På den alletiders men lidt sjældent opdaterede (men hey, jeg skal nok ikke kaste med sten når jeg selv blogger i et glashus) blog af
lingvist fra KU Ruben Schachtenhaufen;
Schwa.dk, kom der sidste måned et rigtig spændende nyt blogindlæg!
Du kan se indlægget "
Opgør med lydskrifttraditionen"
HER, men jeg vil lige komme med en advarsel, det er forholdsvis #logopædinørderi. Men hvis det er noget for dig, så gør dig klar til at blive en lille smule rystet i din grundvold :-D
Her er først en minitest, du kan prøve, hvis du er i tvivl om hans blogindlæg er noget for dig...:
Hvis jeg siger IPA.
Hvad tænker du så på?...
Hvis du tænkte på øl, så bare spring dette blogindlæg over. Hvis du tænkte på lydskrift så bare læs videre ;-)
I blogindlægget listes en række ændringer i forhold til den lydskriftkonvention som
Nina Grønnums bøger bruger (som er en tillempning af internationalt IPA til dansk og den udgave jeg er undervist i på KU) og den som
Ordnet/DDO bruger (som er en forenklet udgave af Grønnums), som Ruben foreslår til en ny lydskriftstandard her i lille Danmark. Ændringerne forsøger at gøre det enten mere enkelt, intuitivt, praktisk at bruge lydskrift eller mere præcist i forhold til det internationale IPA.
Det mit generelle indtryk at de fleste PPR logopæder lægger sig op af Grønnum biblerne, men samtidig at det er svingende, hvor meget folk går op i korrektheden af deres lydskrift i dagligdagen. Hvilket resulterer i stor variation i detaljeringsgraden, hvor grov/fin/snæver/bred lydskrift der vælges og omfanget af diakritisketegn, men faktisk også i graden af bevidsthed omkring disse valg.
Jeg har altid synes at transskription er rigtig svært, hvilket muligvis
relaterer sig til mine fonologiske forudsætninger (se mere sidst i
indlægget
HER),
men jeg vil næsten vove den påstand at de som ikke synes lydskrift er
svært, bare ikke er dykket dybt nok ned i det og bør gå et spadestik dybere.
Jeg synes også det er svært at vide hvornår det bare er mig der udtaler noget (typisk en vokal) "forkert" og hvornår der er noget lydskrift der bare ikke rigtig giver mening, så det er skønt at læse Rubens overvejelser. Og mens jeg læste var mange gange jeg sad og tænkte: JA! det virker da forkert!
For eksempel er det da "
svært at argumentere for at [b d g] hører hjemme i sprogundervisningen, når alle lærebøger nu beskriver aspiration, og ikke stemthed, som den afgørende kontrast i plosiverne." eller at forstå "
hvorfor den danske lærebog bruger [a] i kat og skriver [hɑj] for hej, når den engelske bruger [æ] i cat og skriver [haɪ] for high".
Med de 8 områder Ruben foreslår ændet (se lidt længere nede) synes han der kommer:
- bedre overensstemmelse med IPA
- færre specialtegn, hvilket gør det nemmere at skrive, læse og lære
- bedre overensstemmelse med praksis i andre sprogfag
- bedre sproglig/pædagogisk sammenhæng og systematik i den forstand at de betydningsadskillende kontraster i moderne dansk vises tydeligt i symbolvalgene, mens der er mere subtile nuancer og dialektal/sociolektal ikke nødvendigvis vises i brede transskriptioner
- på nogle punkter større sammenhæng mellem udtale og stavning, på andre punkter dårligere sammenhæng
Et mere enkelt og sammenhængende system må jo siges at virke tiltalende, samtidig kan noget der virker
som en lille detalje nogle gange være afgørende og derfor nødvendig at
kunne udtrykke. Balance.
Jeg synes hans ideer og forklaringer er super interessante. Ja.
Kan jeg gennemskue 100% hvad jeg synes er den bedste løsning? Nej.
Men er der nogle ting som måske ikke helt giver mening som traditionen er nu? Ja.
Det jeg skal nu er at finde et hul til at få læst Rubens lidt længere redegørelse
HER.
Og så skal jeg i gang med at tænke... og overveje og genoveje om jeg skal ændre min måde at min praksis for lydskrift. Det er lidt ligesom klassikeren, 'pandehår eller ikke pandehår', man kan tænke det til død uden at komme til et svar. Men lige nu er jeg i den fase, hvor at man går spørger alle om de synes jeg skal få pandehår igen. Så... hvad tænker I?
Der er helt sikkert nogle af de nye konventioner han foreslår, som jeg allerede nu kan se jeg gerne vil med over på med det sammen, men nogle af dem hiver jo også andre ændringer med sig om jeg måske ikke er klar til. Og så er der de ændringer som virker allermest skræmmende, men det er måske dem som jeg har allermest brug for...
To be continued...
