre om DLD og det professionelle pædagogiske arbejde med børnene der beskrives med denne diagnose, så rimelig bredt hvad end du "er læsepædagog, læsevejleder, tale-høre konsulent i folkekole/dagtilbud, PPR konsulent, sprogvejleder og andre der møder disse børn i dagtilbud, skole eller fritidstilbud".

Du kan læse mere og tilmelde dig HER.